Klage over manglende information om mulighed for anmeldelse til Patienterstatningen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske <****> for manglende information om anmeldelse til Patienterstatningen i forbindelse med <****>s behandling på klinik <****>, Sygehus <****>, da afdelingssygeplejersken ikke har overtrådt lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At s ulykke på klinik , Sygehus , den 2. august 2013 ikke umiddelbart blev anmeldt til Patienterstatningen (tidl. Patientforsikringen).

Klager har hertil anført, at det først var den 26. august 2013, at sagen blev anmeldt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, der var 87 år, var kendt med kronisk atrieflimmer og havde en pacemaker. Han havde tidligere været i blodfortyndende behandling med Marevan, der var seponeret på grund af blod i urinen. fik ved en operation sidst i juli 2013 på klinik , Sygehus , indsat en ny hjerteklap. Forud for operationen var han velbefindende og selvhjulpen. Postoperativt havde han svært ved at tale, og på mistanke om en nyopstået blodprop i hjernen i forbindelse med hjerteoperationen blev der gennemført en CT- og en MR-scanning af hjernen. MR-scanningen viste multiple følger efter flere små blodpropper i begge hjernehalvdele.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 2. august 2013 var klar til at blive udskrevet fra klinik , Sygehus , men han faldt på afdelingen og måtte flyttes til afdeling . Han havde pådraget sig et brud på kæben i højre side, intrakranielle blødninger og to ribbensbrud med blodansamling i lungesækken. Han blev behandlet med respirator og fik indlagt et højresidigt lungedræn.

Den 5. august 2013 blev flyttet tilbage til klinik s afsnit .

Disciplinærnævnet skal bemærke, at episoden med faldet er blevet gengivet flere gange i journalen af forskellige sundhedspersoner. Disse fremstillinger er ikke entydige, idet hændelsen både blev beskrevet som et fald og som en påkørsel med en seng.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra afdelingssygeplejerske , klinik , at hun vendte tilbage fra ferie den 5. august 2013, hvor hun blev bekendt med s fald. Hun forhørte sig om forløbet hos personalet, der havde haft vagt den 2. august 2013, og erfarede, at der var usikkerhed om forløbet, men at der ikke var tale om en påkørsel, som der først var blevet skrevet i journalen. Afdelingssygeplejersken fik kontakt til en sygeplejerske fra en anden afdeling og en portør, der sidst havde talt med umiddelbart inden faldet.

Den 9. august 2013 dokumenterede afdelingssygeplejersken, at portøren og sygeplejersken fra en anden afdeling den pågældende dag havde været på vej med en anden patient gennem gangen på klinik , da den pågældende sygeplejerske observerede med sin frokostbakke på gangen. Hun vurderede, at han havde usikker gang og gik hen for at se, hvordan han havde det. Han gav udtryk for at være ok. Sygeplejersken sikrede, at han havde stabilt fodfæste igen, hvorefter han fortsatte mod sin stue. Sygeplejersken og portøren kørte videre, men allerede efter fem meter hørte de et bump fra en patientstue, da faldt. Afdelingssygeplejerske noterede i journalen, at der ikke var øjenvidner, og at der var tale om et hændeligt uheld. Der blev lavet en indberetning af en utilsigtet hændelse vedrørende faldet.

Disciplinærnævnet har lagt til grund, at den beskrivelse af faldepisoden, som blev journalført den 9. august 2013, er den mest retvisende, idet den er baseret på forklaringer fra det sundhedspersonale, der var i kontakt med umiddelbart forud for episoden.

Det fremgår af en udtalelse fra Sygehus , at alle patienter, der skal indlægges på hospitalet, får fremsendt et ark om patientrettigheder, hvoraf det blandt andet fremgår, at såfremt patienten er blevet påført en skade i forbindelse med behandlingen, kan der søges om erstatning hos Patientforsikringen i form af en skriftlig anmeldelse inden tre år efter, at patienten fik eller burde have fået kendskab til skaden og senest 10 år efter, at skaden skete.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af § 23 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, at det påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, som i sin virksomhed bliver bekendt med skader, som må antages at kunne give ret til erstatning efter loven, at informere skadelidte herom samt i fornødent omgang at bistå med anmeldelse til Patienterstatningen.

Det følger af samme lovs § 19, at der ydes erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling eller lignende.

Det fremgår videre af lovens § 21, stk. 2, at der ved ulykkestilfælde, der ikke er omfattet af lovens bestemmelse om apparatursvigt mv., kun ydes erstatning, hvis skadelidte er under behandling mv. på et sygehus, og ulykken er indtruffet inden for dettes område under sådanne omstændigheder, at sygehuset måtte antages at have pådraget sig erstatningsansvar herfor efter almindelige erstatningsretlige regler.

Det fremgår videre af bemærkningerne til lovforslag 225 fra 2002 til den nu ophævede lov om patientforsikring, lov nr. 430 af 10. juni 2003, § 4a, at informationen til de pågældende skadelidte vil skulle gives på grundlag af en konkret vurdering af det stedfundne undersøgelses- eller behandlingsforløb mv., hvor det konstateres, at der er indtruffet en skade, der antages at kunne give ret til en erstatning efter loven. Informationspligten vil således ikke være opfyldt, såfremt informationen gives forud for en given undersøgelse, behandling eller lignende. En eventuel overtrædelse af informationspligten om retten til erstatning vil kunne indbringes for Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at umiddelbart efter faldet blev overflyttet til intensiv behandling på en anden afdeling, hvorefter han kom retur til klinik den 5. august 2013, hvor afdelingssygeplejerske fulgte op på, hvad der var passeret den 2. august 2013.

Disciplinærnævnet er af den opfattelse, at afdelingssygeplejerske således samlet set var den sundhedsperson, der opnåede det grundigste indblik i, hvad der var passeret den 2. august 2013.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at afdelingssygeplejerske undersøgte episoden, og at hun i den forbindelse vurderede, at der var tale et hændeligt uheld.

Disciplinærnævnet kan på det foreliggende grundlag ikke tilsidesætte hendes vurdering af, at det var tale om et hændeligt uheld, og at hun ikke antog, at der var tale om en episode, der kunne give ret til erstatning.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke, at afdelingssygeplejerske handlede i strid med § 23 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet ved sin håndtering af oplysningerne omkring s fald den 2. august 2013 på klinik , Sygehus .