Klage over brud på tavshedspligt i forbindelse med tvangsfjernelse af barn

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at overlæge <****> har videregivet oplysninger til Kommune <****> om <****> i perioden fra den 2. september til den 21. oktober 2010, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 1 og § 43, stk. 2, nr. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på afdeling <****>, Sygehus <****>, for deres behandling af <****> i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere jordemødrene på afdeling <****>, Sygehus <****>, for deres behandling af <****> i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010, da jordemødrene ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At overlæge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om i perioden fra den 2. september til den 21. oktober 2010 til Kommune .

Klager har anført, at det var forkert af overlægen at have en dialog med en sagsbehandler tilknyttet kommunen om hende. Det var herunder forkert, at overlægen orienterede kommunen om, at fødslen var sat i gang.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af lægerne på afdeling , Sygehus , i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010.

Klager har anført, at det var forkert af lægerne på afdelingen at foretage en psykiatrisk vurdering af hende under hendes indlæggelse. 

3. At ikke modtog en korrekt behandling af jordemødrene på afdeling , Sygehus , i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010.

Klager har anført, at der var for lidt kontinuation i behandlingen fra jordemødrene, herunder ved at hun ofte blev flyttet til en ny stue og blev behandlet af forskellige jordemødre. Dette stressede hende unødvendigt. Man var heller ikke tilstrækkelig opmærksom på hendes tilstand og behov, taget i betragtning, at hun var gået en uge over tid.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 1. september 2010 noterede overlæge , at og hendes mand havde været inde til en konsultation i forbindelse med s graviditet. var 35 år, 7. gangsgravid og 2. gangsfødende i graviditetsuge 34+2. Parret oplyste, at de ønskede kontakt med en sundhedsplejerske. Det blev aftalt, at de skulle komme igen den 10. september 2010, hvor der skulle lægges en plan med Kommune . Overlægen noterede, at der skulle laves et brev til en sundhedsplejerske.

Den 10. september 2010 noterede overlæge , at parret havde en aftale med en sundhedsplejerske, samt at de oplyste, at de ikke mente, at de havde behov for særlig hjælp efter fødslen. Det blev aftalt, at der skulle holdes et møde med kommunen efter fødslen.

Den 23. september 2010 noterede overlæge , at havde oplyst, at hun og hendes advokat havde været til et møde i kommunen, og at hun var blevet oplyst om, at der blev arbejdet på en tvangsanbringelse, når barnet var født. Det blev aftalt mellem overlægen og , at advokaten kunne kontakte afdelingen.

Den 28. september 2010 noterede overlægen, at hun havde talt med dagen før over telefonen. havde oplyst, at hun var bange for, at det barn, hun ventede, ville blive tvangsanbragt. gav samtykke til, at overlæge skrev til sagsbehandleren i kommunen for at fortælle om forløbet. skulle have en kopi af brevet.

Den 29. september 2010 skrev overlæge til sagsbehandleren i Kommune , at man på afdelingen havde set til de planlagte kontroller, og at hendes graviditet havde udviklet sig normalt. Det blev videre anført, at fremtrådte anderledes godt end ved den første graviditet i 2004, og at overlægen vurderede, at hun var psykisk stabil, ikke deprimeret og hun var realistisk omkring sin graviditet og dens udvikling. Det blev videre anført, at under aktuelle graviditet havde udtrykt ængstelse for, om der ville blive lagt hindringer i vejen for, at hun kunne beholde barnet. Ved den første graviditet ville have været alene med sit barn, og situationen var nu en anden, idet hun boede sammen med barnefaderen. Overlægen vurderede, at begge forældre fremtrådte realistiske i forhold til deres situation, og de håbede, at de ikke ville blive bedømt på deres fortid.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 1, at med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl.

Det fremgår videre af sundhedslovens § 44, stk. 1, at samtykket efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.

Det fremgår af punkt 6.4.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. nr. 161 af 16. september 1998, at kravet om skriftlighed i forbindelse med et samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål end behandling, kan fraviges i eksempelvis tilfælde hvor videregivelse skal ske meget hurtigt eller hvis patienten har svært ved at skrive.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge , på baggrund af samtalen den 28. september 2010, måtte forstå, at hun havde s samtykke til, at der kunne tages kontakt til Kommune den 29. september 2010.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at overlæge , i dette konkrete tilfælde, ikke var forpligtiget til at indhente et skriftligt samtykke, idet der var tale om en telefonisk henvendelse om forhold, hvor overlægen skønnede, at det var vigtigt med hurtig kontakt til kommunen. Det var endvidere på foranledning af s eget ønske. Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at der konkret var grundlag for at se bort fra kravet om et skriftligt samtykke.

Den 6. oktober 2010 oplyste og hendes mand til overlæge , at de ikke vidste, hvad der skulle ske med barnet efter fødslen. Parret var, på et møde med kommunen, blevet oplyst om, at såfremt de ikke skrev under på frivillig anbringelse, så ville barnet blive fjernet med tvang. Siden mødet havde parret ikke hørt mere fra kommunen. Overlægen oplyste, at afdelingen ikke var blevet kontaktet af kommunen, og at det var vigtigt med en kontakt med det samme. og hendes mand accepterede, at overlægen tog kontakt til kommunen under konsultationen. En socialrådgiver i Kommune oplyste til overlægen, at idet parret ikke havde ønsket at medvirke ved en forældreevneundersøgelse (§ 50 undersøgelse), var det blevet besluttet at anbringe barnet udenfor hjemmet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at gav mundtligt samtykke til at overlæge kunne kontakte Kommune den 6. oktober 2010.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at kravet om skriftlighed kunne fraviges efter sundhedslovens § 44, stk. 1, i dette konkrete tilfælde, idet der var tale om en situation, hvor alle parter var enige om, at kontakten til kommunen og dermed videregivelsen skulle ske hurtigt. Endvidere skete videregivelsen under overværelse af selv, og uden at hun i den forbindelse modsatte sig dette.

Den 7. oktober 2010 noterede overlæge , at afdelingen havde fået et brev fra Kommune , hvori det var anført, at kommunen vurderede, at der var alvorlig risiko for manglende trivsel og udvikling hos barnet, idet begge forældre havde psykiske diagnoser. Kommunen pointerede, at ikke måtte forlade fødegangen med sit barn, og at kommunen skulle kontaktes, når blev indskrevet på fødegangen.

Den 11. oktober 2010 oplyste overlæge under en telefonsamtale med , at afdelingen var blevet oplyst om, at man ville tvangsfjerne barnet efter fødslen. oplyste, at det var hun ikke blevet orienteret om. Overlægen anbefalede hende at tage kontakt til kommunen sammen med sin advokat.

Den 13. oktober 2010 havde overlæge en samtale med sagsbehandleren fra Kommune . Overlægen ønskede at vide, hvorvidt af kommunen var blevet oplyst om den påtænkte tvangsfjernelse.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge ikke dermed videregav oplysninger om til Kommune , som kommunen ikke allerede var bekendt med, hvorfor der ikke er tale om videregivelse af fortrolige oplysninger.

Den 18. oktober 2010 noterede overlæge , at afdelingen skulle kontakte kommunen, når havde født.

Den 19. oktober 2010 kontaktede overlæge sagsbehandleren i kommunen og orienterede om, at fødslen var sat i gang.

Det fremgår af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1, at videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 8, i den dagældende lov om social service (serviceloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet på et anbringelsessted. Det fremgår af servicelovens § 52, stk. 6, at denne afgørelse kan træffes under en graviditet, når det må anses at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets særlige behov for støtte efter fødslen.

Afgørelsen skal træffes med samtykke fra forældrene. Det fremgår dog af servicelovens § 56, at afgørelsen kan træffes, selv om forældremyndighedens indehaver ikke ønsker foranstaltningen iværksat, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte, og når formålet med foranstaltningen skønnes at kunne opnås uanset det manglende samtykke.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kommunens oplysning af en sag efter disse bestemmelser sker med hjemmel i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. dagældende lovbekendtgørelse nr. 1054 af 7. september 2010.

Det følger af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, at kommunen efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at blandt andet sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Det fremgår videre af § 11 c, stk. 1, nr. 1, at kravet om samtykke kan fraviges i sager om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven, som er det kapitel, hvori reglerne om anbringelse af børn uden for hjemmet findes.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det påhviler den myndighed, der anmoder om helbredsoplysninger i henhold til retssikkerhedslovens § 11 a, inden anmodningen at forsøge at indhente borgerens samtykke hertil, medmindre myndigheden vurderer, at det ikke vil være muligt at opnå borgerens samtykke, jf. § 11 c.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge måtte forstå, at hun var forpligtet til at meddele Kommune , at s fødsel var sat i gang. Hun kunne således efter disciplinærnævnets opfattelse gå ud fra, at man fra Kommune s side havde foretaget det fornødne, for så vidt angik et eventuelt samtykke fra .

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at overlæge videregav oplysninger om til Kommune den 19. oktober 2010, da overlægen alene videregav de oplysninger, som hun måtte forstå, at hun var forpligtet til.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet samlet, at overlæge ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Kommune om i perioden fra den 2. september til den 21. oktober 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke mener, at der har været foretaget en psykiatrisk vurdering af , og man har ikke fra afdelingens side bedt om en vurdering fra et psykiatrisk sygehus.

På baggrund af journalen, er det disciplinærnævnets vurdering, at man ikke på afdeling , Sygehus , foretog en psykiatrisk observation, endsige vurdering, af i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke i notater før eller efter perioden er antydninger af, at en sådan observation eller vurdering skulle planlægges på afdeling , Sygehus .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at lægerne på afdeling , Sygehus , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 18. oktober 2010 mødte til undersøgelse på afdeling , da hendes graviditet var nået til 41 fulde uger. Hun blev mødt af en jordemoder, der udførte en ultralydsskanning. Ved skanningen blev der fundet påvirket flow i navlesnoren, og det blev derfor besluttet, at igangsætte fødslen med en stikpille (Minprostin).

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er normal praksis på dette tidspunkt i en graviditet, at foretage en skanning for at undersøge, om moderkagefunktionen og dermed barnets tilstand er god.

Den 19. oktober 2010 blev der kl. 11 og kl. 18 oplagt stikpiller til igangsættelse af fødslen.

Den 20. oktober 2010 blev der igen oplagt stikpiller. Forholdene hos var nu således, at det var muligt at punktere hinderne og på den måde stimulere fødslen. Der blev opsat ve-stimulerende drop og senere blev en narkoselæge tilkaldt med henblik på at etablere epiduralblokade til lindring af ve-smerterne. oplyste bekymret, at hun oplevede, at hun var følelsesløs fra brystet og ned. Der blev tilkaldt en læge og diverse undersøgelser viste, at hun fortsat havde følesans i hele kroppen. oplyste, at hun ønskede at behandlingen med ve-stimulerende drop blev afbrudt, da hun ikke kunne overskue situationen. Der blev herefter givet kombination af smertestillende og beroligende medicin, og det blev planlagt at fortsætte fødslen næste morgen.

Den 21. oktober 2010 blev det noteret, at da skulle lade vandet, mente hun ikke, at hun havde kræfterne hertil, hvorfor der blev tilkaldt to portører til hjælp. oplyste, at hun nu ønskede en epiduralblokade. En jordemoder satte sig hos hende, og da der ikke blev registreret veer de følgende ti minutter, blev det aftalt, at epiduralblokaden kunne gives, når dagvagten startede. Senere undersøgte en jordemoder , og fandt hendes livmodermund 7 cm åben. Tre timer senere havde født en rask pige.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at jordemødrene på afdeling , Sygehus , på relevant vis forsøgte at igangsætte fødslen over flere dage og anvendte relevante midler hertil i form af stikpiller, punktur af hinder og ve-stimulerende drop.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at jordemødrene på relevant vis tilstræbte at imødekomme s ønsker, herunder ved at tilkalde læge flere gange, da hun følte sig følelsesløs i underkroppen, og da hun ønskede epiduralblokade. Det var videre relevant at tilkalde portører ved toiletbesøg.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at man på afdelingen relevant foretog overvågning af fosteret, og tog stilling til smertebehandling løbende.

Det er yderligere disciplinærnævnets vurdering, at blev tilset på relevant vis.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at havde en jordemoder ved sig det meste af tiden, bortsat fra natten mellem den 20. og 21. oktober 2010, hvor hun sidst på aftenen havde fået smertestillende medicin med henblik på at få hvile. Da det om morgenen den 21. oktober 2010 blev vurderet, at hun var i aktiv fødsel, var der en jordemoder hos hende kontinuerligt.

På baggrund af journalen, er det endelig disciplinærnævnets opfattelse, at jordemødrene med deres behandling ikke stressede udover det, man måtte forvente under en lang fødsel.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at det at blive sat i gang over flere dage, i sig selv er en krævende proces, og at det ikke er usædvanligt at blive påvirket af denne proces.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at jordemødrene på afdeling , Sygehus , handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 18. til den 21. oktober 2010.