Manglende maveundersøgelse i forbindelse med speciallægeundersøgelse (ultralyd og gastroskopi)

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere Speciallæge i mavetarmkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 11. december 2014 på Klinik <****>, By <****>, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på Klinik , By den 11. december 2014.

Klager har blandt andet anført, at blev tilset grundet mavesmerter siden november 2014. Det er videre anført, at hun ikke blev undersøgt på tilstrækkelig vis, idet der alene blev foretaget en kort ultralydsskanning af halvandet minuts varighed samt en gastroskopi. Det er afslutningsvist anført, at den manglende grundighed ved undersøgelsen medførte, at der blev overset en ca. 12 cm stor lymfekræftknude, og at sygdommen blev væsentligt forværret. Hun måtte senere igennem mange kemo- og strålebehandlinger.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 11. december 2014 blev , 48 år, tilset af Speciallæge i mavetarmkirurgi grundet mavesmerter af to dages varighed.

Der blev indledningsvist foretaget en ultralydsskanning af den øvre del af maven, der viste normal lever samt slanke og stenfri galdeveje uden tegn til afløbshindring. Galdeblæren var uden vægfortykkelse og stenfri. Der var ingen påvirkning af nyrerne eller bugspytkirtlen, og milten var normal. Blodkarrene i maven var ligeledes normale.Der havde ikke været kvalme eller opkastninger. havde tidligere taget Lanzo uden tilstrækkelig effekt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Lanzo er et middel mod mavesår.

Der blev derefter foretaget en kikkertundersøgelse af spiserøret, mavesækken og tolvfingertarmen, der viste let mavekatar og et lille spiserørsbrok. Derudover blev der fundet normale forhold. Der blev undersøgt ned til og med tolvfingertarmen. Der blev i forbindelse med undersøgelsen også taget en vævsprøve fra maveslimhinden.

Der blev afslutningsvist foretaget en heliobactertest, der var negativ. Der blev ordineret yderligere mavesyrehæmmende behandling med Omeprazol, og hun blev opfordret til at genhenvende sig eller henvende sig til egen læge ved manglende bedring.

blev derefter afsluttet. 

Klager har anført, at der den 15. januar 2015 blev konstateret en ca. 12 cm stor lymfeknude i s tarmkrøs. Det viste sig senere, at der var tale om lymfekræft.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at lymfeknudekræft findes i mere end 40 undertyper, hvor nogle typer vokser hurtigt og giver symptomer inden for uger til få måneder (højmaligne). Andre typer vokser langsomt (lavmaligne), og det kan vare flere måneder, nogen gange år, før de giver symptomer. Specielt i maven kan man have forstørrede lymfeknuder i længere tid, før de giver symptomer.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved en ultralydsscanning af bughulen ikke rutinemæssigt foretages en undersøgelse af alle organer i bughulen, men at undersøgelsen målrettes den region, man mistænker for sygdom.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en ultralydsscannings varighed er afhængig af både undersøgelsens målområde og undersøgerens rutine. En undersøgelse af kortere varighed er derfor ikke nødvendigvis et udtryk for, at den ikke er foretaget i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, såfremt fundene kan beskrives.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at det ikke var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at Speciallæge i mavetarmkirurgi alene foretog en undersøgelse af den øvre del af maven, idet dette var indikeret ud fra de af udviste symptomer, ligesom disciplinærnævnet finder grundlag for at vurdere, at undersøgelsen havde en relevant tidsmæssig udstrækning, idet relevante fund blev beskrevet.

Disciplinærnævnet finder endvidere, at der på relevant vis blev foretaget en kikkertundersøgelse af s mave, ligesom der blev iværksat relevant behandling med syrehæmmende medicin samt opfordret til genhenvendelse eller henvendelse til egen læge ved manglende bedring.

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at der ikke på relevant vis blev foretaget en objektiv undersøgelse af s mave, herunder at Speciallæge i mavetarmkirurgi ikke foretog en føleundersøgelse med henblik på at afdække eventuelle følelige udfyldninger i bughulen, der i bekræftende fald ville have givet anledning til yderligere udredning, blandt andet ved en CT-skanning.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at Speciallæge i mavetarmkirurgi handlede under normen for almindeligt anerkendt faglig standard, ved sin behandling af på Klinik , By den 11. december 2014.

Lovgrundlag

Ordlyden af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet blev ikke ændret, da Patientombuddet blev en del af Styrelsen for Patientsikkerhed den 8. oktober 2015. Derfor refereres der i nedenstående lovgrundlag fortsat til Patientombuddet. De kompetencer, der hørte under Patientombuddet, tilkommer nu Styrelsen for Patientsikkerhed.

Bekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

§ 17: En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sin virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved benyttelse af medhjælp, økonomisk ordination af lægemidler m.v.

Bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet:

§ 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Nævnet kan ikke behandle en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en klage efter § 1, medmindre Patientombuddet i anledning af klagen efter § 1 har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.

§ 2 a. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler sager om sundhedsfaglig virksomhed indbragt af Sundhedsstyrelsen eller Lægemiddelstyrelsen i tilfælde, hvor vedkommende styrelse finder, at der kan være grundlag for kritik af eller sanktion over for personer omfattet af § 2, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 2, stk. 2.

§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.