Pligt til underretning ved mistanke om overgreb

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for ikke at have givet underretning til kommunen om i perioden fra den 27. juni til den 16. oktober 2013, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 19. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af den 27. juni 2013 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

145105

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 26. maj 2015

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for ikke at have givet underretning til kommunen om <****> i perioden fra den 27. juni til den 16. oktober 2013, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 19. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 27. juni 2013 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.         At ikke modtog en korrekt behandling på , , den 27. juni 2013.

Der er til klagen blandt andet anført, at praktiserende læge ikke reagerede tilstrækkeligt på de symptomer, som han vurderede, at havde.

2.         At , , burde have foretaget underretning om i perioden fra den 27. juni  til den 17. oktober 2013.

Der er til klagen blandt andet anført, at praktiserende læge burde have underrettet kommunen om mistanke om seksuelt misbrug tidligere i forløbet i perioden fra den 27. juni  til den 17. oktober 2013.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

, 9 år, blev behandlet af praktiserende læge i dennes klinik den 27. juni 2013. havde haft feber og ondt i halsen.

Ved undersøgelsen konstaterede læge , at havde et meget rødt, nærmest blodigt, svælg samt blodudtrædning i den bløde del af ganen på størrelse med en to-krone.

Det var ikke muligt at foretage en streptest i munden med vatpind, da fik opkastningsreflekser ved forsøg på dette.

blev herefter hjemsendt med penicillin til behandling af en formodet halsbetændelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge handlede relevant og tilstrækkeligt ved sin behandling af , idet lægen ordinerede penicillin på baggrund af en formodning om streptokokinduceret halsbetændelse.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at praktiserende læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. juni 2013 i sin klinik.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Læge vurderede ved undersøgelsen den 27. juni 2013, at der muligvis kunne være mistanke om et seksuelt misbrug af , hvorefter lægen aftalte en ny tid til undersøgelse 8-10 dage senere, så han kunne komme til at tale med ’ mor om sin mistanke.

Ved den planlagte undersøgelse 8-10 dage senere dukkede ’ mor ikke op, og læge fik derfor først snakket med hende angående sin mistanke ved en konsultation den 2. oktober 2013.

Den 17. oktober 2013 foretog læge en underretning til kommunen på baggrund af en mistanke om, at havde været udsat for seksuelt misbrug.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra læge , at der var tale om et skøn, og at han havde en meget beskeden mistanke, samt at han anså indberetningen som et grundlag for, at afholde sagen fra at køre af sporet i socialforvaltningen, hvilket var grunden til, at han foretog den mildest mulige indberetning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 19 i autorisationsloven, at en autoriseret sundhedsperson er forpligtet til at afgive de indberetninger og anmeldelser, som af hensyn til den offentlige sundhed afkræves vedkommende af sundhedsmyndighederne, og til at opfylde den oplysnings- og indberetningspligt, der i øvrigt påhviler vedkommende efter lovgivningen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af § 153, stk. 1, i lov om social service, at personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte eller har været udsat for vold eller andre overgreb.

Disciplinærnævnet kan tillige oplyse, at det fremgår af lovbemærkningerne til § 153 i serviceloven, at pligten indtræder, når der er kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte, at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold eller at et barn eller en ung under 18 år er udsat for vold eller andre overgreb. Det fremgår videre, at formuleringen er anvendt for at understrege vigtigheden af, at kommunen så hurtigt som muligt kan gribe ind i de tilfælde, hvor der kan være tale om overgreb mod et barn eller en ung.

Disciplinærnævnet kan endeligt oplyse, at det fremgår af den dagældende punkt 53 i vejledning nr. 11 af 15. februar 2011 om særlig støtte til børn og unge og deres familier (vejledning nr. 3 til Serviceloven), at i situationer, hvor man som fagperson får mistanke om, at et barn er udsat for vold, seksuelt misbrug eller anden alvorlig omsorgssvigt bør der således altid straks ske en underretning til kommunens sociale myndigheder.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge den 27. juni 2013 fik en antagelse om, at var blevet udsat for seksuelle overgreb, da det fremgår af journalen for den 27. juni 2013, at lægen gerne ville se ham igen efter 8-10 dage ud fra tanken om muligt seksuelt misbrug.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at læge allerede fra den 27. juni 2013 havde mistanke om seksuelt misbrug af , og at lægen derfor fra denne dato havde en skærpet pligt til at foretage underretning.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge handlede i strid med autorisationslovens § 19 ved ikke at foretage underretning vedrørende i perioden fra den 27. juni til den 16. oktober 2013 i sin klinik.