Klage over manglende indhentelse af informeret samtykke fra forældrene til en 13-årig pige

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge 1 for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****>s forældre den 28. september 2006 i <****>, da specialtandlægen har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, jf. § 5. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge 1 for hans behandling af <****> i perioden fra september 2006 til 2009 i <****>, da specialtandlægen ikke har overtrådt tandlægelovens § 12. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere specialtandlæge 2 for hans behandling af <****> i perioden fra den 30. marts til den 7. september 2009 i <****>, da specialtandlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos , Tandreguleringen, fra september 2006 til 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at valgte at få fast bøjle for at være sikker på et godt resultat. Da hun fik fjernet bøjlen efter ét år, mente den daværende tandlæge, at det var for tidligt, hvilket hendes mor, , først blev gjort opmærksom på i september 2009. Det er videre anført, at det er svært at overbevise en teenager om, at bøjlen ikke skal fjernes, når hun har glædet sig dertil. Det er videre anført, at efterfølgende fik en tråd på tænderne i over- og undermunden. Tråden i overmunden knækkede efterfølgende et par gange, hvorefter snoren blev fjernet og erstattet af en klar skinne. I perioden fra tråden var fjernet til fik skinnen, rykkede tænderne sig. Det er anført, at mener, at det var en stor fejl, at snoren blev fjernet. Efterfølgende er hos en specialtandlæge blev orienteret om, at hvis der skulle gøres noget ved s overbid, vil dette være kirurgisk behandling eller fjernelse af tænder. Det er endelig anført, at det har den kommunale tandlæge aldrig været inde på.

Begrundelse

Nævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Indledende oplysninger

Den 19. november 2005 påbegyndte specialtandlæge 1 behandlingen af med fast bøjle, idet hun havde horisontalt overbid med læbefang og vertikalt overbid med gingival kontakt, det vil sige påbidning af tandkøddet bag fortænderne. Behandlingens mål var at ophæve læbefanget og overbiddet.

 

Begrundelse for afgørelse af klagen

Specialtandlæge 1

Den 28. juni 2006 blev undersøgt af specialtandlæge 1. Det blev noteret, at der var fin fortandskontakt, og at der ved næste kontrol kunne blive tale om at fjerne den faste bøjle.

Den 6. september 2006 var igen til undersøgelse hos specialtandlæge 1, hvor det blev konstateret, at der var let overbid (let HOB), men at ønskede bøjlen fjernet, ligesom hun oplyste, at hendes mor var indforstået hermed. skulle fortsætte med elastiktræk mellem overkæben og underkæben, indtil bøjlen skulle fjernes den 28. september 2006.

Det er nævnets vurdering, at behandlingsmålet ikke var nået ved undersøgelsen den 6. september 2006, idet der fortsat var let overbid, og idet fortsat skulle bruge elastiktrækket.

Det fremgår af de i sagen værende fotos, som blev taget den 28. september 2006, at der fortsat var let overbid uden fortandskontakt, og det er nævnets vurdering, at dette kunne tyde på, at behandlingsmålet heller ikke var nået den 28. september 2006.

Selv om behandlingsmålet ikke var nået, ønskede at få bøjlen fjernet, ligesom hun oplyste, at hendes mor var indforstået hermed.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at fjerne den faste bøjle, selvom behandlingsmålet ikke var opnået.

Nævnet finder herefter, at specialtandlæge 1 ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 28. juni til den 28. september 2006.

 

Information

Det fremgår af specialtandlæge 1s udtalelse til sagen, at konsultationen med henblik på at fjerne bøjlen blev planlagt 14 dage forud i overensstemmelse med sædvanlig procedure, så forældrene kunne nå at sige til, hvis de ikke var indforstået med, at bøjlen blev fjernet.

Nævnet kan oplyse, at dersom en ortodontisk behandling afsluttes, uden at behandlingsmålet er nået, er det specialtandlægens opgave at informere forældrene om baggrunden for, at det er mest hensigtsmæssigt at afslutte behandlingen, ligesom specialtandlægen skal indhente samtykke til dette.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det følger af lov om patienters retsstilling § 5, at det for en patient under 15 år er forældrene (forældremyndighedens indehaver), der skal give informeret samtykke til behandling af barnet.

Det er således nævnets vurdering, at beslutningen om at fjerne den faste bøjle krævede informeret samtykke fra s forældre, idet behandlingsmålet ikke var nået, og idet , der på dette tidspunkt var 13 år, ikke var i stand til at give et selvstændigt informeret samtykke.

Nævnet finder på den baggrund, at specialtandlæge 1 har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7, jf. § 5 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra s forældre den 28. september 2006.

Specialtandlæge 2

Specialtandlæge 2 overtog behandlingen af i retentionsperioden.

Specialtandlæge 2 så første gang den 30. marts 2009 i forbindelse med, at retentionstråden i overkæben havde været løsnet flere gange, og s overbid var blevet større. havde kraftigt tungepres, og specialtandlæge 2 anbefalede hende at bruge snapskinnen på fuld tid.

Den følgende dag havde specialtandlæge 2 en telefonsamtale med s mor, som meddelte, at hun ikke var tilfreds med resultatet, idet hun gerne ville have, at kom i aktiv behandling igen. Specialtandlæge 2 anførte, at det faste apparatur var blevet fjernet efter s eget ønske, og at tandstillingen på dette tidspunkt ikke berettigede til behandling efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, ligesom havde fået en snapskinne, som fastholdt status quo.

Nævnet kan oplyse, at det hos nogle patienter er vanskeligt at fastholde (retinere) resultatet efter behandling af overbid, for eksempel ved tungepres på fortænderne. Tungens pres i fremadretning på bagsiden af fortænderne medfører, at disse har en tendens til at flytte sig. Hvis retentionstråden løsner sig, kan tænderne flytte sig et lille stykke, indtil tråden igen er limet på. Derfor kan det være en rimelig løsning at holde på fortænderne med en snapskinne i stedet for. En generel fremadvandring af fortænderne forekommer hos nogle patienter mange år efter behandling uanset brug af holdebøjle.

Den 7. september 2009 havde specialtandlæge 2 en samtale med og hendes mor. Specialtandlæge 2 tilbød ved denne samtale at genbehandle med fast bøjle i overkæben. Imidlertid ønskede ikke at tage imod dette tilbud, og på denne baggrund anbefalede specialtandlæge 2, at fortsat skulle bruge snapskinnen for at undgå forværring.

Det fremgår af klagen, at specialtandlæge 2 burde have tilbudt kirurgisk behandling.

Nævnet kan oplyse, at kirurgisk behandling normalt tilbydes til patienter med ekstrem vækstbetinget kæbeanomali.

På baggrund af størrelsen af s overbid og kraniemålene, som ifølge journalen ligger inden for normal variation, er det nævnets vurdering, at ikke har ekstrem vækstbetinget kæbeanomali, hvorfor det var relevant, at specialtandlæge 2 ikke tilbød kirurgisk behandling.

Yderligere er det nævnets vurdering, at specialtandlæge 2 relevant undlod at tilbyde større behandling med fast apparatur, som inkluderer fjernelse af to tænder, idet han vurderede, at s tandstilling lå uden for den risikogruppe, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens indikationsliste.

Det er endelig nævnets vurdering, at det var relevant at behandle med en snapskinne, idet denne kunne fastholde tænderne på en sådan måde, at forværring kunne undgås.

Nævnet finder herefter, at specialtandlæge 2 ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 30. marts til den 7. september 2009.

ooo00ooo

Afgørelsen er truffet på baggrund af de oplysninger, som blev sendt med Patientklagenævnets brev af 9. november 2010.