Klage over manglende indhentelse af informeret samtykke i forbindelse med overflytning til anden afdeling

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere de ukendte hjemmesygeplejersker, der behandlede <****> i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008 i hjemmet, for journalføringen af behandlingen, da hjemmesygeplejerskerne har overtrådt autorisationslovens § 17. Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere de pågældende hjemmesygeplejersker, sendes afgørelsen til ældrechefen i Kommune <****> til orientering. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere daværende klinikchef <****> for hans behandling af <****> den 14. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da den daværende klinikchef ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere daværende klinikchef <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 14. januar 2008, da den daværende klinikchef ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge 1 for hans behandling af <****> den 26. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 27. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da afdelingslægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 17. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 18. januar 2008 på afdeling 2, Sygehus 2, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger på afdeling 2, Sygehus 2, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 18. til den 25. januar 2008, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 3 for hans behandling af <****> den 26. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge 2 for hans behandling af <****> den 26. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 30. januar 2008 i hjemmeplejen, Kommune <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for den dokumentationspraksis, der var gældende i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008, hvor <****> blev behandlet af sygeplejersker fra hjemmeplejen, Kommune <****>, da sygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere læge 3, afdeling 3, for hendes behandling af <****> den 20. februar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge 4 for hans behandling af <****> den 25. februar 2008 på afdeling 3, Sygehus 3, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere hjemmesygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 27. februar 2008 i hjemmet, da hjemmesygeplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 14. til den 18. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Det er hertil blandt andet anført, at fik morfin, selvom hun ikke kunne tåle det, og at hun ikke fik information om årsagen til overflyttelsen til Sygehus 2.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 18. til den 25. januar 2008 på afdeling 4, Sygehus 2.

Det er hertil blandt andet anført, at fik morfinpræparater, selvom hun ikke kunne tåle det, og blev hallucineret og aggressiv, at hun ikke fik information om behandling med morfinpræparater, samt at hendes forbinding i højre side af nakken ikke blev tilset før den 25. januar 2008 trods blødning.

3.    At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 26. til den 29. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Det er hertil blandt andet anført, at s sår blev opereret, men at såret ikke ville hele, og at der skulle plastikkirurgisk transplantation til efterfølgende. Endvidere er det anført, at fik morfinpræparater, selvom hun ikke tålte dem.

4.    At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 29. januar til den 11. februar 2008 af hjemmeplejen i sit hjem.

Det er hertil blandt andet anført, at plejepersonerne ikke tog sig korrekt af s sår og burde have tilkaldt læge.

5.    At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 20. februar til den 29. februar 2008 af hjemmeplejen i sit hjem.

Det er hertil blandt andet anført, at plejepersonerne ikke tog sig korrekt af s sår, herunder at de ikke vidste, hvordan de skulle foretage VAC behandling.

6.    At ikke modtog en korrekt behandling den 20. februar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Det er hertil blandt andet anført, at lægen vurderede, at VAC behandlingen ikke skulle foretages på hospitalet men kunne foretages af hjemmeplejen.

7. At ikke modtog en korrekt behandling den 25. februar 2008 i ambulatorium , Sygehus 3.

Det er hertil blandt andet anført, at lægen vurderede, at hjemmeplejen kunne fortsætte VAC behandlingen, men at hjemmeplejen ikke er kvalificeret til en sådan opgave.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, som på daværende tidspunkt var 72 år, var den 22. oktober 2007 til forundersøgelse på afdeling 1, Sygehus 1, på baggrund af en henvisning til behandling af en forsnævring af rygmarvskanalen i nakken. Ved undersøgelsen udfyldte et oplysningsskema, hvorpå hun anførte, at hun ikke tålte penicillin. Der var herudover ingen oplysninger om, at hun ikke tålte andre typer af medicin. Ved forundersøgelsen blev der fundet indikation for at foretage operation af forsnævringen af rygmarvskanalen i nakken, hvorfor operation blev aftalt.

 

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

blev den 14. januar 2008 blev indlagt på afdeling 1, Sygehus 1, og den 15. januar 2008 blev hun opereret for en forsnævring af rygmarvskanalen i nakken.

Det fremgår af journalnotatet fra den ambulante forundersøgelse den 22. oktober 2007, at var overfølsom for penicillin og ikke havde andre kendte allergier.

fik på operationsdagen den 15. januar 2008 ordineret morfin 7,05 mg samt præparatet Oxynorm 7,05 mg.

Det fremgår af daværende klinikchef s udtalelse til sagen, at han udførte præmedicinsk tilsyn den 14. januar 2008.

Daværende klinikchef har i sin udtalelse til sagen anført, at til grund for tilsynet var den kirurgiske journal, hvor der var oplyst cave penicillin og ikke andre allergier. Han har videre anført, at det er normalt at udspørge om og gennemgå allergier ved præmedicinsk tilsyn. Ved tilsynet blev der ikke nævnt noget om morfin. Herefter ordinerede han tablet Oxycontin 10 mg og tablet Pamol 1 g som præmedicin.

Daværende klinikchef har videre anført, at han den 15. januar 2008 varetog anæstesien til operationen. Anæstesien forløb uden komplikationer. Som smertestillende medicin efter operation blev afdelingens daværende standard for anvendelse af opioid, Oxynorm og alternativt morfin anvendt. Der blev givet Oxynorm, uden at der opstod allergilignende symptomer, ligesom det blev givet efter behov under opvågningsforløbet.

Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at det udelukkende var daværende klinikchef , der ordinerede morfin i perioden fra den 14. til den 18. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det i sygeplejejournalen den 14. januar 2008 blev anført, at fik opkastninger af morfin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sygeplejejournalen ikke indgår i lægejournalen. Sygeplejejournalen medfølger ikke til det præmedicinske tilsyn.

Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at daværende klinikchef ikke var vidende om, at tidligere havde reageret uhensigtsmæssigt på morfin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at morfin er et specifikt smertestillende stof, som mange mennesker reagerer på med kvalme, opkastninger og svimmelhed. Konfusion stigende til psykose er endvidere  beskrevet. Egentlig allergi er særdeles sjældent forekommende.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at morfika er en samlebetegnelse for alle morfinlignende stoffer som Oxycodon, Fentanyl, Ketobemidon, Metadon og mange andre. Det er almindeligt, at man giver et andet morfikum, hvilket så oftest tåles, når man ikke kan tåle eksempelvis morfin.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at narkose og operation ikke kan gennemføres, hvis der ikke kan gives morfika. Enhver narkose indbefatter morfika. Hvis der ikke gives morfika, vil patientens kredsløb være ustyrligt på grund af reflekser og smerter. Efter en operation af det aktuelle omfang vil man kunne forvente smerter af en styrke, som vil kræve indgift af morfika i flere dage. Almindelig pleje og mobilisation efter en operation kræver en god smertedækning.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at daværende klinikchef ordinerede OxyContin den 14. januar 2008.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at daværende klinikchef handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 14. og 15. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Vedrørende information om medicineringen med morfinpræparater:

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Ligeledes kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det ikke entydigt kan fastsættes, i hvilket omfang en sundhedsperson har pligt til at informere om mulige komplikationer mv. i forbindelse med undersøgelse og behandlingen. Det fremgår, at sundhedspersonen som udgangspunkt altid skal give information om alvorlige og ofte forekommende komplikationer mv. Når der er tale om alvorlige og sjældent forekommende eller bagatelagtige og ofte forekommende komplikationer mv., skal sundhedspersonen ofte give information herom. Der kan som udgangspunkt ikke stilles krav om, at sundhedspersonen skal informere om bagatelagtige og sjældent forekommende komplikationer mv.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

Disciplinærnævnet har på baggrund af journalmaterialet fra henholdsvis Sygehus 1 og Sygehus 2 lagt til grund, at behandlingen med præparaterne Oxycontin samt Oxynorm blev iværksat på Sygehus 1, og at overlæge 2 på afdeling 2, Sygehus 2, alene videreførte den medicinering, da blev indlagt på afdeling 2, Sygehus 2.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at pligten og ansvaret for at informere patienten som udgangspunkt påhviler den afdeling, der har behandlet patienten vedrørende det pågældende forhold. I de tilfælde, hvor patienten overflyttes til en anden afdeling, overføres pligten til at give den relevante information således ikke automatisk til den afdeling, patienten er overflyttet til.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at pligten og ansvaret for at informere om eventuelle komplikationer og bivirkninger ved medicineringen med morfika-præparaterne påhvilede anæstesiologisk afdeling, Sygehus 1.

Daværende klinikchef har i sin udtalelse til sagen anført, at han ikke husker, hvilken information han gav den 14. januar 2008, men at han plejer at gennemgå patientens journal med henblik på oplysninger, der er relevant for narkosen og operationsforløbet, at han udspørger patienten vedrørende allergi, helbredstilstand og fysiologi af betydning for narkosen, at han udfylder anæstesijournalen med de af patienten givne oplysninger, og at han gennemgår anæstesiforløbet med fokus på den operation, der skal udføres, information om bivirkninger ved narkosen og besvarelse af spørgsmål samt ordination af præmedicin.

Daværende klinikchef har videre oplyst, at informationen vedrørende risici og komplikationer inkluderer oplysninger om, at anæstesi generelt er en meget sikker procedure, men at der er risiko for en række bivirkninger til både bedøvelsesmidler og smertestillende midler i form af kvalme, opkastninger, hovedpine, svimmelhed, træthed, generel utilpashed, mavesmerter og muskelømhed – bivirkninger, som kan være ubehagelige, men som næppe er farlige.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at narkose til i øvrigt raske patienter er meget sikker, og de bivirkninger, der optræder, er som regel milde og forbigående. Bivirkninger som træthed, kvalme, opkastninger og svimmelhed er meget hyppige med en frekvens på over 10 % men ikke alvorlige, hvorfor der bør informeres om disse forud for behandlingen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at daværende klinikchef i relevant omfang informerede om risici og komplikationer ved bedøvelses- og smertestillende midler.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at daværende klinikchef handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 14. januar 2008.

Vedrørende overflytning til Sygehus 2

Den 17. januar 2008 var velbefindende. Overlæge 1 fandt imidlertid, at det ikke kunne afgøres, om der havde været effekt af indgrebet, og at hun ikke umiddelbart kunne udskrives til hjemmet. Overlægen arrangerede derfor, at blev overflyttet til afdeling 2, Sygehus 2, med henblik på videre genoptræning, hvilket skete den 18. januar 2008.

Overlæge 1 har i sin udtalelse til sagen anført, at han den 17. januar 2008 fandt, at var velbefindende, men at hun endnu ikke var mobiliseret i et sådant omfang, at hun umiddelbart kunne hjemsendes. Derfor blev der aftalt overflytning til afdeling 2, Sygehus 2, med henblik på videre mobilisering og genoptræning, hvilket var i overensstemmelse med afdeling 1s almindelig principper.

I klagen er det anført, at den 17. januar 2008 blev betragtet som velbefindende, men at man på afdelingen endnu ikke kunne afgøre effekten af indgrebet. Selvom hun blev betragtet som velbefindende, kunne hun ikke udskrives. Hun blev i stedet overført til Sygehus 2 med henblik på videre træning, hvilket ikke blev præciseret yderligere.

På baggrund af klagen har disciplinærnævnet lagt til grund, at den 17. januar 2008 blev informeret om, at hun blev overflyttet til afdeling 2, Sygehus 2, med henblik på videre genoptræning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard at overflytte patienter, der er opereret for lidelser i rygsøjlen, til blandt andet reumatologiske afdelinger til videre genoptræning, hvis patienterne ikke kan udskrives til hjemmet. En sådan overflytning vil gavne genoptræningen. Da det drejer sig om en almindelig procedure efter en operation, og da det ikke drejer sig om iværk­sættelse af aktiv behandling, men alene videreførelse af den postoperative mobiliserende træning, vil kravet til detaljeret information være beskedent.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at en patient i en sådan situation skal informeres om overflytningen og derved får mulighed for at komme med indvendinger, herunder ønske om overflytning til andre steder.

Af klagen fremgår det, at s pårørende forsøgte at få hende overflyttet til Sygehus 3, da hun var blevet indlagt på afdeling 2, Sygehus 2. De fik imidlertid at vide, at der ikke fandtes den type afdeling der.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at det ikke fremgår af journalmaterialet, at der skulle have været indvendinger mod overflyttelsen til afdeling 2, Sygehus 2, mens var indlagt på afdeling 1, Sygehus 1.

Disciplinærnævnet finder derfor ikke at kunne lægge til grund, at der blev foretaget indvendinger mod overflyttelsen til afdeling 2, Sygehus 2, mens var indlagt på afdeling 1, Sygehus 1.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge 1 behandlede på relevant vis den 17. januar 2008 på afdeling 1, idet han informerede om, at hun skulle overflyttes til afdeling 2, Sygehus 2, med henblik på videre genoptræning.

Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at der ikke var indvendinger mod denne overflytning.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Vedrørende information om medicineringen med morfinpræparater:

blev overflyttet til afdeling 2, Sygehus 2, den 18. januar 2008.

Af indlæggelsesnotatet fremgår det, at på det tidspunkt fik Klorzoxazon 250 mg x 4, Oxycontin 20 mg x 2 samt Oxynorm efter behov (pn). Da selv følte, at hun fik for meget medicin, seponerede overlæge 2 præparatet Klorzoxazon.

Den 21. januar 2008 oplyste , at hun havde en del bivirkninger af morfika, hvorfor også præparatet Oxycontin blev seponeret.

Den 22. januar 2008 havde været urolig det meste af natten. Hun så syner og mente, at hun blev holdt fanget. Hun blev derfor tilbudt tablet Serenase, men ønskede ikke dette i første omgang. Hun fik senere 5 mg Serenase med en vis virkning, men var fortsat den 23. januar 2008 urolig og hallucineret med paranoide forestillinger. Der kom derfor tilsyn fra afdeling 6, hvorefter Serenase blev erstattet af tablet Seroquel 100 mg til natten, og yderligere 100 mg ved behov, højst tre gange om dagen.

Da det den 25. januar 2008 så ud til, at var kommet ud af sin psykose, blev hun udskrevet til fortsat behandling med Ibumetin og Pamol.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at lægerne på afdeling 2, Sygehus 2, foretog en relevant behandling af , herunder at morfinbehandling på relevant vis blev aftrappet til ophør, og at de psykotiske symptomer blev relevant behandlet. Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke forelå oplysninger omkring eventuelle tidligere bivirkninger i forhold til behandling med morfin, ligesom ved overflytningen allerede var i behandling hermed.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at de læger på afdeling 2, Sygehus 2, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 18. til den 25. januar 2008, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af klagen, at ikke fik information om behandling med morfinpræparater på afdeling 4, Sygehus 2.

Som ovenfor nævnt er det disciplinærnævnets opfattelse, at pligten og ansvaret for at informere om eventuelle komplikationer og bivirkninger ved medicineringen med morfika-præparaterne påhvilede anæstesiologisk afdeling, Sygehus 1.

Vedrørende behandling af såret:

s sår (cikatrice) blev den 22. januar 2008 tilset af en sygeplejerske, som fandt, at det så fint ud, og at det ikke væskede. Huden var noget rød. havde kløet plasteret af. Herefter blev såret vasket, og der kom et nyt plaster på. Endvidere blev der bestilt infektionsparametre.

Den 23. januar 2008 blev såret ikke tilset på grund af s tilstand.

Den 25. januar 2008 blev s sår tilset af overlæge 5, da trådene (suturerne) i operationssåret skulle fjernes. Overlægen fandt, at såret så pænt ud, og at smerterne herfra var beskedne. Da overlægen forsøgte at fjerne trådene, sprang såret, og der var en kortvarig, frisk blødning.

Såret blev tilset igen den 26. januar 2008, hvor der blev observeret tegn på betændelse. blev herefter overflyttet til afdeling 1, Sygehus 1, til videre behandling af såret.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at lægernes behandling af såret blev foretaget på relevant vis.

Disciplinærnævnet har herunder lagt vægt på, at suturfjernelsen blev foretaget på 10. dagen efter operationen.

Det forhold, at såret bristede i tilslutning hertil, er efter disciplinærnævnets umiddelbare opfattelse en hændelig komplikation og var ikke mulig at forebygge.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at lægerne på afdeling 2, Sygehus 2, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra den 18. til den 25. januar 2008.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Vedrørende operationen den 26. januar 2008:

Den 26. januar 2008 blev overflyttet til afdeling 1 på Sygehus 1 til videre behandling af såret.

Af indlæggelsesnotatet den 26. januar 2008 fremgår det, at ikke kunne tåle penicillin og morfin (cave morfin, cave penicillin).

Samme dag kl. 13 blev der foretaget operation af såret. Operationen blev udført af læge 2 under supervision af overlæge 3.

Ifølge klagen fandt operationen først sted den 27. januar 2008.

Disciplinærnævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte journalnotatet af 26. januar 2008, hvoraf fremgår, at operationen fandt sted den dag.

Disciplinærnævnet har herefter lagt til grund, at operationen fandt sted den 26. januar 2008.

Af operationsbeskrivelsen fremgår det, at der blev foretaget en oprensning af såret, hvor der i øvrigt ikke blev fundet tegn på pus. Herefter blev såret lukket, efter der var lagt gentacol-plader i sårkaviteten. Der blev samtidig indledt behandling med antibiotika. fik alene ordineret Diclocil.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at sår, der åbner sig efter suturfjernelsen, oftest vil være inficerede. Som følge af dette kan der ved den fornyede operation, efter sårruptur, vælges enten at lade såret være åbent og hele til fra bunden, hvilket kan være langvarig proces, eller foretage oprensning og derefter lukke såret. Begge metoder er i overensstemmelse med normen for den almindelige anerkendte faglige standard.

På baggrund af operationsbeskrivelsen er det disciplinærnævnets opfattelse, at operationen den 26. januar 2008 blev foretaget på relevant vis.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 3 og læge 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 26. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Vedrørende medicineringen med morfinpræparater:

Af et udskrift af det elektroniske medicinsystem (EPM) fremgår det, at den 26. januar 2008 to gange fik ordineret præparatet Oxycontin, 20 mg, og at hun den 27. januar 2008 en gang fik ordineret Oxycontin, 20 mg.

Det fremgår af journalen den 26. januar 2008, at læge 1 tilså ved indlæggelsen.

Patientombuddet har den 2. november 2011 anmodet læge 1 om at oplyse, hvorvidt han ved indlæggelsen var bekendt med såvel lægejournalen som sygeplejejournalen fra Sygehus 2, idet det af sygeplejejournalen fremgår, at ikke tålte morfin.

Læge 1 har i sin udtalelse til sagen anført, at tidligere havde fået Oxycontin, og at hun åbenbart havde tålt dette. Lægen har videre anført, at en del af s gener var smerter, hvorfor hun behøvede smertestillende medicin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er almindeligt kendt og erfaringsmæssigt hyppigt, at patienter i behandling med morfika udvikler bivirkninger i form af kvalme, opkastninger, forstoppelse, forvirring og psykisk påvirkning og så videre, men disse bivirkninger er som regel tålelige i forhold til tilstanden uden morfika, nemlig smerter. Sådanne bivirkninger er ikke allergi.  Egentlig allergi for morfika er yderst sjælden.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge 1 relevant videreførte ordinationen af Oxycontin. Nævnet har herved lagt vægt på, at tidligere havde tålt morfika, hvorfor det vurderes at være efter normen for almindelig faglig standard at ordinationen videreførtes.    

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Sygehus 1 har den 26. oktober 2012 oplyst, at afdelingslæge endvidere ordinerede OxyContin i januar 2008 til .

Afdelingslæge har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke ville have ordineret OxyContin, hvis hun havde været bekendt med oplysningerne i sygeplejejournalen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at man ved ordination af medicin altid bør opveje, hvilken virkning, patienten kan opnå – i dette tilfælde smertedæmpning – overfor de bivirkninger, der kan forekomme. Morfin er altid førstevalg efter en operation.

Disciplinærnævnet finder det således ikke kritisabelt, at afdelingslæge ordinerede OxyContin til .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingslæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. januar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

blev udskrevet den 29. januar 2008 med aftale om, at hjemmeplejen skulle skifte plaster på såret, som man forventede ville sive i en uges tid.

blev den 30. januar 2008 visiteret til daglig sårpleje af sygeplejerske 1.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske 1 relevant visiterede til daglig sårpleje. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at s sårbehandling kunne vurderes på daglig basis af en sygeplejerske, og der ville være mulighed for at visitere til yderligere sårpleje, hvis der ved det daglige tilsyn blev konstateret væsentlige ændringer i forhold til den aktuelle behandling.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. januar 2008 i hjemmeplejen, Kommune .

Kommune har den 17. juli 2013 oplyst, det kan lægges til grund, at der i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008 blev foretaget daglig pleje af s sår.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der kun foreligger et journalnotat fra perioden. Det var fra den 10. februar 2008.

Kommune har den 26. marts 2009 oplyst, at  der ikke er påført initialer i journalen i weekenden den 9. og den 10. februar 2008, og besøget er udført af en vikar, hvorfor man ikke har kunne finde vedkommende. Af notatet fremgår der dog et fornavn.

Denne navngivne person har i en udtalelse til sagen anført, at hun ikke var på arbejde i weekenden den 9. og den 10. februar 2008, idet det var hendes datters fødselsdag. Hun har videre anført, at der i den periode var mange vikarer, som ikke havde adgang til journalsystemet Vitae, og at der heller ikke var vikar-adgangskoder. For at vikarerne skulle kunne dokumentere besøgene elektronisk, lånte hun sin kode ud til vikarerne. Det var således en vikar, der besøgte den 10. februar 2008, og som glemte at notere sine initialer på journalnotatet.

Kommune har den 26. marts 2009 bekræftet, at det var en vikar, der tilså den 10. februar 2008, at vikaren ikke påførte sine initialer i journalen.

Kommune har endvidere den 24. februar 2010 oplyst, at det ikke har været muligt at efterspore denne sundhedsperson, da Kommune dengang benyttede sig af flere forskellige vikarbureauer, og da det ikke er noteret nogen steder, hvilket bureau vikaren kom fra.

Disciplinærnævnet har således ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst på dette punkt, hvorfor disciplinærnævnet ikke har taget stilling til, hvorvidt behandlingen udført af denne sundhedsperson var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.

Endvidere fremgår det af denne vejledning, at udført pleje og behandling skal journalføres.

Som nævnt ovenfor blev den 30. januar 2008 visiteret til sårpleje af hjemmeplejen i Kommune . Endvidere har Kommune oplyst, at det kan lægges til grund, at der blev udført daglig sårpleje i perioden. Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at der også den 10. februar 2008 blev foretaget sårpleje.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det ikke fremgår af journalnotatet, at der blev udført sårpleje den 10. februar 2008.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den ukendte sygeplejerske, der udførte pleje af s sår den 10. februar 2008, burde have anført i journalen, hvad hun observerede vedrørende såret, og hvad hun havde gjort.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at den ukendte sygeplejerske, der udførte pleje af s sår den 10. februar 2008, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere den pågældende hjemmesygeplejerske, sendes afgørelsen til ældrechefen i Kommune til orientering.

Kommune har den 17. juli 2013 oplyst, at den ansvarlige for hjemmeplejen i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008 var sygeplejerske 2.

Disciplinærnævnet har således lagt til grund, at sygeplejerske 2 var ansvarlig for den dokumentationspraksis, der var gældende på det tidspunkt, blev behandlet af sygeplejersker fra hjemmeplejen, Kommune .

Sygeplejerske 2 har den 23. oktober 2013 anført, at hendes instruks til hjemmesygeplejerskerne i hjemmeplejen, Kommune , var, at der skulle ske journalføring i overensstemmelse med styrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske 2 således relevant instruerede hjemmesygeplejerskerne i, at der skulle ske journalføring i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske 2 ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved den journalføringsinstruks, der var gældende i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008, hvor blev behandlet af sygeplejersker fra hjemmeplejen, Kommune .

Kommune har den 14. november 2011 oplyst, at der den 30. januar 2008 blev ordineret daglig sårpleje. I 2008 var sygeplejen selvvisiterende, hvilket vil sige, at sygeplejerskerne selv visiterede til sygeplejeydelser.

Kommune har videre oplyst, at det ikke har været muligt at opklare, hvordan beskeden om den visiterede ydelse blev givet videre eller hvem, der modtog den, idet dette ikke fremgår af systemet, og idet den visiterende sygeplejerske ikke erindrer den konkrete sag.

Kommune har desuden oplyst, at såfremt det nuværende system til elektronisk disponering havde været i brug i januar 2008 havde det været muligt at dokumentere, at der blev udført sårpleje hos i perioden fra den 30. januar til den 10. februar 2008 samt af hvilke sygeplejersker, men at dette ikke er muligt at dokumentere dette ud fra det system, der blev anvendt i januar og februar 2008.

Disciplinærnævnet har således ikke mulighed for at tage stilling til den behandling, der blev udført af hjemmeplejen, Kommune , i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008. 

Som ovenfor anført har Kommune den 17. juli 2013 oplyst, det kan lægges til grund, at der i perioden fra den 30. januar til den 11. februar 2008 blev foretaget daglig pleje af s sår.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der ikke foreligger journalnotater for sårplejen udført i perioden fra den 30. januar til den 9. februar 2008.

Som ovenfor nævnt er det disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerskers forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser om patientens tilstand, pleje- og observationsbehov, således at de efterfølgende sygeplejersker kan udføre en forsvarlig sygepleje.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9229 af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed, forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført sygepleje.

Endvidere fremgår det af denne af denne vejledning, at udført pleje og behandling skal journalføres.

Det er disciplinærnævnet opfattelse, at de ukendte hjemmesygeplejersker, der foretog sårpleje i perioden fra den 30. januar til den 9. februar 2008 burde have foretaget journalføring heraf i overensstemmelse med ovennævnte vejledning.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at de ukendte sygeplejersker, der udførte pleje af s sår i perioden fra den 30. januar til den 9. februar 2008, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Da det ikke har været muligt for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn at identificere de pågældende hjemmesygeplejersker, sendes afgørelsen til ældrechefen i Kommune til orientering.

Begrundelse for afgørelsen af 5., 6. og 7. klagepunkt

Den 8. februar 2009 skulle trådene være fjernet af s praktiserende læge, men da såret var meget åbentstående, henvendte han sig til afdeling 1, Sygehus 1, og aftalte, at de skulle se .

Såret blev derfor undersøgt senere samme dag på afdeling 1, Sygehus 1, hvor man konstaterede, at der ikke var mistanke om infektion. Man fandt videre, at der var begyndende opheling i bunden af såret, men at såret stod åbent.

Såret skulle fortsat skiftes dagligt, og der blev planlagt indlæggelse den 11. februar 2008.

blev herefter indlagt den 11. februar 2008 på afdeling 1, Sygehus 1.

s sår blev under indlæggelsen behandlet med en såkaldt VAC (vacuum-assisteret lukning af sår), hvorefter såret blev pænere. Såret blev behandlet mandag, onsdag og fredag.

Den 20. februar 2008 blev der foretaget tilsyn af læge 3, afdeling 3. Lægen vurderede, at kunne blive tilladt orlov i korte perioder mellem VAC-skiftningerne.

Disciplinærnævnet har bemærket, at først blev udskrevet til hjemmet to dage senere, nemlig fredag den 22. februar 2008, og at hun skulle ses mandag den 25. februar i på ambulatorium , Sygehus 3, til videre sårbehandling.

Disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge 3 for behandlingen af . Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at lægens vurdering ikke førte til udskrivelse eller orlov, og at man først den 25. februar 2008 på plastkirurgisk afdeling, Sygehus 3, endeligt besluttede, at hjemmeplejen kunne foretage VAC-behandlingerne.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge 3, afdeling 3, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af på neurologisk afdeling, Sygehus 1.

Den 22. februar 2008 blev udskrevet fra afdeling 1 til hjemmet. Det var blevet aftalt med overlæge 4 fra afdeling 3, Sygehus 3, at VAC-behandlingen skulle fortsætte via afdeling 3, Sygehus 3, formentlig i et ambulant forløb via hjemmesygeplejerske.

blev set på afdeling 3, Sygehus 3, den 25. februar 2008 af blandt andet overlæge 4. Ved VAC-skiftningen så man en defekt i nakken der målte fire cm i diameter samt med et område på to mm, hvor der stadig var knogleblottelse. Man så også fortsat underminering af huden, specielt på højre side, hvor undermineringen var cirka to cm.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er vigtigt, at en sådan underminering ophæves, før der bliver pålagt transplantat, idet transplantatet ikke kan hele under et overhæng.

Ved undersøgelsen fandt man ingen infektionstegn, og det blev vurderet, at den lille knogleblottelse ville blive endnu mindre ved fortsat VAC-behandling.

Herefter blev det besluttet at fortsætte behandlingen med VAC i yderligere en uge og herefter ugentlig kontrol på afdeling 3, Sygehus 3, men henblik på vurdering af, hvornår der skulle foretages transplantation. Det blev endvidere besluttet, at der skulle ske skift af VAC tre gange ugentligt, og at dette kunne gøres af en hjemmesygeplejerske.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at efter en til to ugers VAC-behandling, hvor der er sket en rolig fremadskriden i ophelingen af den defekt, der behandles med VAC, og hvor det er en defekt, der kan skiftes uden at patienten skal i bedøvelse, er det i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at en patient med en transportabel VAC (hjemme VAC), kan skiftes i hjemmet ved hjemmesygeplejerske, eventuelt med assistance fra VAC firmaets sygeplejersker, og med kontrol på sygehusets ambulatorium hver eller hver anden uge, indtil der kan pålægges transplantat, eller indtil der sker en ændring i situationen, der medfører behov for indlæggelse.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. februar 2008 på afdeling 3, Sygehus 3.

Den 27. februar 2008 fik skiftet VAC på såret af hjemmesygeplejerske . Hun fandt, at såret så fint ud, men at der manglede nogle produkter, som hun sørgede for blev anskaffet til næste skift, der skulle ske to dage senere.

Hjemmesygeplejerske har i sin udtalelse til sagen anført, at hun tidligere har været på praktikophold på afdeling 3, Sygehus 3, hvor hun blev undervist og oplært i at udføre skift af VAC. Hun har herefter i kraft af sit job som sygeplejerske udført VAC-skift jævnligt.

Hjemmesygeplejerske har videre anført, at hun ved hjemmebesøget den 27. februar 2008 vurderede, at det pågældende VAC skifte lå indenfor hendes kompetenceområde, og at hun skønnede, at der ikke var behov for lægeassistance.

Det er herefter disciplinærnævnes opfattelse, at hjemmesygeplejerske behandlede på relevant vis ved hjemmebesøget den 27. februar 2008.

Disciplinærnævnet har herunder lagt vægt på, at hjemmesygeplejerske vurderede, at såret så pænt ud, og at der herefter blev skiftet VAC på såret. Videre har disciplinærnævnet lagt vægt på, at hjemmesygeplejerske kontaktede afdeling 3, Sygehus 3, angående de produkter, der manglede til næste sårskift.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at hjemmesygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. februar 2008 i hjemmet.

ooo00ooo

Kommentarer fra Sygeplejerske 2 af den 23. oktober 2013 og fra læge 3 af den 14. oktober 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.