Uberettiget indhentelse af information via e-journal til brug for Patienterstatningenssag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at speciallæge <****> elektronisk indhentede helbredsoplysninger om <****> den 16. januar 2014, da speciallægen har overtrådt sundhedslovens § 42 a.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At speciallæge i ortopædkirurgi den 16. januar 2014 uretmæssigt har foretaget opslag i s e-journal.

har oplyst, at han blev knæopereret af speciallæge , Klinik , den 6. februar 2012, og at behandlingsforløbet blev afsluttet cirka 7-8 uger efter operationen. har videre oplyst, at han anmeldte forløbet til Patienterstatningen den 7. januar 2014.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har i denne sag fundet det ubetænkeligt at træffe afgørelse på baggrund af oplysningerne i klagen sammenholdt med speciallæge s udtalelse. Der er således ikke indhentet journaloplysninger om knæoperationen.

Begrundelse for afgørelsen

blev ifølge oplysningerne i klagen knæopereret af speciallæge i ortopædkirurgi , Klinik , den 6. februar 2012. Behandlingsforløbet blev afsluttet cirka 7-8 uger efter operationen. anmeldte forløbet til Patienterstatningen den 7. januar 2014.

Den 16. januar 2014 foretog speciallæge ifølge oplysningerne i klagen, der ikke er bestridt af speciallægen, opslag i s e-journal på sundhed.dk.

Det fremgår imidlertid af speciallæge s udtalelse til sagen, at i sin oprindelige anmeldelse til Patienterstatningen som den eneste uddybende forklaring henviste til sin sygehusjournal, der imidlertid ikke var vedlagt klagen. Speciallægen har videre anført, at såfremt det daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) havde vedlagt sygehusjournalen, havde speciallægen ikke behøvet at slå informationerne op selv. Speciallægen har endvidere anført, at ikke fik medhold i Patienterstatningen, og at han derefter har valgt at klage over speciallægens opslag i e-journalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Patienterstatningen er en selvstændig instans, der træffer afgørelser i erstatningssager, hvor patienter er kommet til skade i forbindelse med behandling i det danske sundhedsvæsen. Patienterstatningens afgørelser kan indbringes for Ankenævnet for Patienterstatningen  som anden instans.

Ankenævnet for Patienterstatningen sekretariatsbetjenes – ligesom disciplinærnævnet - af Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Patientombuddet). Styrelsen (tidligere Patientombuddet) har imidlertid intet med sagsbehandlingen i Patienterstatningen at gøre.

Det er således Patienterstatningen, der med patientens samtykke oplyser en patienterstatningssag. Det følger af § 37, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang indenfor sundhedsvæsenet, at Patienterstatningen kan forlange meddelt enhver oplysning, herunder sygehusjournaler, journaloptegnelser m.v., som foreningen skønner, er af betydning for behandling af sager efter dette kapitel af f.eks. sygehuse, institutioner, behandlende læger m.v. samt den skadelidte. En læges indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger i denne forbindelse er efter disciplinærnævnets opfattelse omfattet af sundhedslovens § 43, stk. 1, hvoraf fremgår, at sundhedspersoner med patientens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold mv. til andre sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Denne bestemmelse omfatter efter disciplinærnævnets opfattelse imidlertid kun elektronisk indhentning af helbredsoplysninger i lægens eller sygehusets egne systemer, og kun for så vidt angår notater, der vedrører den anmeldte behandling.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 1, at blandt andre læger ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang kan indhente oplysninger om en patients helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.

Af forarbejderne til sundhedslovens § 42 a, stk. 1, fremgår, at eksempelvis en læge – uanset, at den pågældende teknisk har adgang til oplysningerne – efter stk. 1 kun må benytte sin adgang, hvis det sker til brug for aktuel behandling af en patient.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at speciallæge af Patienterstatningen var blevet anmodet om at fremsende journaloplysninger og eventuelt en udtalelse om operationen af den 6. februar 2012 til brug for Patienterstatningens behandling af s anmeldelse.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge s elektroniske indhentning af helbredsoplysninger om den 16. januar 2014 ikke var nødvendig i forbindelse med aktuel behandling af ham. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at behandlingsforløbet ifølge oplysningerne i klagen blev afsluttet cirka 7-8 uger efter operationen den 6. februar 2012, og at indhentningen ifølge speciallæge havde til formål, at han kunne vurdere og eventuelt udtale sig til brug for Patienterstatningens behandling af s anmeldelse.

Disciplinærnævnet bemærker herved, at speciallæge efter nævnets opfattelse på baggrund af Patienterstatningens henvendelse var berettiget til elektronisk at indhente helbredsoplysninger i lægens eller klinikkens egne systemer for så vidt angår notater, der vedrører den anmeldte behandling. Disciplinærnævnet bemærker videre, at speciallægen havde mulighed for at rette henvendelse til Patienterstatningen, såfremt han manglede journaloplysninger fra andre behandlingssteder til brug for sin vurdering af den anmeldte behandling.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 42 a, stk. 5, at blandt andre læger kan indhente helbredsoplysninger mv. om patienter, hvis indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient, der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre patienter.

Der er tale om en såkaldt ”værdispringsregel”, der kan finde anvendelse i situationer, hvor indhentningen er nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til andre patienter, eksempelvis ved behov for sammenligning med andre patienter med sjældent forekommende, alvorlige sygdomme og i forbindelse med forebyggelse og behandling af alvorlige, smitsomme sygdomme. Reglen kan også anvendes i situationer, hvor indhentningen er nødvendigt af hensyn til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eksempelvis en tvangsmæssig behandling af en patient efter epidemilogilovgivningen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge s interesse i elektronisk at indhente helbredsoplysninger mv. om til brug for speciallægens vurdering af og eventuelle udtalelse til brug for Patienterstatningens behandling af s anmeldelse ikke var tilstrækkeligt tungtvejende til at begrunde en indhentning af oplysninger i s e-journal på sundhed.dk i medfør af sundhedslovens § 42 a, stk. 5.

Med patientens samtykke kan blandt andre læger ved opslag i elektroniske systemer indhente helbredsoplysninger mv. i forbindelse med behandling af patienter. Det fremgår af den dagældende sundhedslovs § 42 a, stk. 6.

Disciplinærnævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at ikke havde givet samtykke til, at speciallæge elektronisk kunne indhente helbredsoplysninger om ham. Dertil kommer, at det som nævnt er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge s elektroniske indhentning af helbredsoplysninger ikke stod i forbindelse med patientbehandling.

Samlet er det herefter disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge s opslag i s e-journal på sundhed.dk den 16. januar 2014 var i strid med de dagældende regler i sundhedslovens § 42 a.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede i strid med sundhedsloven ved elektronisk at indhente helbredsoplysninger om den 16. januar 2014.