Klage over mangelfuld undersøgelse af udviklingshæmmet patient hos Lægevagten

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 8. marts 2014 hos Lægevagten i Region <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos Lægevagten i Region den 8. marts 2014.

Klager har blandt andet anført, at vagtlægen ikke henviste til røntgen, på trods af at var faldet på sit håndled, var kendt med osteoporose, og at hun havde en høj smertetærskel. Klager har endvidere anført, at det viste sig, at s håndled var brækket.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 7. marts 2014 faldt , der var 49 år, og slog sin højre hånd. var kendt med osteoporose og havde en høj smertetærskel. , som er udviklingshæmmet, boede i et bofællesskab for handicappede.

Begrundelse for afgørelsen

Den 8. marts 2014 var s håndled hævet og blåt, hvorfor blev ledsaget til Lægevagten i Region .

Vagtlæge så i konsultationen hos Lægevagten i Region og undersøgte hendes hånd.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra vagtlæge , at s ledsager oplyste, at var faldet dagen før, men ikke havde fortalt nogen i bofællesskabet om faldet, og hun havde ikke givet udtryk for smerter. Det blev samtidig oplyst, at havde osteoporose, og at hun havde en høj smertetærskel.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at osteoporose, også kaldet knogleskørhed, betyder, at man har skrøbelige eller porøse knogler, der skyldes nedsat knoglestyrke og knoglemængde. Sygdommen bevirker, at der kan opstå knoglebrud ved almindelige dagligdags belastninger eller ved fald på gulvet eller jorden. Disse brud kaldes 'lav-energi brud' i modsætning til ’høj-energi’, der kan opstå i forbindelse med trafikulykker, fald fra stige eller fald på trapper.

Vagtlæge konstaterede, at havde fået en blodansamling på håndleddet, men konstatererede samtidig, at hun kunne bruge hånden normalt og bruge hånden på sin rollator.

Det fremgår af vagtlæge s udtalelse, at han så komme gående med sin rollator, som hun benyttede på normal vis med ligelig vægtbæring på begge håndled uden at give udtryk for smerter.

Vagtlæge vurderede, at der ikke var nogen indirekte ømhed i s håndled, som kunne bevæges i alle retninger, uden at hun udviste tegn på smerter.

Vagtlæge fandt på baggrund af sin undersøgelse ikke grund til at mistænke, at havde brækket sit håndled.

I udtalelsen fra vagtlæge , har han oplyst, at heller ikke udviste fysiologiske tegn på smerter, hverken i form af ændret vejrtrækning, grimasseren eller ved afværgelse under undersøgelsen af håndleddet. På trods af oplysning om, at havde en høj smertetærskel og osteoporose, fandt vagtlæge således ikke belæg for at henvise til røntgenundersøgelse, idet han ikke havde mistanke om, at hendes håndled var brækket.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at et håndled udgøres af mange knogler, og symptomerne ved et brud afhænger i nogen grad af, hvilke knogler der er brækket. Det er dog sikkert, at der vil være betydende smerter ved visse bevægelser. Mistanken om brud beror sædvanligvis på en

undersøgelse, hvor man tager stilling til nedsat bevægelighed og funktionsevne, fejlstilling, misfarvning, direkte og indirekte ømhed. Dertil kommer alder, kropsbygning, knogleskørhed og skadesmekanisme.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at hos en udviklingshæmmet person kan reaktionsmønsteret ved traumer være væsentligt anerledes end hos den almindelige patient.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at hos en udviklingshæmmet person, der er kendt med knogleskørhed, hvor der foreligger et traume, og hvor der kan konstateres hævelse og misfarvning af det involverede led, er der ikke nogen rimelig grund til at undlade røntgenundersøgelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge s undersøgelse af s håndled ikke blev foretaget på tilstrækkelig og relevant vis. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at vagtlæge på baggrund af alle de forelagte oplysninger om burde have henvist hende til røntgenundersøgelse, idet han burde have indset, at han netop i denne situation ikke kunne støtte sig til sine sædvanlige kriterier for symptomer på knoglebrud.

 

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i konsultationen hos Lægevagten i Region den 8. marts 2014.