Klage over manglende indhentelse af informeret samtykke fra forældrene til udskrivelse af Ritalin til datter på 15 år

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes indhentelse af informeret samtykke fra den 4. juni 2012 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hendes behandling af den 4. juni 2012 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

150311

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 26. maj 2015

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 4. juni 2012 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> den 4. juni 2012 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At s forældre ikke blev informeret tilstrækkeligt af praktiserende læge , , forud for hendes behandling af deres datter den 4. juni 2012.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge , , den 4. juni 2012.

s forældre har blandt andet anført, at deres datter hos familiens praktiserende læge fik udskrevet ikke depot-medicin mod ADHD uden deres vidende, selv om hun er under 16 år. Det er videre anført, at en igangværende behandling af deres datter med depotmedicin mod ADHD på grund af tidligere misbrug er betinget af, at medicinen administreres af forældrene, og at de kun udleverer en dagsdosis af gangen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 4. juni 2012 henvendte , der var 15 år og sikringsgruppe 2 patient, sig i praktiserende læge s klinik, .

Ved en konsultation to måneder forinden havde ledsaget af sin mor henvendt sig med anmodning om henvisning til en speciallæge børne- og ungdomspsykiatri i . Baggrunden var, at efter en relativt almindelig opvækst et års tid tidligere var kommet i kontakt med stoffer gennem sin kæreste. Det var endt med, at hun var stukket af hjemmefra, og hun var derefter kommet til at bo på en kommunal institution. På konsultationstidspunktet var hun ude af misbruget, og hun boede igen hos sine forældre. Der var ved at blive udarbejdet en psykologisk rapport, og der var angiveligt spekulationer om ADHD eller lignende. I forbindelse med konsultationen blev henvist til en børne- og ungdomspsykiater.

var endvidere to gange set af læge i forbindelse med prævention.

I forbindelse med kontakten den 4. juni 2012 oplyste , der var ledsaget af sin kærestes mor, at hun var blevet smidt ud hjemmefra, og at hendes forældre ikke ville udlevere hendes ADHD medicin, som hun kun havde nok af til og med den følgende dag, som var en helligdag. Hun bad derfor om mere medicin. Hun fik normalt 30 mg Ritalin én gang daglig og 10 mg Ritalin, 1-1/2 tablet daglig, altså i alt 45 mg Ritalin daglig. Medicinen blev udskrevet af hendes psykiater, som imidlertid ikke kunne komme i kontakt med.

Læge havde ingen notater om behandling med Ritalin og kontrollerede s medicin på www.sundhed.dk, hvor det blev bekræftet, at hun fik Ritalin. Lægen vurderede herefter, at hun til afhjælpning af den akutte situation ville udskrive 30 stk. tabletter a 10 mg Ritalin til behandling af ADHD med 45 mg eller 4-1/2 tabletter daglig. Det blev noteret, at herefter måtte henvende sig til sin psykiater for yderligere medicin, og at hun måtte skifte til sikringsgruppe 1, hvis klinikken skulle hjælpe hende yderligere.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at fremstod naturlig og troværdig, og at hun var orienteret om og bekendt med sin medicin, samt at hun havde indsigt i ordinationen af Ritalin.

Af læge s udtalelse fremgår videre, at s recept på Ritalin var fornyet fem dage tidligere, og at hun derfor vurderede, at psykiateren også aktuelt havde fundet indikation for behandlingen. Læge inddrog i sin vurdering, at var ledsaget af en voksen støtte-/omsorgsperson, der støttede hendes fremstilling af sin situation.

Disciplinærnævnet har bemærket, at s mor den 6. juni 2012 ringede til læge og oplyste, at hendes datter ikke var smidt ud, men at hun mod forældrenes vilje var flyttet hjem til sin kæreste og hans mor. Forældrene havde den dag, datteren var flyttet, været i kontakt med hendes psykiater og aftalt, at hun kun skulle have Ritalin, hvis hun flyttede hjem igen. Lægen noterede, at hun havde udskrevet Ritalin på forkerte oplysninger fra og hendes kærestes mor.

Disciplinærnævnet har videre bemærket, at den 7. juni 2012 igen henvendte sig til læge s klinik ledsaget af sin kærestes mor. Hun oplyste, at hun havde fået udleveret Motiron i stedet for Ritalin, og at hun ikke syntes, Motiron virkede. Hun bad derfor om Ritalin til en uges forbrug. Læge havde en samtale med om hendes situation, men afviste at udskrive yderligere Ritalin.

Disciplinærnævnet har endvidere bemærket, at s mor den 8. juni 2012 fremsendte udtalelse fra datterens psykiater i til læge . Det fremgik af udtalelsen, at i april 2012 var startet i behandling med Ritalin Uno, som er ADHD-medicin med modificeret udløsning, men at behandlingen på grund af misbrugspotentialet skulle administreres af hendes forældre, og at datteren kun måtte få daglige doser udleveret til egen administration. Det fremgik endvidere, at medicinbestilling kun burde foretages et sted, men at det efter aftale kunne overgå til egen læge.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Af sundhedslovens § 17, stk. 1, fremgår, at en patient, der er fyldt 15 år, selv kan give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information og inddrages i den mindreåriges stillingtagen. Af samme lovs § 17, stk. 2, fremgår, at såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det under de konkrete omstændigheder var fagligt forsvarligt, at læge ikke tog kontakt med s forældre i forbindelse med konsultationen den 4. juni 2012, og at lægen vurderede, at selv kunne give informeret samtykke til behandlingen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om en enkeltstående ordination af mindste pakningsstørrelse Ritalin i et behandlingsforløb iværksat af en børne- og ungdomspsykiater, som læge tidligere havde henvist til i samråd med hendes mor. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at fremstod naturlig og troværdig og med indsigt i sin medicin.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 4. juni 2012 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 9415 af 1. juni 2012 om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser, at det er en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om et barn eller en ung under 18 år har behov for medikamentel behandling af en psykisk lidelse. Den praktiserende læge kan overtage den fortsatte medikamentelle behandling (vedligeholdelsesbehandling), hvis dette sker efter konkret aftale og i samarbejde med speciallægen i børne- og ungdomspsykiatri.

I akutte tilfælde kan andre læger end speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri starte den medikamentelle behandling. Dette må dog kun ske efter konference med en speciallæge i børne- eller ungdomspsykiatri. Lægen skal samtidig henvise barnet eller den unge til en vurdering af en speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det under de konkrete omstændigheder var fagligt forsvarligt, at læge den 4. juni 2012 ordinerede mindste pakningsstørrelse Ritalin til . Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at var henvist til børne- og ungepsykiater i samråd med s mor, og at læge kontrollerede, at var i behandling med Ritalin ordineret af den psykiater, som læge havde henvist hende til. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at læge sikrede sig, at eventuel yderligere ordination af Ritalin skulle ske med den behandlende psykiaters medvirken. 

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. juni 2012 i sin klinik.