Klage over manglende indhentelse af øvelser hos psykolog

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere psykolog <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 1. november 2010 i hendes klinik, da psykologen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere psykolog <****> for hendes behandling af <****> den 1. november 2010 i sin klinik, da psykologen har overtrådt psykologlovens § 12. Det skal desuden indskærpes overfor psykolog <****> at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling hos psykolog den 1. november 2010.

har blandt andet anført, at hun følte sig presset til at udføre åndedrætsøvelser, som hun ikke selv mente, havde nogen effekt. har videre anført, at psykolog masserede og trak i hendes nakke, selvom hun havde gjort opmærksom på, at hun har kronisk piskesmæld. Videre har anført, at hun på et tidspunkt blev dårlig, og det sortnede for hendes øjne. Da hun igen kom til sig selv, sad psykologen overskrævs på hende, gnubbede hende på brystkassen og råbte, at hun skulle trække vejret. Endelig har anført, at da hun efterfølgende sad i sin bil, opdagede hun, at hendes læber og fingerspidser var blå.

2.       At ikke gav sit informerede samtykke til psykolog s behandling den 1. november 2010.

har hertil anført, at hun flere gange udtrykkeligt frabad sig at psykolog forsøgte sig med åndedrætsøvelserne, men at psykologen truede med at meddele kommunen, at hun var usamarbejdsvillig, hvis hun ikke ville udføre øvelserne og derefter gennemførte dem mod s vilje.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i psykologens udtalelse til kommunen.

Indledende oplysninger

var henvist til udredning hos psykolog af kommunen i forbindelse med en førtidspensionssag. I kommunens anmodning blev der spurgt til et psykisk behandlingsbehov, men der blev ikke anmodet om behandlingstiltag. Den vurdering, psykologen skulle udarbejde, skulle indgå i den videre behandling af s sygedagpengesag.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende behandlingen

Ved samtalen den 1. november 2010 fortalte om sine kroniske smerter, det piskesmæld, hun havde pådraget sig i 2005, og at hun i 2010 havde fået diagnosticeret fibromyalgi. Hun gav udtryk for, at hun frøs, havde ondt og var træt. Psykologen havde før foreslået , at de forsøgte at arbejde med hendes vejrtrækning. Det er noteret, at ikke ønskede ”at udsætte”. Psykologen instruerede i at lægge sig på en madras og trække vejret dybt og langsomt. samarbejdede godt omkring øvelsen indtil hun begyndte at græde. Herefter lukkede hun til, ”gik i sort” og lukkede helt for kontakt. Psykologen tilbød vand og verbal omsorg, men var tillukket. Psykolog tolkede disse reaktioner som psykisk betingede forsvarsreaktioner og talte med om dem, da hun fik kontakt med hende efterfølgende. fortalte, at hun kendte til tilsvarende reaktioner, som også kom hjemme.

Det fremgår af klagen, at psykologen trak og masserede i s nakke, at på psykologens forespørgsel om hvordan hun havde det, svarede, at det psykologen gjorde, gjorde meget ondt, og at hun til sidst begyndte at græde på grund af smerten. Herefter blev meget dårlig, og det sortnede for hendes øjne. Videre er det anført, at da vågnede, sad psykologen overskrævs på hende, gnubbede hende på brystkassen og råbte, at hun skulle trække vejret. Videre fremgår det af klagen, at efterfølgende rystede og var chokeret, og da hun sad i sin bil opdagede hun, at hendes negle og læber var blå. Endelig fremgår det af klagen, at psykolog havde givet udtryk for, at hun kunne kurere s fibromyalgi.

Psykolog har i sin udtalelse til sagen anført, at hun spurgte , om hun ønskede at udsætte samtalen til en anden dag, og at afslog dette. Psykologen har videre anført, at hun indledte samtalen med at spørge, om de skulle arbejde med hendes spændinger og åndedræt, som de havde talt om tidligere. havde sagt ja med et suk. Videre har psykologen i sin udtalelse anført, at hun ved hjælp af verbale og manuelle opfordringer forsøgte at få til at etablere og fastholde en ordentlig vejrtrækning, men at kun sporadisk slap spændinger i benene og i mindre grad i armene. Psykologen forsøgte blandt andet at stimulere vejrtrækningen ved at lægge hånden om s nakke og løfte hendes hoved og strække lidt i hendes nakke, ligesom hun lagde en hånd på hendes brystkasse ved udåndinger. modarbejdede de manuelle interventioner, og til sidst lukkede hun helt af, spændte op i kroppen, holdt vejret og var helt væk nogle sekunder. Psykolog måtte klappe hende på kinden og verbalt opfordre hende til at trække vejret, før hun vendte tilbage. Efterfølgende rystede hun over hele kroppen og gav udtryk for, at hun ofte oplevede, at hendes krop rystede. Videre har psykolog i sin udtalelse til sagen anført, at hun på intet tidspunkt sad overskrævs på , ligesom hun ikke bemærkede påfaldende bleghed, blå negle eller lignende. Endelig har psykolog i sin udtalelse til sagen anført, at hun havde givet udtryk for, at hun mente at kunne lette nogle af s smerter ved hjælp af blandt andet åndedrætsøvelser.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ofte indgår psykiske elementer i sygdomme, enten i deres opståen eller i den måde, man som patient lever med sine sygdomme.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en psykolog ikke bør udføre en behandling, selvom den kan anses for virksom, når der i forbindelse med eksempelvis en førtidspensionssag alene er lagt op til en vurdering og ikke til behandling.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at psykolog i stedet burde have inddraget den viden om kropsterapi, som hun ønskede at anvende, i samtalen. Herved ville vurderingsaspektet have været fastholdt.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at psykolog havde et ønske om, at ville få kontakt med eventuelle følelser forbundet med traumer, der kunne forklare hendes smerter, hvorfor hun valgte at lave åndedrætsøvelser og berøringer til at understøtte dette. reagerede med smerte, hvilket hun udtrykte i ord og med gråd.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at havde kraftige fysiske reaktioner med smerter og stop i vejrtrækningen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at vurderingen af disse symptomer og den eventuelle alvor heraf i den aktuelle situation er et anliggende, der falder uden for psykologiens fagområde. Psykolog burde derfor have tilkaldt hjælp.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at psykolog handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. november 2010.

Begrundelse for afgørelsen vedrørende samtykket

Det fremgår af klagen, at psykolog pressede til at lave vejrtrækningsøvelserne, selvom hun flere gange havde modsat sig det. Psykologen havde blandt andet fortalt , at hun ville være nødsaget til at meddele kommunen, at var usamarbejdsvillig, hvis hun ikke ville medvirke til åndedrætsøvelserne. Denne dag havde så ondt, at hun ikke magtede at modsætte sig igen. Hun gik derfor med til at lave øvelserne.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at klager, over at hun ikke havde givet sit samtykke til behandlingen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 4, at et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller stiltiende.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at et stiltiende samtykke efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt, såfremt patienten uden tvivl er enig i behandlingen. Et stiltiende samtykke foreligger, hvor den enkelte patients signaler og opførsel må tolkes således, at der foreligger et samtykke. Et stiltiende samtykke bør kun accepteres, hvis der ikke er tvivl om, at patienten samtykker.

Det fremgår af psykolog s udtalelse til sagen, at hun ikke havde fortalt på hvilken måde, hun ville arbejde med , og at hun selv ville berøre i forbindelse med åndedrætsøvelserne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at når en psykolog arbejder kropsligt og berører en patient ud over den kropskontakt, der ligger i almindelig konventionel omgang med at sige goddag og farvel, bør patienten informeres om, at man har til hensigt at berøre vedkommende og på hvilken måde, ligesom der skal indhentes samtykke. Ved kontakt til en psykolog ligger der ikke en uudtalt forventning om berøring, modsat kontakt med læge, hvor man som patient må og kan forvente berøring fra lægen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at ved at indhente samtykke kommer psykologen og patienten på bølgelængde i deres indbyrdes kommunikation.

Videre kan det oplyses, at stiltiende accept i form af suk og lignende ikke må tolkes som udtryk for den stillingtagen, der ligger i et samtykke. Som psykolog er det vigtigt både af hensyn til patienten og af hensyn til psykologen selv at sikre sig, at de tiltag, man udøver, sker med samtykke, som begge efterfølgende er klar over.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at ikke var særligt motiveret for at skulle i kontakt med psykolog , men var klar over de gældende regler i forhold til  sagsbehandlingen i , hvorfor hun accepterede at komme.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at psykolog burde have indhentet samtykke til det, hun gerne ville arbejde med for at hjælpe .

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at psykolog burde have undersøgt, hvilken betydning s suk skulle tillægges.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at psykolog handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sit indhentelse af informeret samtykke i forbindelse med behandlingen af den 1. november 2010.

Offentliggørelse

Denne afgørelse vil i medfør af klage- og erstatningslovens § 17 og § 3, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet blive offentliggjort på

www.sundhed.dk

og Patientombuddets hjemmeside

www.patientombuddet.dk

med angivelse af titel, navn og fødselsdato, for så vidt angår psykolog . Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.

ooo00ooo

Kommentarer fra af den 16. og den 29. juli 2013 samt fra psykolog af den 10. september 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.