Klage over at information i forbindelse med intrakraniel trykmåling og eventuel anlæggelse af shunt først blev givet umiddelbart inden selve operationen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes journalføring af indhentelsen af informeret samtykke fra <****> den 17. oktober 2012 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 17. oktober 2012 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes behandling af <****> den 5. november 2012 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da reservelægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 5. november 2012 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da reservelægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 5. november 2012 på afdeling <****>, Sygehus <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 21.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke blev tilstrækkeligt informeret af overlæge den 17. oktober 2012 og af reservelæge den 5. november 2012 forud for behandlingen på afdeling , Sygehus , den 5. november 2012.

har blandt andet anført, at hun fejlagtigt fik at vide, at den planlagte operation med henblik på trykmåling af hjernen ikke gjorde ondt, og at hun først umiddelbart inden operationen blev informeret om de dermed forbundne risici i form af infektion, blødning og hjerneskade.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge på afdeling , Sygehus , den 5. november 2012.

har blandt andet anført, at boringen i kraniet, der fandt sted i lokalbedøvelse, medførte voldsomme smerter, der forgæves blev søgt afhjulpet med Morfin. Hun har videre anført, at reservelæge trods smerterne valgte at fortsætte boringen, og at reservelægen ikke forklarede det smertefulde forløb.

3.       At der ikke blev foretaget korrekt journalføring af behandlingen af på afdeling , Sygehus , den 5. november 2012.

har blandt andet anført, at operationen den 5. november 2012 ikke er beskrevet af reservelæge i den lægejournal, har fået udleveret.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, der var 44 år, var under udredning for forhøjet væsketryk i hjernen af ukendt grund (Benign Interkraniel Hypertension – BIH).

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 17. oktober 2012 var til forundersøgelse hos overlæge , afdeling , Sygehus , med henblik på intrakraniel trykmåling og eventuel anlæggelse af shunt.

Det blev noteret, at havde smerter og trykken bag øjnene, og at hun var behandlet med Diamox uden effekt. Objektivt var der begyndende synsfeltdefekter på venstre øje, som var fundet af en øjenlæge, forhøjet tryk ved lumbalpunkter fundet af neurologer, og CT-skanning, der viste normale forhold. Overlæge fandt grundlag for anlæggelse af intrakranielt trykmålingsudstyr, samt efterfølgende anlæggelse af shunt, såfremt trykket var forhøjet. Det blev aftalt, at indgrebet skulle foretages i lokalbedøvelse, og at ville blive indkaldt snarest muligt.

Ifølge blev hun af overlæge informeret om, at boringen i kraniet ikke gjorde ondt. Hun blev imidlertid først umiddelbart inden operationen informeret om de dermed forbundne risici i form af infektion, blødning og hjerneskade.

Ifølge overlæge blev informeret om proceduren i lokalbedøvelse og risikoen for blødning i hjernen. Der blev endvidere informeret om, at der ved forhøjet tryk ville kunne tilbydes anlæggelse af shunt. Overlæge har oplyst, at hun altid informerer om, at der er tale om en mindre procedure, som kan sammenlignes med et indgreb hos tandlægen. blev således informeret om, at hun ville kunne mærke anlæggelsen af lokalbedøvelse og høre, at der blev boret i kraniet, men at der ikke plejer at være smerter forbundet hermed.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge om, hvorvidt ved forundersøgelsen blev informeret om risikoen for blødning. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at ikke blev informeret om proceduren og om risikoen for blødning i hjernen.

Disciplinærnævnet kan imidlertid oplyse, at patientinformationen skal fremgå af journalen. Det fremgår af § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om blandt andre lægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelsem.v.).

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge burde have journalført, at hun informerede om proceduren og om risikoen for blødning i hjernen.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved journalføringen af indhentelsen af informeret samtykke fra den 17. oktober 2012 på afdeling , Sygehus .

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedsloven § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandling. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at informationen til patienten skal gives på et sådant tidspunkt, at der er tid til spørgsmål og fornøden overvejelse.

Vurderingen af, i hvilke tilfælde der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en patient forud for anlæggelse af intrakranielt trykmålingsudstyr bør informeres om operationens formål samt om risikoen for infektion, blødning og hjerneskade. Risikoen for disse komplikationer er yderst begrænset, men de er til gengæld meget alvorlige. Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der ikke er risiko for smerter af betydning ved indgrebet, såfremt der anvendes korrekt teknik ved anlæggelsen af lokalbedøvelsen. Smerter er imidlertid en subjektiv oplevelse, som kan forstærkes, hvis patienten føler sig utryg.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ud over at informere om risikoen for blødning i hjernen også burde have informeret hende om risikoen for infektion og hjerneskade, således at havde mulighed for at veje også disse komplikationer op imod hendes meget alvorlige symptom i form af aftagende syn.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 17. oktober 2012 på afdeling , Sygehus .

Den 5. november 2012 blev set af reservelæge , der skulle foretage indgrebet.

 
Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge relevant informerede om, at skulle have anlagt en Camino trykmåler i lokalbedøvelse med henblik på at få målt sit tryk i hjernen, ligesom reservelægen relevant informerede om risikoen for infektion, blødning og hjerneskade.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 5. november 2012 på afdeling , Sygehus .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 5. november 2012 skulle opereres på afdeling , Sygehus . I forbindelse med klargøring til operation fik hun 5 mg Stesolid.

Reservelæge fandt på basis af forundersøgelsen foretaget af overlæge grundlag for anlæggelse af en Camino trykmåler i lokalbedøvelse. Der blev givet lokalbedøvelse med stofferne Lidokain med Noradrenalin. Styrken eller mængden af stofferne blev ikke noteret.

Ifølge sygeplejejournalen fik under operationen ”rigtigt stærk ondt”, og der blev givet 10 mg Morfin intravenøst.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra reservelæge , at der under boringen var smerter, og at der derfor blev givet 10 mg Morfin intravenøst. Af udtalelsen fremgår videre, at mundtligt accepterede, at operationen fortsatte. Der blev ordineret vanlig smertestillende medicin (Pinex, Tradolan og Morfin) til det postoperative forløb. Ved operationens afslutning var grædende og nervøs, formentlig på grund af en vanskelig periost bedøvelse.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindelig anerkendt, at det er meget vigtigt at sikre, at periost (knoglens bindevævshinde, som indeholder smertenervetråde) infiltreres omhyggeligt ved anlæggelse af borehuller i kraniet. Korrekt anlæggelse af lokalbedøvelse er helt afgørende for, hvordan patienten oplever undersøgelsen, som kan udføres næsten smertefrit. Periosten kan eventuelt bedøves ved gentagne injektioner af lokalbedøvelsen helt inde ved periost i et femkronerstort område.

På baggrund af de stærke smerter, der er beskrevet i sygeplejejournalen, er det disciplinærnævnets opfattelse, at der enten blev givet for lidt lokalbedøvelse, eller at lokalbedøvelsen ikke blev anlagt korrekt.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge på baggrund af s stærke smerter burde have stoppet operationen og enten anlagt en bedre lokalbedøvelse eller tilkaldt assistance hertil.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. november 2012 på afdeling , Sygehus .

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

blev klargjort til operation den 5. november 2012 kl. 14.20.

Det fremgår af sygeplejejournalen samme dag kl. 16.46, at operationen blev udført mellem kl. 15 og 16. Det lægelige journalnotat er tidsfæstet kl. 22.02.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at blandt andre læger i henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

Det fremgår af § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 (journalføringsbekendtgørelsen), at journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontakten.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at kritisere, at journalnotatet  blev dikteret godt seks timer efter operationens afslutning.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at reservelæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 5. november 2012 på afdeling , Sygehus .

ooo00ooo

Kommentarer fra af 30. september 2013, fra overlæge af den 4 november 2013 og fra reservelæge af den 5. november 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.