Klage over manglende information til forældremyndighedsindehaver ved tvangsfjernet barn

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****>, for hendes information til <****> om behandlingen af <****> i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****>, for ikke at have afgivet underretning om <****> i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 19, jf. servicelovens § 153.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i hendes klinik i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011.

Klager har blandt andet anført, at lægen ikke videregav information om den behandling, modtog, herunder indlæggelse på et sygehus.

2. At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i hendes klinik i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011.

Klager har anført, at læge burde have underrettet kommunen om, at mistrivedes hos sin plejefamilie.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 25. oktober 2010 blev der i Udvalg i Kommune truffet afgørelse om, at , 4 dage gammel, skulle anbringes uden for hjemmet uden samtykke fra hendes biologiske forældre. Anbringelsen blev truffet i henhold til § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i  lov om social service nr. 1096 af 21. september 2010 (herefter serviceloven), og hun blev anbragt hos en plejefamilie. De biologiske forældre beholdt forældremyndigheden over .

Det fremgår blandt andet af § 58, stk. 1, nr. 1, i serviceloven, at når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet, kan børn- og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver træffe afgørelse om, at barnet anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp ved anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet efter § 66. Det fremgår af § 66, at anbringelsesstedet blandt andre kan være hos en plejefamilie. 

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

I perioden fra den 5. november 2010 til den 25. marts 2011 undersøgte praktiserende læge for betændelse i mundhulen (trøske) og hoste, og lægen foretog en 5-ugers og 5-måneders undersøgelse af , og fandt fine forhold. I perioden henviste læge til afdeling 1 på Sygehus , med henblik på at udelukke fysisk årsag til den manglende vægtøgning samt den lille mistanke til lidt stivhed i venstre arm. Afdeling 1 fandt ikke nogen unormale forhold vedrørende motorikken. Der blev aftalt vægtkontrol i ambulatoriet to måneder senere.

Den 5. maj 2011 fik en vaccination hos læge . Samme dag blev det noteret i en epikrise fra afdeling 1, Sygehus , at plejemoderen til havde oplyst til afdelingen, at var appetitløs, og at hun fik modermælkserstatning og grød. Appetitløsheden gjaldt både fast føde og væske. Der blev på afdelingen foretaget en objektiv undersøgelse, og man fandt at var bleg, velproportioneret, med et noget fladt baghoved, og at hun ikke virkede smertepåvirket ved undersøgelsen. Vægten var 6.54 kg og højden 64 cm. Der blev fundet tørt udslæt på brystkassen, men intet på hverken arme eller ben. Det blev vurderet, at der skulle tages blodprøver og en urinundersøgelse. skulle opskrives til et 1-ugers forløb med daglig vejning og kontrol af fødeindtag.

Det fremgår af epikrise af 19. oktober 2011, at s biologiske forældre var vidende om deres datters indlæggelse på afdelingen i maj 2011.

Den 1. november 2011 var henvist til udredning på afdeling 2, Sygehus , af læge , med henblik på ekkokardiografi. Der blev ikke fundet nogen unormale forhold.

Læge har i sin udtalelse anført, at det fremgår af epikrisen fra afdeling 1, Sygehus , at s biologiske forældre havde samtaler med sundhedspersonalet på afdelingen, hvad angår indlæggelsen og kontrollerne der.

Det fremgår ikke af journalen, at s biologiske forældre havde taget kontakt til læge og anmodet om oplysninger om deres datter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det af sundhedslovens § 16 fremgår, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Alle unge under 18 år er underlagt forældreyndighed, med mindre de har indgået ægteskab. Forældremyndighedens indehaver skal i henhold til § 2 i forældreansvarsloven drage omsorg for den mindreårige og kan træffe afgørelser om den mindreåriges interesser og behov.

Det fremgår af pkt. 18 i Socialministeriets vejledning fra 2011 om magtanvendelse overfor børn og unge der er anbragt uden for hjemmet, at børn og unge, der har ophold uden for hjemmet, har de samme rettigheder til omsorg og tryghed, og til at blive behandlet med respekt, som alle andre børn og unge. Det fremgår videre, at for disse børn, er det kommunalbestyrelsen, for så vidt muligt med inddragelse af barnets eller den unges forældre, der har omsorgsforpligtelsen, jf. servicelovens § 55, stk. 1. Det fremgår af servicelovens § 55, stk. 1, at under et døgnophold efter bl.a. § 52, stk. 3, nr. 7, modtager barnet omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Yderligere fremgår det af vejledning nr. 3 til serviceloven under punkt 577, at det følger af det vidtgående ansvar for barnet, som den anbringende kommune overtager ved anbringelsen, at kommunen om nødvendigt kan træffe afgørelse om undersøgelse og lægebehandling af barnet, herunder om indlæggelse til behandling på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling. Kommunen har kompetence til at vælge en praktiserende læge til barnet, men særlige forhold vedrørende barnets pleje eller behandling bør fremgå af en handleplan. Sådanne beslutninger bør så vidt muligt træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren, ligesom forældremyndighedsindehaveren som klart udgangspunkt bør informeres i forbindelse med besøg på skadestuen eller lignende.

Det fremgår endvidere af § 23 i forældreansvarsloven, at den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at omsorgspligten for et barn, der er anbragt uden for hjemmet, overgår til kommunen på tidspunktet for anbringelsen. Udstrækningen af forældremyndighedens indehavers rettigheder og forpligtelser har derfor ikke samme omfang, herunder i forbindelse med sundhedsfaglig behandling af barnet, som hvis barnet ikke var anbragt  uden for hjemmet.

På baggrund af de ovenfor citerede vejledninger og ud fra en fortolkning af § 23 i forældreansvarsloven, er det dog disciplinærnævnets opfattelse, at forældremyndighedens indehaver ikke skal stilles ringere end en forælder som ikke har forældremyndigheden, og vedkommende har derfor som udgangspunkt fortsat ret til information om barnet, uanset at barnet er anbragt uden for hjemmet.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse på baggrund af angivelsen under punkt 577 i vejledning nr. 3 til serviceloven, at informationen, ligesom efter forældreansvarslovens § 23, skal gives efter anmodning fra forældrene. Offentligt ansatte sundhedspersoner har derfor ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold, og forældreren har ikke krav på, at en stående anmodning om generelt at blive orienteret imødekommes.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at idet Kommune havde det vidtgående ansvar vedrørende , var det ikke lægens ansvar at orientere de biologiske forældre, når deres datter modtog behandling hos læge , herunder resultaterne af denne behandling.

Disciplinærnævnet finder herefter, at praktiserende læge i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i relation til sin information til s biologiske forældre.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

I perioden fra den 5. november 2010 til den 20. november 2011 fremmødte plejemoderen til til de planlagte børneundersøgelser og på sundhedsplejerskens foranledning, idet sundhedsplejersken havde givet udtryk for bekymring for den manglende vægtøgning.

Læge henviste den 24. marts 2011 til afdeling 1 på Sygehus ved 5-måneders undersøgelsen, da var faldet på vækstkurverne uden sikker årsag. Der blev aftalt efterfølgende vægtkontroller i afdeling 1s regi, og afdeling 1 anførte diagnosen DZ038 Obs på grund af mistanke om andre sygdomme eller tilstande og som tillæg DR628A Dårlig trivsel.

Den 5. maj 2011 blev det noteret i journalen, at samme dag havde været tilset på afdeling 1 efter henvisning fra egen læge på grund af trivselsproblematik. Der blev på afdelingen lavet en grundig gennemgang af sociale og helbredsmæssige forhold, og man overvejede på afdelingen mælkeallergi, hvorfor der blev taget blod-, og urinprøver. Afdeling 1 anførte diagnosen DR628A Dårlig trivsel i epikrisen.

Læge har i sin udtalelse af 11. august 2105 anført, at hun kun henviste til afdeling 1 den 24. marts 2011, og dette grundet manglende vægtøgning.

Læge har videre anført, at diagnosen DR628A er en arbejdsdiagnose som stammer fra indlæggelsen på afdeling 1, Sygehus , og er ikke en diagnose som lægen har stillet eller mistænkt.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at afdeling 1 i epikrisen af 5. maj 2011 refererede til læge s henvisning af 24. marts 2011.

På baggrund af henvisningen og udtalelse fra læge finder disciplinærnævnet ikke anledning til at lægge til grund, at lægen henviste på andet grundlag end manglende vægtøgning. Diagnoserne DZ038 Obs på grund af mistanke om andre sygdomme eller tilstande og DR628A Dårlig trivsel er således alene anført af afdeling 1 på Sygehus .

Den 3. juli 2011 informerede afdeling 1 om, at man ikke var bekymret for s trivsel. Læge foranstaltede, at der rutinemæssigt blev foretaget en ekkokardiografi den 6. juli 2011, hvor der blev fundet et mindre hul i hjertets forkammer (ASD), der ved kontrol den 1. november 2011 blev fundet lukket, og man vurderede fortsat, at var i trivsel.

Det fremgår af oplysninger fra Statens Serum Institut, at diagnosen DR628A gives, når nyfødte indlægges på grund af dårlig trivsel som primær indlæggelsesårsag. Dårlig trivsel dækker her over almen dårlig trivsel og er ikke nødvendigvis alene grundet fødeindtag.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindeligt at skifte vægtkurve i løbet af de første fem år, hvorfor mistanken om manglende trivsel er meget mere kompleks og bør inddrage madindtag, mulighed for manglende optagelse af næring, sygehistorie, mistanke om kronisk sygdom med øget energibehov, stress og andre psykosociale faktorer. Med mindre andet er oplagt, er udredningen rettet mod observation af spisesituationen som helhed, vækstkontroller og udelukkelse af kronisk sygdom.

Det fremgår af mail af 20. februar 2014 fra klager, at hun, på baggrund af sin datters journal, mistænker, at plejemoderen havde Münchausens by proxy. Det fremgår videre af mail af 1. september 2014 fra klager, at såfremt  man havde mistanke om, at plejemoderen havde Münchausens by proxy, burde man have reageret.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Münchausens syndrom by proxy er en tilstand, hvor en voksen simulerer eller skaber symptomer hos et barn for at kunne opnå en psykologisk gevinst gennem barnets hospitalisering. Tilstanden opfattes som børnemishandling og kan være livstruende for barnet.

Efter en gennemgang af den journal som læge havde adgang til, fremgår det ikke heraf, at der var nogen sundhedspersoner, heriblandt læge , der havde mistanke om, at plejemoderen skulle have haft Münchausens syndrom by proxy i perioden fra den 5. november 2010 til den 22. november 2011.

Læge har i sin udtalelse af 9. januar 2013 anført, at hun ikke på noget tidspunkt mistænkte, at s plejefamilie ikke havde passet hende som de skulle, og derfor foretog lægen ikke en underretning til kommunen om plejefamilien.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 153, stk. 1, i lov om social service, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjeneste eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Det fremgår af punkt 72 i vejledning nr. 2, at med særlig støtte i servicelovens § 153, stk. 1, sigtes primært til støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Det er således først når barnet antages at have behov for særlig støtte efter servicelovens regler, at underretningspligten indtræder, det vil sige i de tilfælde hvor normalsystemets redskaber ikke længere er tilstrækkelige. Vurderingen af dette afhænger af en individuel vurdering i det konkrete tilfælde.

Det fremgår videre af punkt 72, at underretningspligten indtræder efter servicelovens § 153 uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsning af, hvad der konkret hører under underretningspligten. Omkring børn og unge kan det siges, at underretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, der giver grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor barnet udsættes for omsorgsvigt eller nedværdigende behandling fra forældres eller andre opdrageres side, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af, om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte efter servicelovens kapitel 11. Denne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på lægens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Disciplinærnævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte læge s skøn om s tilstand og behov for støtte.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at idet der ikke havde været elementer i sygehistorien, der gav mistanke om psykosociale problemer, samt idet afdeling 1 havde oplyst lægen, at afdelingen ikke fandt grundlag for, at s faldende vækstkurve skyldtes dårlig trivsel.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at læge havde reageret relevant og rettidigt på den manglende vægtøgning ved at henvise til udredning på en børneafdeling, og senere genhenvise, idet vækstkurven fortsat ikke var forbedret tilstrækkeligt.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge ikke var forpligtet til at udfærdige en underretning til Kommune om i perioden fra den 5. november 2010 til den 20. november 2011.

Disciplinærnævnet finder herefter, at praktiserende læge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 5. november 2010 til den 20. november 2011.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 20. februar 2014, den 23. februar 2014 og den 1. september 2015 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.