Klage over, at der ikke blev indhentet informeret samtykke fra patientens pårørende

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere læge <****> for hans behandling af <****> den 18. november 2009 i skadestuen, Sygehus <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge 1 for hendes behandling af <****> den 19. og 20. november 2009 på afdeling 1, Sygehus <****>, da 1. reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****>, afdeling 2 for hans behandling af <****> den 20. november 2009 på afdeling 1, Sygehus <****>, da afdelingslægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 23. november 2009 på afdeling 1, Sygehus <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere den læge, der ordinerede et ekkocardiografi af <****>s hjerte den 23. november 2009 på afdeling 1, Sygehus <****>, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til afdelingens ledende overlæge til orientering. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere lægerne på afdeling 1, Sygehus <****> for deres indhentelse af informeret samtykke fra <****> i perioden fra den 18. til den 28. november 2009 da lægerne ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****>, afdeling 2 for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 25. november 2009 på afdeling 1, Sygehus <****>, da afdelingslægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling på skadestuen, Sygehus , den 18. november 2009.

Klager har blandt andet anført, at hun ikke blev undersøgt grundigt nok, idet det ikke blev konstateret, at hun havde pådraget sig et brud i hoften.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling 3, Sygehus , i perioden fra den 18. til den 28. november 2009.

Klager har blandt andet anført, at hendes operation den 23. november 2009 blev aflyst, da man havde glemt at sætte hende på til operation. Det er videre anført, at hun herefter blev sat på til operation den 24. november 2009, men at den også blev aflyst denne dag, da narkoselægerne ville have lavet en undersøgelse af hendes hjerte før bedøvelse og operation. Det er endelig anført, at disse gentagne fasteperioder har været svækkende for hendes helbred.

3.       At s nærmeste pårørende, ikke blev informeret af lægerne om behandlingen i perioden fra den 18. til den 28. november 2009 på afdeling 3 med henblik på at give samtykke til behandling på vegne af .

Klager har blandt andet anført, at under indlæggelsen ikke var i stand til at forstå og svare for sig, hvorfor de pårørende burde have været underrettet om Deres mors tilstand og de forskellige behandlingstiltag. Af journalen den 19. november 2009 fremgår det således, at hun var vågen, men ikke relevant.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 18. november 2009 blev på 79 år indlagt på skadestuen, Sygehus , på grund af smerter i højre lår og hofte efter et fald. Idet der var mistanke om et eventuelt brud, blev tilset af læge .

Læge fandt ingen ømhed i hofteregionen eller på bækkenet. kunne løfte benet fra lejet og der var ingen forkortning eller udrotation af benet, og læge konkluderede derfor, at der ikke var mistanke om hoftebrud og undlod derfor at bestille røntgen af den højre hofte.

Det fremgår af udtalelse fra læge , at han fandt ømhed i højre lårmuskulatur, men ingen ømhed i hofte, lyskeregionen eller bækkenet, og at kunne løfte benet strakt uden problemer. Det fremgår videre, at der ikke var nogen forkortning eller udrotation af benet, og at han således ikke havde nogen mistanke om brud i hoften, men at han i stedet fik det indtryk, at det drejede sig om et slag mod lårmuskulaturen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at undersøgelserne udført af læge indikerede, at der ikke var et brud i s hofte.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at man altid bør tage et røntgenbillede af en hofte ved oplysninger om fald hos en patient, der er over 65 år. 

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at læge desuagtet hans objektive fund burde havde bestilt et røntgenbillede af s højre hofte.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i skadestuen, Sygehus den 18. november 2009.

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Senere den 18. november 2009 blev overflyttet til afdeling 1, Sygehus . Hendes tilstand var præget af lidt hurtig vejrtrækning. Et røntgenbillede af hendes lunger viste tegn på væske heri, og der blev derfor iværksat vanddrivende behandling. s datter blev orienteret om overflytningen.

Den 19. november 2009 blev vurderet af 1. reservelæge 1. var vågen men ikke relevant. 1. rerservelæge 1 opstartede medicinsk behandling på mistanke om lungebetændelse. Det blev endvidere konstateret, at der var tegn på væske i lungerne samt dehydrering. 1. reservelæge 1 ordinerede endvidere kontrol af forskellige observationsværdier og nye blodprøver, herunder kontrol af væske og infektionstal, idet der var et forhøjet antal hvide blodlegemer. 

Den 20. november 2009 ordinerede 1. reservelæge 1 akut røntgenbillede af s højre hofte, lårben og knæ, idet havde mange smerter i benet, ikke kunne løfte benet, og idet fysioterapeuterne havde bemærket, at benet var udadroteret. 1. reservelæge 1 ordinerede endvidere intravenøst væske og kontrol af temperatur, puls, blodtryk og daglig vægt. Endvidere justerede hun den vanddrivende medicinske behandling på grund af stigende nyretal.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var tilstrækkeligt og relevant, at 1. reservelæge 1 ordinerede behandling for lungebetændelse, idet der var et forhøjet antal hvide blodlegemer, og idet røntgenbilledet af lungerne indikerede lungebetændelse.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at 1. reservelæge 1 ordinerede røntgenbilleder af s hofte, på trods af at det tidligere var blevet vurderet, at der ikke var tegn på brud, idet fortsat havde mange smerter, og ikke kunne løfte benet.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af på afdeling 1, Sygehus , den 19. og 20. november 2009.

Senere den 20. november 2009 kom der svar på de ordinerede røntgenbilleder. 1. reservelæge 2 modtog svaret, som viste et brud i højre lårbenshals, hvorfor 1. reservelæge 2 kontaktede bagvagten, afdelingslæge , med henblik på akut tilsyn og stillingtagen til den videre behandling.

Afdelingslæge anbefalede operation af s højre hoftebrud, med indsættelse af en halvprotese og anviste til operation om mandagen den 23. november 2009.

Den 23. november 2009 skulle have været opereret, men var ved en fejltagelse ikke sat på operationsprogrammet, hvorfor hun måtte skrives op på ny.

Det fremgår af udtalelse fra afdelingslæge , at han aftalte med 1. reservelæge 2, at skulle opereres, og at det ville være realistisk med en plads på operationsprogrammet den følgende mandag, dvs. den 23. november 2009. Det fremgår videre, at han lavede en skriftlig henvisning til operation, og afleverede denne i den da tilhørende kasse på operationsgangen. Hvad, der er gået galt herefter, vides ikke.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at et hoftebrud altid bør opereres for at sikre en hurtig mobilisering. Dette gælder også for patienter, hvor der foreligger risici ved en eventuel operation, idet alternativet til en operation er langvarigt sengeleje og smerter, hvilket specielt ældre mennesker tåler dårligt. 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en halvprotese er et kunstigt led som indsættes i hoften, og at det anbefales at indsætte et kunstigt led ved forskudte brud hos patienter over 70 år.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at det var tilstrækkeligt og relevant, at afdelingslæge anbefalede og iværksatte operation af s højre hofte med indsættelse af en halvprotese.

Det fremgår af partshøringssvar fra afdelingslæge dateret den 29. maj 2013, at de logistiske og ressourcemæssige forhold på afdelingen i 2009 var således, at det ikke kunne lade sig gøre at få patienter opereret indenfor 24 timer, desuagtet at dette ville havde været bedst for patienterne. Det fremgår videre, at det ifølge afdelingens operationsprogram i dagene fra den 20. til den 23. november 2009 først kunne blive den 23. november 2009, at blev opereret.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det tilstræbes, at patienter med hoftebrud bør opereres indenfor 24 timer efter bruddet, idet øget ventetid kan forhøje dødelighed.

Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke i sig selv er kritisabelt, såfremt et hoftebrud ikke opereres indenfor 24 timer, idet dette tidsmæssige perspektiv blot er en tilstræbelse.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at prioriteringen af de ventende patienter til en akut operation er en individuel vurdering af den enkelte patients behov primært i forhold til sværhedsgraden af den tilstand for hvilket, patienten skal opereres, og i forhold til de andre akutte patienter på afdelingen.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at det var tilstrækkeligt og relevant, at afdelingslæge skrev op til en operation den 23. november 2009, idet han vurderede mulighederne for at få hende opereret hurtigst muligt.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved planlægningen af operationstidspunktet af s højre hofte den 20. november 2009.

Den 23. november 2009 foretog reservelæge anæstesitilsyn af forud for den planlagte operation og bedøvelsen forinden. Han observerede systolisk mislyd, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), samt væske i lungerne (stase), og lungebetændelse (pneumoni/infiltrat).

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var tilstrækkeligt og relevant, at reservelæge foretog det anførte anæstesitilsyn, og at det var relevant, at han noterede s lidelser til senere vurdering.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af den 23. november 2009.

Af sygeplejenotat dateret den 23. november 2009 fremgår det, at en anæstesilæge ordinerede en ultralydsundersøgelse af s hjerte (EKKO) forud for operationen, hvilket forsinkede hendes operation.

Det fremgår ikke af journalen, hvilken anæstesilæge, der ordinerede ultralydsundersøgelsen af hjertet.

Det fremgår af udtalelse fra , at han ikke kan huske, om det var ham, som ordinerede undersøgelsen, men at han ikke tror, at det var ham, idet han ikke havde noteret det på anæstesiskemaet.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke identificere, hvilken læge fra anæstesiologisk afdeling det var, der bestilte ultralydsundersøgelsen af s hjerte den 23. november 2009.

Disciplinærnævnet kan dog oplyse, at en beskrivelse af hjertet ved ekkocardiografi har stor betydning ved planlægningen af et anæstesiforløb under operationen både med hensyn til monitoreringsgrad og valg af anæstesimidler under operationen.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at den ubekendte læge bestilte undersøgelsen forud for operationen, til trods for at operationen derved blev udskudt, idet havde systolisk mislyd samt tegn på nedsat pumpefunktion af hjertet.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder derfor ikke grundlag for at kritisere den ukendte læge fra anæstesiologisk afdeling, Sygehus , for dennes behandling af den 23. november 2009.

Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere den pågældende læge, sendes afgørelsen til den ledende overlæge på anæstesiologisk afdeling, Sygehus , til orientering.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Det fremgår af klagen, at under indlæggelsen ikke var i stand til at forstå og svare for sig, hvorfor de pårørende burde have været underrettet om deres mors tilstand og de forskellige behandlingstiltag.

Den 19. november 2009 noterede læge i journalen, at var vågen, men ikke relevant.

Den 20. november 2009 noterede 1. reservelæge 2 i journalen, at blev informeret om, at hoften var brækket, og at hun var indforstået med, at den skulle opereres.

Det fremgår af udtalelse fra 1. reservelæge 2, at hun ikke så et behov for at indhente samtykke fra de pårørende, idet hun vurderede, at var habil og kunne svare for sig selv.

Den 25. november 2009 noterede afdelingslæge i journalen, at var ganske let dement, men ikke meget, og at der forud for hofteoperationen forelå informeret samtykke.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra afdelingslæge , at virkede ret fornuftig, og at han godt kunne gennemføre en samtale med hende og få hende til at forstå, at hun havde brækket benet, og at det var nødvendigt med en operation.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan oplyse, at det som udgangspunkt ligger uden for disciplinærnævns kompetence at tage stilling til manglende information til pårørende. Disciplinærnævnet kan alene tage stilling til, om de pårørende burde have været informeret, såfremt der foreligger en situation, hvor patienten er varigt inhabil, og hvor det derfor er de pårørende, der skal give samtykke til behandling.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelserne fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19. Det fremgår videre af sundhedslovens § 18, at de nærmeste pårørende kan give informeret samtykke til behandling for en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke er usædvanligt, at ældre mennesker bliver konfuse i en periode i forbindelse med akut indlæggelse og flyt fra en afdeling til en anden, og at denne konfuse tilstand oftest aftager efter kort tid.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at ikke var varigt inhabil, idet hun var vågen og kunne svare for sig.

Det er derfor disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke fandtes belæg for at indhente informeret samtykke fra s pårørende.

På denne baggrund finder Disciplinærnævnet, at afdelingslæge , afdeling 2, Sygehus handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved indhentelse af informeret samtykke fra til behandling den 25. november 2009.

Disciplinærnævnet finder endvidere, at lægerne på afdeling 1, Sygehus handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved indhentelse af informeret samtykke fra til behandling i perioden fra den 18. til den 28. november 2009.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 23. maj 2013 og fra afdelingslæge af 29. maj 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.