Klage over manglende samtykke til, at operation kunne foretages af læge under uddannelse til speciallæge

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for operationen den 7. november 2012 på Sygehus <****> i <****>, da speciallægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> og 1. reservelæge <****> for deres behandling af <****> den 7. november 2012 på Sygehus <****> i <****>, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At operationen den 7. november 2012 blev udført af en uerfaren læge, hvilket var i strid med s samtykke.

har hertil anført, at overlæge , Sygehus i , lod en læge under uddannelse operere hendes knæ, uden at hun havde samtykket til det. har desuden anført, at hun forinden operationen fik det indtryk, at den anden læge skulle kigge på, ikke operere.

2. At knæet blev fejlopereret ved operationen den 7. november 2012 på Sygehus i .

har hertil anført, at hun efter operationen fik problemer med kliklåsninger og ømhed, og at en MR-scanning viste, at yderligere en del af menisken var revnet samme sted, som der hvor man i november 2012 fjernede det inderste af menisken. har desuden anført, at læge mente, at kliklåsningerne skyldtes manglende styrke i lårmusklen. Endelig er det anført, at man ved operationen den 7. november 2012 ikke fik fjernet hele den revnede del af menisken.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

har anført i klagen, at speciallæge lod en yngre og ikke særlig erfaren læge, , operere hende. Det er videre anført, at det ikke tilkommer speciallægen at tage den slags risici vedrørende s førlighed, det tilkommer alene hende. Hun var ikke indstillet på at løbe nogen risiko, og hun ville til enhver tid naturligvis vælge den bedst tilgængelige behandling. Hun ville derfor aldrig have sagt ja til at lade den yngre læge operere knæet.

Det fremgår videre af klagen, at blev præsenteret for læge , da hun mødte op på hospitalet. Lægen præsenterede sig værende under uddannelse til speciallæge, og han oplyste, at han skulle være med til operationen. fik det indtryk, at han skulle kigge på, at speciallæge opererede – ikke at han skulle forestå operationen. Efter operationen, og efter at havde konfronteret en sygeplejerske med, at hun havde oplevet det som meget utrygt, at det var , der havde opereret hende, henvendte speciallæge sig til hende og sagde, at det altså var ham, der havde opereret, og at bare havde stukket i hende. På det tidspunkt forstod det sådan, at havde lagt de to små snit i knæet, mens det var speciallæge , der havde ført kikkert og instrumenterne. Men da hun et par uger efter operationen fik kigget sin journal igennem, så hun, at der stod, at der stod: ”Operatør , Supervisor: ”.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra speciallæge , at operationen den 7. november 2012 blev udført af 1. reservelæge og han selv. 1. reservelægen var ansat på Sygehus som en del af sin hoveduddannelse til speciallæge i ortopædisk kirurgi. Speciallæge superviserede og assisterede ved operationen, og han sikrede derved, at kvaliteten er den samme, som hvis han havde udført operationen alene. 

Disciplinærnævnet kan oplyse, at når en yngre læge er kommet til det stadium i sin uddannelse, hvor lægen er ved at afslutte sin uddannelse til speciallæge, har vedkommende en del erfaring på det operative felt. Man har på dette tidspunkt assisteret ved eller overværet mange operationer. Sædvanligvis har man også foretaget en del mindre operative indgreb selvstændigt. Nogle færdigheder og viden om operationstypen kan opnås ved brug af en simulator, men ikke alle.

Når man skal lære at udføre bestemte operationer, har man som udgangspunkt en vis erfaring med den pågældende operationstype, idet man har assisteret en erfaren specialist mange gange. Når den yngre læge selv skal udføre operationen, foregår det med hjælp fra en erfaren læge (specialist). Den erfarne læge og uddannelseslægen diskuterer det forestående indgreb igennem og kigger på eventuelle scanningsbilleder/røntgenbilleder sammen. Uddannelseslægen forestår herefter indgrebet med den erfarne læge som supervisor. Hvis den yngre læge kommer i tvivl, vejleder den erfarne læge eller overtager eventuelt hele operationen.

Disciplinærnævnet skal hertil bemærke, at ved en artroskopi af et knæ kan den erfarne læge se hele knæet eller følge indgrebet på en fjernsynsskærm og eventuelt afslutningsvis selv se knæet igennem.

Vedrørende reglerne om information og samtykke kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Af § 15, stk. 3, fremgår det, at ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side, jf. § 16.

Af sundhedsloven § 16, stk. 1, at patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Det fremgår af punkt 3.2 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at oplysninger om helbredstilstand og behandlingsmuligheder omfatter alle for patienten relevante oplysninger om helbred, sygdom, undersøgelsesmetoder, forebyggelses- og behandlingsmuligheder, prognoser, risici, bivirkninger, komplikationer, herunder senfølger, mulighed for pleje osv. Sundhedspersonen skal informere om eventuelle andre fagligt ligeværdige behandlingsmuligheder.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der i tilfælde som det foreliggende ikke består en pligt til at informere patienten om hvilken sundhedsperson, der udfører behandlingen, for at der er indhentet et informeret samtykke.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at det ikke var i strid med sundhedslovens regler om indhentelse af informeret samtykke, at ikke gav samtykke til, at operationen blev udført med deltagelse af en anden læge end speciallæge .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Ved operationen den 7. november 2012 blev den beskadigede menisk fjernet til sundt menisk-væv. Der er ikke beskrevet problemer under operationen.

Den 17. december 2012 oplyste pr. telefon, at generne fra før operationen var aftagende, og forløbet havde været ukompliceret. Hun lavede forskellige former for træning og ville gerne i fitnesscenter igen. Ifølge det oplyste var der let hævelse af knæet, og hun kunne ikke gå i hugsiddende, men hun kunne ellers bøje og strække normalt.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at denne beskrivelse svarer til et normalt forløb efter en meniskoperation.

oplyste i starten af februar 2013, at hun havde genoptaget stepaerobic i juleferien. Umiddelbart derefter mærkede hun nye symptomer.

MR-scanningen fra den 20. februar 2013 er beskrevet med en re-læsion i baghornet af mediale menisk.

I forbindelse med MR-scanningen fra 27. oktober 2012, det vil sige før operationen, er læsionen beskrevet som gennemgående og ikke yderligere. I operationsbeskrivelsen er læsionen beskrevet som horisontalt forløbende.

I operationsnotatet fra det privathospital, hvor efterfølgende er blevet behandlet, er der beskrevet en udvikling i menisklæsionen, som man havde set på scanningen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er velkendt, at der kan forekomme nye skader i samme menisk som et led i eller videreudvikling af den primære skade. Dette skyldes, at der er opstået en skade eller degenerative forandringer i meniskvævet, som ikke fra starten nødvendigvis kan ses som en revne i menisken. Det er derfor ikke unormalt, at en vis procentdel af meniskopererede patienter gennemgår reoperation.

Det er på baggrund af MR-beskrivelserne sammenholdt med operationsbeskrivelserne disciplinærnævnets vurdering, at der er tale om en nyopstået læsion, hvilket er foreneligt med s beskrivelse af forløbet efter operationen. Hvorvidt det af omtalte klik reelt kom fra knæskallen eller fra menisklæsionen kan ikke afgøres ud fra journalmaterialet. Begge tilstande kan medføre ”klik”. Der beskrives både i journalmaterialet fra Sygehus og fra det andet privathospital, at der ”manglede” muskulatur på venstre lår, hvilket kan medføre klik af knæskallen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge og 1. reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved operationen af den 7. november 2012.