Klage over utilstrækkelig information, herunder til forældremyndighedsindehaver

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme <****> for hans journalføring af information om behandlingen af <****> i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik, da speciallægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik, da speciallægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme , , i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010.

har blandt andet anført, at hun har været til undersøgelse samt behandling hos speciallæge på grund af tendens for næseblod. Videre har anført, at hun har fået sin venstresidige næseskillevæg brændt gentagne gange som behandling. har ligeledes anført, at hendes næseskillevæg er blevet meget tynd og beskadiget på grund af dette, samt at hun af en anden læge har fået at vide, at næseskillevægen måske skal rekonstrueres på grund af behandlingen. har tillige anført, at speciallæge ikke har foretaget andre undersøgelser i forløbet, såsom blodtryksmåling eller blodprøver med henblik på afklaring af koagulation. Endelig har anført, at speciallæge ikke har tilbudt hende andre behandlingsmuligheder end brænding af næseskillevægen, selvom der findes metoder, der er mere skånsomme.

2. At ikke modtog tilstrækkelig information forud for behandlinger i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010.

har anført, at hun ikke modtog tilstrækkelig information forud for behandlingerne med brænding af næseskillevæg, herunder om fortynding af skillevæg, samt at speciallæge ikke vejledte i forløbet i henhold til alternative behandlingsmetoder, selvom hun havde bedt ham herom.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 17. april 2007 var , som var 17 år, til undersøgelse hos speciallæge på grund af næseblod fra venstre næsebor. Der blev foretaget undersøgelse af venstre næsebor samt derefter foretaget brænding af blodkar i venstre næseskillevæg i lokalbedøvelse.

Den 30. april 2008 var atter til undersøgelse hos speciallæge på grund af næseblod fra venstre næsebor. Der blev foretaget undersøgelse af venstre næsebor samt derefter foretaget brænding af blodkar i venstre næseskillevæg i lokalbedøvelse.

Den 11. november 2009 var til undersøgelse hos speciallæge på grund af næseblod fra både venstre og højre næsebor. Der blev foretaget kikkertundersøgelse af venstre og højre næsebor samt derefter foretaget brænding af blodkar i venstre næseskillevæg i lokalbedøvelse.

Den 10. december 2009 var til undersøgelse hos speciallæge , idet der stadig var blødninger fra begge næsebor, om end i mindre omfang end tidligere.

Den 11. januar 2010 var til undersøgelse hos speciallæge på grund af næseblod. Der blev foretaget undersøgelse samt derefter brænding af blodkar i venstre næseskillevæg i lokalbedøvelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at modtog en relevant behandling af speciallæge i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at gennem en 3-årig periode blev behandlet fire gange for forreste venstresidig næseblødning. Hun blev på relevant vis behandlet med brænding af blodkar (bipolær punktatelektrokoagulation) i lokalbedøvelse under anvendelse af mikroskop. Videre har disciplinærnævnet lagt vægt på, at der, efter at der blev foretaget behandling to gange, på relevant baggrund blev foretaget rhinoscopi af begge næsekaviteter, hvor der var normale objektive fund.

Disciplinærnævnet skal oplyse, at forreste næseblødning er en relativ hyppig lidelse, der ikke i sig selv indikerer yderligere diagnostiske undersøgelser end en objektiv undersøgelse. Lidelsen skyldes som regel overfladiske og sårbare kar fortil på næseskillevæggen. Denne tilstand kan behandles såvel med lokal ætsning som lokal bipolær elektrokoagulation. De metoder er ligeværdige hvad angår effekt og bivirkningsprofil.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i dette tilfælde blev udført tilstrækkelig objektiv undersøgelse. Videre er det disciplinærnævnets opfattelse, at den aktuelt foretagne bipolære elektrokoagulation var relevant. Endelig er det disciplinærnævnets opfattelse, at en behandlingsfrekvens med bipolære elektrokoagulation på fire gange i løbet af tre år er forsvarligt, da næseslimhinden vil regenerere i perioden mellem behandlingerne.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i forbindelse med behandling i form af lokal bipolær elektrokoagulation (brænding) skal informeres om, at der vil blive foretaget brænding af næseskillevæggen, og at der efterfølgende kan opstå skorpedannelse på brændingsstedet. Alvorlige senkomplikationer er meget sjældne, og der foreligger ikke krav om, at  lægen skal informere herom. Der foreligger endvidere ikke noget krav om, at man skal informere om alternative behandlingsmetoder.

Ifølge s klage bad hun om vejledning fra speciallæge vedrørende behandlingsalternativer. Det fremgår endvidere af partshøringssvar fra af 19. maj 2012, at hun ikke er blevet vejledt eller modtog information om behandlingsteknik eller komplikationsrisici.

Det fremgår af udtalelse fra speciallæge af 27. februar 2012, at han vejledte og informerede om den valgte behandlingsteknik samt sequela ved behandlingen af s venstre næseskillevæg, samt at samtykkede til behandlingsteknikken. Det fremgår tillige af udtalelsen fra speciallæge , at de sequela, som eventuelt kan ses efter lokal bipolær elektrokoagulation (brænding) er fibrose af slimhinden, det vil sige skorpedannelse. Videre fremgår det af udtalelsen, at ikke havde bedt om vejledning vedrørende alternative behandlingsteknikker.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og speciallæge om, hvorvidt blev vejledt og informeret om behandlingsteknikker og komplikationsrisici, samt om hun havde bedt om vejledning vedrørende alternative behandlingsteknikker. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

har anført, at hun ved behandlingsperiodens opstart var 16 år.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ifølge sundhedslovens § 17 (tidligere PRL § 8) har alle patienter, der er fyldt 15 år, ret til information. Forældremyndighedens indehaver skal imidlertid tillige have information og skal inddrages i den mindreåriges stillingtagen, da der netop er tale om en mindreårig. Ved denne regel tilsigtes at skabe en passende balance mellem den unges selvbestemmelsesret og forældrenes omsorgspligt.

Det fremgår af vejledningen, at omfanget af informationen til forældremyndighedens indehaver kan begrænses i lyset af behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningernes art, patientens alder og modenhed og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelse af forældrenes omsorgspligt. Udgangspunktet er, at forældremyndighedens indehaver skal informeres. Der er tale om en konkret vurdering, hvor der lægges vægt på behovet for særlig opfølgning i hjemmet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at kravet til information af forældrene til patienter mellem 15 og 17 år må vurderes ud fra blandt andet behandlingens karakter, sygdommens alvor, oplysningens art, den unges alder og modenhed, samt behovet for opfølgning i hjemmet, herunder udøvelse af forældrenes omsorgspligt.

var ved behandlingens opstart 17 år. Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt til grund, at idet der alene var tale om information vedrørende brænding af næseskillevæg samt eventuel komplikation i form af skorpedannelse på det behandlede område, var i stand at forstå den givne information.

Disciplinærnævnet finder på ovenstående baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere speciallæge for indhentelse af informeret samtykke i forbindelse med hans behandling af i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik.

Disciplinærnævnet finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere speciallæge for hans vejledning af i forbindelse med behandling i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik.

 

Journalføring

Det fremgår af udtalelse fra speciallæge af 27. februar 2012, at han vejledte og informerede om den valgte behandlingsteknik samt sequela ved behandlingen af s venstre næseskillevæg, samt at samtykkede til behandlingsteknikken. Det fremgår tillige af udtalelsen fra speciallæge , at de sequela som eventuelt kan ses efter lokal bipolær elektrokoagulation (brænding), er fibrose af slimhinden, det vil sige skorpedannelse.

Det fremgår dog ikke af journalen, at denne information blev givet til i forbindelse med behandlingerne med brænding af næseskillevæg i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at patientinformation skal fremgå af journalen. Hvis patienten giver samtykke til behandling, skal dette også fremgå. Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge burde have journalført, hvilken information som blev givet, herunder om mulige komplikationer, i forbindelse med behandling af i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge s journalføring vedrørende information om den valgte behandlingsteknik samt eventuelle komplikationer i forbindelse med behandlingen af i perioden fra den 17. april 2007 til den 11. januar 2010 i sin klinik var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 21. marts 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.