Kritik for manglende opfølgning, hvor endeligt scanningssvar manglede ved konsultation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 26. november 2013 til den 4. februar 2014 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge på afdeling , Sygehus , i perioden fra november 2013 til den 4. februar 2014.

Advokat har blandt andet anført, at speciallæge ved to kontroller overså tilbagefald i form af nye hjernesvulster, da det fremgår af endelige røntgennotater fra MR-skanninger fra november 2013 og januar 2014, at der var tegn på ny hjernesvulst. Det er videre anført, at recidiv først blev opdaget, da fik foretaget en ny MR-skanning. har endvidere anført, at speciallæge således ved kontrolbesøg den 26. november 2013 og den 4. februar 2014 fejlagtigt gav besked om, at hans tilstand var status quo. Det er endeligt anført, at iværksættelsen af behandlingen blev væsentligt forsinket grundet disse fejl.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

blev i juni 2012 opereret for hjernekræft.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

, 70 år, fik den 15. november 2013 som led i kontrollen efter operationen foretaget en MR-skanning af hjernen.

Ved en kontrol den 26. november 2013 var velbefindende. Han oplyste, at han både cyklede, løb og svømmede, men han havde dog indenfor de seneste tre uger haft problemer med crawl-svømning, hvor hans ben var langsomme. Han havde desuden haft tiltagende susen fra højre øre. Ved den objektive undersøgelse var s almentilstand god, og hans ernæringstilstand middel. Der forelå endnu ingen beskrivelse af MR-skanningen fra den 15. november 2013, men speciallæge så den igennem og konkluderede, at der var uændret status. Ved gennemsyn af stråleplanen kunne speciallæge se, at der ikke burde være påvirkning af højre øre, men henviste til en høreprøve.

En endelig beskrivelse af MR-skanningen foretaget den 15. november 2013 forelå den 6. december 2013. Af denne fremgår det, at den blev sammenlignet med en tidligere MR-skanning fra den 23. august 2013, og at der var tiltagende kontrastopladende forandringer bagtil i operationshulrummet.

Den 20. januar 2014 fik foretaget en MR-skanning af hjernen. Den foreløbige beskrivelse viste, at der ikke var nogen tegn på nytilkomne hjernesvulster siden sidste undersøgelse.

Den 4. februar 2014 var til 12 måneders kontrol hos speciallæge . oplyste, at han siden sidste kontrol havde fået tiltagende smerter i ryggen, som strålede ud i højre ben. Han havde været ved egen læge, som havde henvist ham til neurologisk udredning, hvorfra var han var blevet sendt videre til neurofysiologisk udredning og skanning, hvilket havde fået tid til i april måned. kunne ikke længere svømme grundet forstyrrelserne i benene, og han var mere træt og havde fortsat lidt hukommelsesbesvær. Ved den objektive undersøgelse fandt speciallæge , at s almentilstand var god og hans ernæringstilstand middel. Speciallæge konkluderede, at MR-skanningen af den 20. januar 2014 af hjernen viste uændret status, og oplyste om, at tumor utroligt sjældent spreder sig uden for hjernen, og at han måtte kontakte neurologen med henblik på videre opfølgning. Speciallæge ordinerede en MR-skanning af hjernen i uge 17, således at svaret på denne forelå den 6. maj 2014.

Efterfølgende fik periodevis hovedpine og en episode med ekspressiv afasi af cirka et kvarters varighed. fik derfor en subakut tid til MR-skanning, som viste recidiv af hjernesvulster. I den forbindelse blev de seneste MR-skanninger gennemgået, hvorved det blev konkluderet, at der allerede på skanningsbillederne fra januar 2014 var tegn på recidiv af hjernesvulst. MR-skanningen fra 20. januar 2014 havde fortsat kun en foreløbig beskrivelse, men på en papirudgave var der to forskellige beskrivelser, en som beskrev tiltagende kontrastopladende forandringer, og en som beskrev, at der var status quo. Den første var dog sammenlignet med en MR-skanning fra den 23. august 2013, og den næste var sammenlignet med MR-skanningen fra den 5. november 2013.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at hvis der gives oplysninger til en patient baseret på foreløbige svar, så er det den pågældende læges ansvar at sikre, at der bliver rekvireret et endeligt svar, ligesom det er den pågældende læges ansvar at sikre sig, at det endelige svar bliver set af vedkommende selv eller af en kollega, således at der kan handles på det endelige svar ved behov. Patienten bør endvidere orienteres om, at der kan ske ændringer i det planlagte forløb, såfremt det endelige svar giver anledning til det.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge s behandling af ikke blev udført på relevant og tilstrækkelig vis, idet hun ikke sikrede sig, at de endelige beskrivelser af MR-skanningerne fra den 15. november 2013 og den 20. januar 2014 blev set af hende selv eller af en kollega, og idet hun ikke orienterede om, at konsultationen var afholdt på grundlag af en foreløbig beskrivelse, og at der derfor kunne ske ændringer i forløbet, hvis det endelige svar gav anledning dertil.

Disciplinærnævnet finder herefter, at speciallæge s behandling af i perioden fra den 26. november 2013 til den 4. februar 2014 på afdeling , Sygehus , var under normen for almindelig anerkendt standard.