Afvisning af anmodning om genoptagelse af sag afgjort i 2010, hvor der ikke var fundet grundlag for kritik af de indklagede sundhedspersoners behandling, der fandt sted i 2004

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke imødekomme <****>s anmodning om genoptagelse af sagen, hvor Patientklagenævnet traf afgørelse den 22. juli 2010.

Afgørelsen af 22. juli 2010

, dengang , var andengangsfødende og i graviditetsuge 41, da hun den 20. september 2004 fødte en pige. I forbindelse med fødslen blev der anlagt en smertestillende epiduralblokade, og hun fik efterfølgende stærke hovedsmerter. Efter en undersøgelse den 21. september 2004 fik hun anlagt en blood patch, hvorefter hun blev udskrevet den 23. september. Den 27. september 2004 blev akut indlagt på grund af besvimelsesanfald og hovedpine, og en CT-scanning viste en lille blødning i hjernen.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 22. juli 2010, at der ikke var grundlag for at kritisere overlæge , afdeling 1, Sygehus , for hans behandling af den 21. september 2004.

Ved sin afgørelse lagde nævnet vægt på, at overlæge undersøgte den 21. september 2004, hvor han ikke fandt, at hun havde føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse i underkroppen, og at hendes hovedpine aftog i liggende stilling. Nævnet fandt på den baggrund, at det var relevant, at han vurderede, at der var tale om spinalhovedpine som følge af epiduralblokade under fødslen, og fandt, at der var indikation for anlæggelse af en blood patch. Nævnet lagde videre vægt på, at hans behandling med blood patch havde god effekt.

Endvidere fandt Patientklagenævnet ved sin afgørelse af 22. juli 2010, at der ikke var grundlag for at kritisere læge , afdeling 2, Sygehus , for hans behandling af den 27. september 2004.

Ved sin afgørelse lagde nævnet vægt på, at læge i forbindelse med s genindlæggelse foretog en omhyggelig undersøgelse af , herunder en neurologisk vurdering, hvor man ikke fandt tegn til føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse, hvorefter på relevant vis blev observeret under behandling med smertestillende medicin. Det var videre nævnets opfattelse, at læge på relevant vis konfererede med bagvagten på afdeling 3med henblik på foretagelse af CT-scanning.

Anmodningen om genoptagelse

Ved brev af 8. december 2015 og telefonisk henvendelse den 22. januar 2016 har bedt disciplinærnævnet om at genoptage sagen, idet har anført, at det burde have fremgået af afgørelsen, at lægerne skulle have taget højde for et blodprøvesvar, hvoraf ”heterozygot” fremgår.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Væsentlige sagsbehandlingsfejl kan desuden medføre, at disciplinærnævnet er forpligtet til at genoptage sagen.

Disciplinærnævnet finder, at der i forbindelse med en afgørelse af, hvorvidt en sag kan genoptages til fornyet realitetsbehandling i nævnet, må tages hensyn til det påklagede forholds alder såvel som den tid, der er forløbet mellem den oprindelige afgørelse og modtagelsen af en anmodning om genoptagelse.

Det skal i den forbindelse oplyses, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er et disciplinært organ, der har mulighed for at fremsætte kritik overfor den indklagede sundhedsperson. Det er nævnets opfattelse, at en sundhedsperson, når nævnet har undladt at fremsætte kritik overfor denne, i høj grad bør kunne indstille sig på nævnets afgørelse.

Det er på denne baggrund nævnets opfattelse i relation til afgørelser truffet af nævnet, hvorved der ikke er fundet grundlag for kritik, at muligheden for genoptagelse som udgangspunkt aftager i takt med hvor lang tid, der er forløbet imellem den oprindelige afgørelse og modtagelse af anmodning om genoptagelse, ligesom det påklagede forholds alder bør tages i betragtning.

Det påklagede forhold fandt sted i perioden fra den 21. til 27. september 2004, hvilket er mere end 11 år før nævnet modtog s anmodning om genoptagelse. Patientklagenævnet traf afgørelse den 22. juli 2010, hvilket er mere end 5 år, før genoptagelsesanmodningen blev indgivet til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Nævnet kan i den forbindelse oplyse, at det af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1113 af 7. november 2011 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, blandt andet fremgår at en klage skal være indgivet senest 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der er ikke mulighed for at dispensere fra den absolutte forældelsesfrist på 5 år.

Om end reglen i § 4, stk. 1, ikke finder anvendelse på en anmodning om genoptagelse, er det dog nævnets opfattelse, at nævnet ved stillingtagen til, om en sag skal genoptages, kan stille særlige krav til eventuelle nye oplysningers væsentlighed, hvis anmodningen om genoptagelse er indgivet mange år efter, at det påklagede forhold har fundet sted.

Disciplinærnævnet har noteret sig, at det fremgår af afgørelsen af 22. juli 2010, at man ved en CT-skanning konstaterede, at havde en blødning i hjernen.

har i sin anmodning om genoptagelse anført, at man skulle have været opmærksom på et blodprøvesvar med oplysningen heterozygot.

Det fremgår af laboratoriesvar, der er indgået i sagsbehandlingen af s klage, at svaret på koagulationsfaktor V genmutation (Leiden) er heterozygot.

Disciplinærnævnet skal hertil oplyse, at det at være bærer af genet Faktor V Leiden ikke giver øget risiko for blødninger.

Nævnet har derfor lagt vægt på, at oplysningen om heterozygot på blodprøvesvaret, ikke er en ny oplysning, ligesom den heller ikke er så væsentlig, at den måske vil kunne føre til et andet resultat.

På denne baggrund samt under henvisning til det påklagede forholds alder, tidspunktet for nævnets oprindelige afgørelse samt det forhold, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn er et disciplinært organ, der kan fremsætte kritik af sundhedspersoner, finder nævnet ikke grundlag for at genoptage den sag, hvor nævnet traf afgørelse den 22. juli 2010.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

§ 14, stk. 3. Fremkommer der i en sag, som er afgjort af nævnet, nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, tager nævnet sagen op til fornyet behandling og afgørelse. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen.