Manglende tilsyn af perifert venekateter.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske for hendes behandling af den 19. november 2014 på afdeling , Sygehus , da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

153601

Offentliggørelsesdato:

fredag den 11. september 2015

Faggruppe:

Sygeplejersker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 19. november 2014 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejerske på afdeling , Sygehus , den 19. november 2014.

Klager har blandt andet anført, at hun adskillige gange i løbet af natten den 19. november 2014 anmodede om lægetilsyn i forbindelse med s voldsomme gråd, men at dette blev afvist af sygeplejerske . Klager har endvidere anført, at man den efterfølgende morgen konstaterede, at droppet, som havde haft i venstre arm, var løbet subkutant med det resultat, at hendes arm var hævet og sad helt deformt. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde i juni 2014 været indlagt med mavesmerter, og blev i maj 2014 opereret for tarmslyng.

Begrundelse for afgørelsen

, 11 måneder gammel, blev den 17. november 2014 indlagt på afdeling , Sygehus , med kortvarige smerteanfald, som ikke kunne lokaliseres med sikkerhed. Hun hverken spiste eller drak. Man vurderede, at havde forstoppelse, men man udelukkede ikke, at hendes smerter kunne skyldes noget andet.

Det fremgår af sygeplejeoptegnelserne, at var løbende urolig og grædende, at hun havde problemer med afføringen, og at hun kastede op, når hun spiste. Det følger af udtalelsen fra sygeplejerske , at man herefter valgte at anlægge et perifert venekateter, hvorigennem fik Neo-knag med 40 ml i timen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at perifere venekatetre anvendes i tilfælde, hvor der er behov for kontinuerlig væskeinfusion eller til parenteral ernæring, der gives direkte i blodet i en kortere eller længere periode.

Det følger af en udtalelse fra en anden sygeplejerske, at infusionspumpen den 18. november 2014 kl. 21.01 meldte om højt tryk, og hun undersøgte i den forbindelse, om det perifere venekateter var korrekt placeret. Hun skyllede kateteret med en sprøjte saltvand og konstaterede, at der ikke var tegn på, at venekateteret skulle være gået subkutant. Pumpen fungerede efterfølgende med 40 ml i timen.

Det fremgår endvidere af sygeplejeoptegnelserne, at natten til den 19. november 2014 havde voldsomme skrigture, og at klager i den forbindelse udtrykte bekymring for datterens tilstand over for sygeplejerske , der havde ansvaret for plejen af i den pågældende nattevagt.

Klager har anført, at hun flere gange anmodede sygeplejerske om at tilkalde et lægetilsyn, men at dette blev afvist. Sygeplejerske forsøgte i stedet at berolige med en varmepude, som kun havde periodevis effekt. Klager har i sin klage anført, at varmepuden ikke havde nogen effekt, og at på dette tidspunkt var utrøstelig, panisk skrigende og vred sig voldsomt.

Sygeplejerske har i sin udtalelse anført, at årsagen, til at hun ikke tilkaldte lægetilsyn på baggrund af klagers anmodning herom, skyldtes, at hun tidligere havde oplevet urolig og med samme type skrigture i dagtimerne, hvor man havde tilkaldt en læge, som efterfølgende ikke kunne konstatere noget fokus. Sygeplejerske har endvidere anført i sin udtalelse, at faldt til ro hver gang hun kom ind på stuen.

Klager har imidlertid oplyst, at på intet tidspunkt var rolig, men at hun derimod skreg og græd uafbrudt fra omkring kl. 2 om natten og frem til vagtskiftet den følgende morgen.

Disciplinærnævnet kan konstatere, at sygeplejerske konfererede med en kollega, der heller ikke havde forslag til yderligere tiltag i forhold til behandlingen af , og vurderede, at det ikke var nødvendigt at tilkalde en læge.

Uanset parternes modstridende oplysninger om, hvorvidt faldt til ro ind i mellem, eller om hun var konstant urolig i nattevagten, så kan disciplinærnævnet dog konstatere, at det fremgår af journalen, at hun havde været vågen store dele af natten, og at hun havde haft voldsomme skrigeture. Endvidere kan nævnet konstatere, at der ikke er uenighed om, at hendes mor var bekymret og ønskede tilsyn af en læge.

Disciplinærnævnet kan endvidere konstatere, at i maj 2014 havde været indlagt, hvor hun blev opereret for tarmslyng, og man havde fundet sammenvoksninger i bugen.

På baggrund heraf er det nævnets vurdering, at sygeplejerske burde have konfereret med en læge omkring s smerter.

Den 19. november 2014 om morgenen var der vagtskifte, og det var ikke længere sygeplejerske , der varetog plejen . Kl. 8.10 opdagede den sygeplejerske, som havde overtaget plejen af ved vagtskiftet, at det perifere venekateter på s venstre hånd var gået subkutant.

s venstre arm havde en blå/lilla misfarvning på håndryggen, hele hendes arm var hævet helt op til skulderen, og der var kommet blærer på underarmen.

Disciplinærnævnet kan bemærke, at man på afdeling har en række instrukser for pleje og observation af perifere venekatetre. Det fremgår af instrukserne, at et perifert venekateter skal observeres i starten af hver vagt og som minimum tre gange i døgnet for korrekt placering og infektionstegn. Det følger endvidere af instrukserne, at denne observation blandt andet indebærer, at den udvendige forbinding skal tages af, og at indstiksstedet skal palperes for ømhed, misfarvning, hævelse, rødme og varme mindst én gang i hver vagt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ikke foreligger en udfyldt plejeplan for observationen af s perifere venekateter.

Sygeplejerske har i sin udtalelse anført, at hun ikke havde tænkt på, at det perifere venekateter kunne være årsag til s smerter, da fokus i hele indlæggelsesperioden havde været på mavesmerter. Hun har endvidere anført, at det meste af natten var pakket godt ind i sin dyne, og det derfor var svært at opdage, hvis armen var hævet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det forhold, at var pakket godt ind i sin dyne, og at det dermed var sværere for sygeplejerske at opdage, hvis hendes arm var hævet, ikke ændrer på den generelle pligt til observation af det perifere venekateter, som sygeplejerske i det konkrete tilfælde ikke foretog på tilstrækkelig vis.

Disciplinærnævnet kan konstatere, at en anden sygeplejerske den 18. november 2014 kl. 21.01 konstaterede, at kateteret fungerede, som det skulle, inden sygeplejerske overtog plejen af .

Disciplinærnævnet kan imidlertid oplyse, at væske fra det perifere venekateter på trods af observation eksempelvis først på en vagt kan løbe ud i vævet (subkutant) senere i samme vagt, og derfor skal sygeplejersken altid påtænke dette eller en eventuel infektion ved kateteret, hvis barnet viser tegn på smerter, og samtidig er i en alder, hvor det ikke kan redegøre nærmere for sine smerter.


Det fremgår af afdelingens retningslinjer, at det perifere venekateter skal observeres i starten af hver vagt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske s ikke foretog den nødvendige observation af s perifere venekateter under hendes vagt den 19. november 2014.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af på afdeling , Sygehus , den 19. november 2014.