Klage over mangelfuld forundersøgelse som danner grundlag for operation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 11. december 2013 til den 8. april 2014 på Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 11. december 2013 til den 8. april 2014.

Der er til klagen blandt andet anført, at operationen for hammertæer ikke blev udført korrekt, herunder at opfølgningen på operationen var utilstrækkelig.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagepunktet

, 48 år, blev den 11. december 2013 opereret for hammertæer på venstre fod. Operationen blev udført af overlæge på afdeling , Sygehus .

blev efterfølgende tilset af overlæge den 23. januar 2014, hvor hun fik fjernet k-tråde efter operationen. Hun havde lidt føleforstyrrelser i foden på oversiden og en fornemmelse af, at noget havde trykket ind i fodsålen, hvilket overlægen mente var k-tråden. Det blev aftalt at starte gradvist med at arbejde, vælge fodtøj med omhu, samt en konsultation 3 måneder senere med henblik på vurdering af følesansen.

Den 31. januar 2014 blev igen tilset af overlæge , da hun havde fået en øm og hævet tå efter fjernelsen af tråde. Overlæge vurderede, at tåen var øm, noget hævet, men ellers fredelig og uden tegn på infektion, hvorefter sagen blev afsluttet med aftale om tage kontakt ved forværring.

Den 8. april 2014 blev tilset af overlæge , og der blev ved undersøgelsen fundet nedsat følesans (plantart medialt). Overlægen informerede om, at det sandsynligvis var en nerveskade sket i forbindelse med operationen, og at følesansen i tåen muligvis kom igen, men at han ikke turde love det. accepterede dette, hvorefter hun blev afsluttet.

Af udtalelse til sagen fra overlæge fremgår det, at s hammertæer var relevant operationskrævende, at operationen var tilstrækkelig, og at opfølgningen var tilstrækkelig. Det fremgår videre, at overlægen informerede om risikoen ved operationen for blandt andet føleforstyrrelser. Overlægen valgte at lave en flexorsene tenotomi på 3. tå, idet han skønnede, at et stivgørende indgreb (deseindgreb) med K-tråde var i overkanten af, hvad der var behov for. K-trådene blev fjernet den 23. januar 2014 svarende til, at de havde siddet i 6 uger.

Det fremgår videre af udtalelse til sagen fra overlæge , at overlægen informerede om operative risici, specielt nerveskade, ømme ar, risiko for manglende heling og infektionsrisiko, men at dette ikke blev noteret i journalen, og at beskrivelsen af operationen kunne have været mere omfattende.

Det fremgår videre, at den foretagne operation er afdelingens standard for stive (dese) tæers vedkommende, og at bøjesenen blev overskåret, fordi den var overordentligt stram, hvilket der kan være indikation for. Det fremgår tillige, at det først på det seneste er ved at blive rutine at lave ledbevarende kirurgi, hvis der er funktionel (redressabel) tå.

Det fremgår endeligt af udtalelse til sagen, at den aktuelt stive (desede) tå har været med en fast ekstensionsdefekt på operationstidspunktet, da overlægen ellers ikke havde udført den aktuelle operation, samt at sagen viser det noget udfordrende i, at man opererer på en andens indikation.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ikke findes faste standarder for, hvorledes en opfølgning foretages efter en operation af denne type. Da der blev indsat en K-tråd i forbindelse med operationen, er det imidlertid normalt, at opfølgning foretages ved den behandlende afdeling. Herudover er det almindeligt, at egen læge kan forestå den videre opfølgning.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge udførte en utilstrækkelig forundersøgelsen af , idet der burde have været en mere præcis beskrivelse af deformitetens karakter, en beskrivelse af forholdene omkring tæernes grundled, om der var tegn på kapselsvækkelse i form af skævstilling, instabilitet eller ledskred samt en beskrivelse af fodens kredsløbsforhold.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge burde have indført i journalen, hvilken information modtog forud for operationen.

Det er tillige disciplinærnævnets vurdering, at da deformitetens karakter er så utilstrækkeligt beskrevet, kan det ikke med sikkerhed afgøres, om det var de relevante indgreb, som blev udført af overlæge .

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at deformiteten af 3. tå var lokaliseret til PIP-leddet ligesom på anden tå. Hvis deformiteten er fleksibel, hvilket overlæge angav i sin udtalelse til sagen, kan det være relevant at foretage en såkaldt dynamisk hammertåoperation, hvor PIP-leddet bevares. Den operation består af en seneflytningsoperation.

Det er dog nævnets vurdering, at der imidlertid ikke fandtes indikation for en isoleret overskæring af bøjesenen ved en fleksibel hammertå i PIP-leddet.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at en hammertåoperationen under alle omstændigheder bør afsluttes med en vurdering af stillingen i grundleddene med henblik på, om der tillige er en behandlingskrævende hyperekstension, hvilket ikke blev foretaget.

Det er endeligt disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ikke udførte en relevant og tilstrækkelig behandling af , idet udredningen af tådeformiteterne var utilstrækkelig, ligesom at overlægen burde have foretaget såvel præ- som peroperativ vurdering af forholdene omkring tæernes grundled.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 11. december 2013 til den 8. april 2014 på afdeling , Sygehus .

ooo00ooo

Kommentarer fra overlæge af 21. marts 2016 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.