Klage over manglende underretning om plejefamilien

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på <****>, Sygehus <****>, for deres information til <****> om behandlingen af <****> i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på <****>, Sygehus <****>, for ikke at have afgivet underretning om <****> i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 19, jf. servicelovens § 153.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af lægerne på , Sygehus , i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011.

har blandt andet anført, at lægerne ikke på tilstrækkelig vis informerede hende om hendes datters forløb på afdelingen, når hun kontaktede dem herom. Det er videre anført, at lægerne burde have foretaget en underretning efter servicelovens § 153 til kommunen, idet mistrivedes hos sin plejefamilie.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 25. oktober 2010 blev der i i Kommune truffet afgørelse om, at skulle anbringes uden for hjemmet uden samtykke fra hendes biologiske forældre. Anbringelsen blev truffet i henhold til § 58, stk. 1, nr. 1, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, i  lov om social service (herefter serviceloven), og hun blev anbragt hos en plejefamilie. De biologiske forældre fortsatte med at have forældremyndigheden over .

Det fremgår blandt andet af § 58, stk. 1, nr. 1, i serviceloven, at når der er åbenbar risiko for, at barnets sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet, kan børn- og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver træffe afgørelse om, at barnet anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Det fremgår af § 52, stk. 3, nr. 7, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp ved anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet efter § 66. Det fremgår af § 66, at anbringelsesstedet blandt andre kan være hos en plejefamilie. 

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Løbende information til

Den 5. maj 2011 noterede en reservelæge, at idet , 8 måneder gammel, var tvangsanbragt havde de biologiske forældre midlertidigt fået frataget forældremyndigheden, hvorfor reservelægen ikke fandt grundlag for at informere dem om forløbet.

Den 18. maj 2011 noterede en overlæge, at de biologiske forældre fortsat havde ret til aktindsigt og information, idet de fortsat havde forældremyndigheden.

Den 3. oktober 2011 blev det noteret, at s far havde taget kontakt til afdelingen, idet han ønskede at tage imod en tilbudt samtale.

Den 19. oktober 2011 blev der afholdt samtale mellem s far og en overlæge.

Det fremgår af klagen, at s forældre flere gange i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011 havde taget kontakt til , for at få oplysninger om deres datter.

Disciplinærnævnet har ikke i journalen fundet andre kontakter mellem de biologiske forældre og end den 3. og 19. oktober 2011, og det fremgår ikke af disse kontakter, at der havde været et ønske om information omkring s tilstand.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det af sundhedslovens § 16 fremgår, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.

Alle unge under 18 år er underlagt forældreyndighed, med mindre de har indgået ægteskab. Forældremyndighedens indehaver skal i henhold til § 2 i forældreansvarsloven drage omsorg for den mindreårige og kan træffe afgørelser om den mindreåriges interesser og behov.

Det fremgår af pkt. 18 i Socialministeriets vejledning fra 2011 om magtanvendelse overfor børn og unge der er anbragt uden for hjemmet, at børn og unge, der har ophold uden for hjemmet, har de samme rettigheder til omsorg og tryghed, og til at blive behandlet med respekt, som alle andre børn og unge. Det fremgår videre, at for disse børn, er det kommunalbestyrelsen, for så vidt muligt med inddragelse af barnets eller den unges forældre, der har omsorgsforpligtelsen, jf. servicelovens § 55, stk. 1. Det fremgår af servicelovens § 55, stk. 1, at under et døgnophold efter bl.a. § 52, stk. 3, nr. 7, modtager barnet omsorg, personlig støtte, socialpædagogisk rådgivning og behandling. Ved særlige behov kan der endvidere foretages undersøgelser og observation samt ydes terapi eller anden behandling.

Yderligere fremgår det af vejledning nr. 3 til serviceloven under punkt 577, at det følger af det vidtgående ansvar for barnet, som den anbringende kommune overtager ved anbringelsen, at kommunen om nødvendigt kan træffe afgørelse om undersøgelse og lægebehandling af barnet, herunder om indlæggelse til behandling på sygehus, såvel på somatisk som på psykiatrisk afdeling. Kommunen har kompetence til at vælge en praktiserende læge til barnet, men særlige forhold vedrørende barnets pleje eller behandling bør fremgå af en handleplan. Sådanne beslutninger bør så vidt muligt træffes i forståelse med forældremyndighedsindehaveren, ligesom forældremyndighedsindehaveren som klart udgangspunkt bør informeres i forbindelse med besøg på skadestuen eller lignende.

Det fremgår endvidere af § 23 i forældreansvarsloven, at den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at omsorgspligten for et barn, der er anbragt uden for hjemmet, overgår til kommunen på tidspunktet for anbringelsen. Udstrækningen af forældremyndighedens indehavers rettigheder og forpligtelser har derfor ikke samme omfang, herunder i forbindelse med sundhedsfaglig behandling af barnet, som hvis barnet ikke var anbragt uden for hjemmet.

På baggrund af de ovenfor citerede vejledninger og ud fra en fortolkning af § 23 i forældreansvarsloven, er det dog disciplinærnævnets opfattelse, at forældremyndighedens indehaver ikke skal stilles ringere end en forældre som ikke har forældremyndigheden, og vedkommende har derfor som udgangspunkt fortsat  ret til information om barnet, uanset at barnet er anbragt uden for hjemmet.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse på baggrund af angivelsen under punkt 577 i vejledning nr. 3 til serviceloven, at informationen, ligesom efter forældreansvarslovens § 23, skal gives efter anmodning fra forældrene. Offentligt ansatte sundhedspersoner har derfor ikke pligt til at give løbende orientering om barnets forhold, og forældreren har ikke krav på, at en stående anmodning om generelt at blive orienteret imødekommes.

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at lægerne på , Sygehus , i yderligere omfang burde have informeret om behandlingen af , da hun var anbragt uden for hjemmet.

Disciplinærnævnet finder videre ikke grundlag for at fastslå, at der udover samtalerne den 3. og den 19. oktober 2011 var anmodet om information.

Disciplinærnævnet finder herefter, at de læger, der var involveret i behandlingen af på , Sygehus , i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard i relation til deres information til .

Underretning

Den 25. marts 2011 var henvist af egen praktiserende læge på grund af aftagende vægtøgning. Hun var initialt vurderet ambulant to gange, hvorefter man vurderede, at man ville se hende under indlæggelse, hvor man også ville vurdere samspillet mellem barn og plejemor. En reservelæge noterede, at var plejebarn, og at plejemor ikke havde kendskab til graviditetens forløb. Det blev videre noteret, at egen læge havde observeret stivhed i venstresidige ekstremiteter. En objektiv undersøgelse viste intet unormalt bortset fra et fald i vægt siden fødslen. Der blev aftalt vægtkontrol til to måneder efter.

Den 5. maj 2011 var henvist grundet aftagende vægtøgning. Plejemoderen oplyste, at ingen appetit havde, både hvad angik føde og væske, og at hun blev givet modermælkserstatning og grød. Der var videre afføring 1-2 gange dagligt. En reservelæge foretog en objektiv undersøgelse af hende, og fandt hende bleg, men alderssvarende og velproportioneret med et noget fladt baghoved. fremstod ikke smertepåvirket, men lidt skræmt. Reservelægen noterede, at fortsat var undervægtig samt var under normal kropslængde for hendes alder. Bortset fra et tørt udslæt på brystet blev der ikke fundet nogen unormale forhold. Reservelægen havde ikke mistanke om nogen kronisk sygdom, men der blev overvejet allergi overfor mælkeprodukter. Der blev konfereret med en bagvagt, og der blev ordineret blodprøver, samt undersøgelse af urinen. Reservelægen opskrev til et en uges forløb med daglig vejning og kontrol af fødeindtag.

Den 1. juni 2011 blev indlagt på , Sygehus , sammen med sin plejemor. Det blev noteret, at indlæggelsen var forårsaget af lidt dårlig trivsel. Overlæge foretog en objektiv undersøgelse og på baggrund heraf ordinerede overlægen observation med registrering af fødevare indtag, røntgenundersøgelse af brystkassen, måling af hjertets spændingsforskelle (EKG), måling af blodtryk i arme og ben, SAT-måling samt en urinundersøgelse og dyrkning.

Den 3. juni 2011 blev det noteret, at ikke fandt anledning til bekymring, og blev udskrevet til fortsat kontrol hos en sundhedsplejerske.

Den 7. juni 2011 kontaktede afdelingen socialforvaltningen og oplyste, at man fandt velbefindende og i god trivsel, samt med gode relationer til plejemoderen.

Den 19. oktober 2011 noterede en overlæge, at han havde haft en samtale med s biologiske far. Overlægen oplyste, at formålet med indlæggelsen den 1. juni 2011 var at vurdere datterens trivsel og samvær med sin plejemor. Overlægen oplyste videre, at afdelingen ikke havde fundet indikation på mistrivsel i relation til .

har i sin udtalelse til Patientombuddet anført, at afdelingen ikke på noget tidspunkt fandt basis for at underrette forvaltningen om plejemoderens forhold til .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 153, stk. 1 i lov om social service, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjeneste eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Det fremgår af punkt 72 i vejledning nr. 2, at med særlig støtte i servicelovens § 153, stk. 1, sigtes primært til støtte efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Det er således først når barnet antages at have behov for særlig støtte efter servicelovens regler, at underretningspligten indtræder, det vil sige i de tilfælde hvor normalsystemets redskaber ikke længere er tilstrækkelige. Vurderingen af dette afhænger af en individuel vurdering i det konkrete tilfælde.

Det fremgår videre af punkt 72, at underretningspligten indtræder efter servicelovens § 153 uanset, hvad der er årsagen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Der er ikke i den sociale lovgivning en opremsning af, hvad der konkret hører under underretningspligten. Omkring børn og unge kan det siges, at underretningspligten omfatter alle de tilfælde, hvor en offentlig ansat får kendskab til forhold, der giver grund til at antage, at et barn har behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvis være tilfælde, hvor barnet udsættes for omsorgsvigt eller nedværdigende behandling fra forældres eller andre opdrageres side, eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på en læges konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at på Sygehus ikke var forpligtet til at udfærdige en underretning til Kommune om i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at foretog relevante undersøgelser af , herunder undersøgelser for kroniske infektionstilstande, syndromstigmata, urinvejsinfektion og hjertemisdannelser, for at vurdere hvorvidt hun mistrivedes.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at fandt, at var velbefindende og havde gode relationer til sin plejemor.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet, at lægerne på , Sygehus , ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 25. marts til den 19. oktober 2011.