Pligt til aflevering af journal ved klinikophør

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i thoraxkirurgi <****> for som virksomhedsansvarlig læge ved Sygehus <****> ikke at have påset, at patientjournalen vedrørende <****> blev opbevaret i henhold til journalføringsbekendtgørelsens bestemmelser ved sygehusets konkurs, da speciallægen har overtrådt lov om virksomhedsansvarlige læger § 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i ortopædkirurgi <****> for hans behandling af <****> den 25. november og den 7. december 2009 på Sygehus <****>, da speciallægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus i perioden fra den 25. november 2009 til den 8. marts 2010.

har blandt andet anført, at han siden en hofteoperation den 7. december 2010 har været plaget af smerter og fornemmelsen af, at det bankede mod hinanden inden i hoften. Det er oplyst, at efterfølgende har fået konstateret en fejlstilling i hofteskålen, og at bankefornemmelsen, men ikke smerterne, er blevet fjernet ved en re-operation.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Sygehus efterfølgende er gået konkurs. Journalmaterialet i sagen er modtaget fra og omfatter ikke røntgenbilleder og beskrivelser.

 

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 25. november 2009 var , der var 57 år, på grund af venstesidige hoftesmerter til forundersøgelse på Sygehus , hvor han blev set af speciallæge i ortopædkirurgi . Der blev fundet grundlag for indsættelse af venstresidig hofteprotese, og der blev aftalt operation den 7. december 2009.

I forbindelse med operationen den 7. december 2009 blev det noteret, at forudgående var informeret om indgrebet og de dermed forbundne risici.

Operationen blev foretaget af speciallæge . Ifølge operationsbeskrivelsen blev der foretaget indsættelse af venstre ucementeret metal/metal hofte. Der blev anvendt en standard adgang til hoften gennem såkaldt bagre adgang. Noget af hoftekapslen blev fjernet og lårbenets hoved afsavet. Herefter blev der oprenset i hofteskålen og indsat en cup i en passende stilling. Herefter blev lårbenskanalen oprenset til passende protesestørrelse, som blev isat uden anvendelse af cement. Det blev konstateret, at begge komponenter sad godt. Der blev isat hoved med standard halslængde, og herefter blev hoften vurderet at være stabil, og der blev lukket lagvist.

Den 9. december 2009 var der ifølge stuegangsnotatet en pæn røntgenstilling. blev udskrevet samme dag med plan om almindelig genoptræning med opstart efter 14 dage og ambulant kontrol efter tre måneder.

Det fremgår af klagen, at tre uger efter operationen blev set på Sygehus på grund af smerter. Der blev ifølge foretaget røntgenundersøgelse af hoften, og han fik den besked, at alt var i orden. Konsultationen fremgår dog ikke af det journalmateriale, som disciplinærnævnet har modtaget fra .

Den 8. marts 2010 blev endeligt vurdereret ved en tre måneders klinisk kontrol på Sygehus , hvor der af en anden speciallæge på Sygehus blev beskrevet tilfredsstillende tilstand, god gangfunktion og ingen benlængdeforskel.

Det fremgår af klagen, at der også ved tre måneders kontrollen blev foretaget en røntgenundersøgelse, der viste normale forhold.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra speciallæge , at den omstændighed, at den efterfølgende re-operation ikke hjalp på smerterne, ikke taler for, at s smerter er relateret til hofteprotesen. Det fremgår videre af udtalelsen, at den omstændighed, at han har det bedst siddende krumbøjet i en stol taler for, at smerterne mere sandsynligt hidrører fra en rygproblematik.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ved den primære vurdering af relevant blev fundet grundlag for at indsætte venstresidig hofteprotese, og at operationen på baggrund af de foreliggende oplysninger blev udført på relevant vis under anvendelse af de sædvanlige retningslinjer.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at de røntgenbilleder, der foreligger i sagen, og som er optaget cirka halvandet år efter operationen, viser, at cuppen sidder en del foroverdrejet. Der er dog efter disciplinærnævnets vurdering ikke tale om, at cupplaceringen er under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Disciplinærnævnet bemærker herved, at det heller ikke med sikkerhed kan udelukkes, at der ikke er sket en vis ændring i placeringen efter de primære røntgenundersøgelser, som ikke har kunnet tilvejebringes.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. november og den 7. december 2009 på Sygehus .

Journalopbevaringen

Idet Sygehus var gået konkurs på tidspunktet for klagens indgivelse til disciplinærnævnet,  er det derfor til brug for disciplinærnævnets behandling af s klage forsøgt at indhente journalmateriale fra embedslægeinstitutionen. Embedslægeinstitutionen har imidlertid oplyst, at journalmateriale vedrørende ikke er blandt det fra Sygehus indleverede materiale.

Det fremgår af en udtalelse til sagen af 29. oktober 2014 fra den daværende virksomhedsansvarlige læge på Sygehus , speciallæge i thoraxkirurgi , at der ved sygehusets konkurs blev indsat en kurator, som omgående lukkede boet, herunder adgangen til de fysiske faciliteter og dermed journalmaterialet. Speciallæge fik dog kurators tilladelse til i de efterfølgende 8-10 dage at ”servicere journalmaterialet”, forstået på den måde, at han kunne svare på forespørgsler vedrørende navngivne patienter og herunder læse deres journaler.

Af udtalelsen fra speciallæge fremgår videre, at kurator har det fulde ansvar for journalmaterialets skæbne, men at det, så vidt han ved, er indleveret til et lager i , hvor ældre journaler opbevares. Han mener ikke, at kurator overhovedet har tænkt på at bevare det digitale billedmateriale, hvoraf en del har ligget på selskabets computere og andet på røntgenapparatet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af § 3 i lov om virksomhedsansvarlige læger, at den virksomhedsansvarlige læge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på sygehuset, klinikken m.v., udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for sundhedsfaglig virksomhed, herunder for lægers og andet sundhedspersonales virksomhed.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at blandt andre læger i henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1, skal føre patientjournaler over deres virksomhed. Sundhedsstyrelsen fastsætter regler herom.

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 2), litra c, i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006, at journalen skal indeholde oplysninger om observationer og undersøgelser og resultatet heraf, herunder resultatet af eventuelle røntgenundersøgelser, som må antages at være af betydning for diagnose, behandling og prognose.

Af § 12, stk. 1 jf. stk. 6, i samme bekendtgørelse fremgår, at blandt andre læger skal opbevare deres patientjournaler i mindst 10 år, og at opbevaringsperioden fortsat gælder, selv om lægen er ophørt med at drive praksis. Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan dog ifølge § 13, stk. 2, efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der behandlingsmæssigt er behov for, tilintetgøres efter 5 år.

Af § 16, stk. 1 og 2, fremgår, at patientjournalerne skal videregives til Sundhedsstyrelsen ved embedslægeinstitutionen til fortsat opbevaring inden for opbevaringsperioden, når en læge ophører med at drive praksis, og praksis ikke er overdraget til fortsat drift. Pligten til at videregive patientjournalerne til embedslægeinstitutionen påhviler den læge, der er ophørt med at drive praksis, eller, i tilfælde af dødsfald eller konkurs, boet.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den virksomhedsansvarlige læge, når et sygehus eller en klinik står umiddelbart foran konkurs, bør påse, at patientjournalerne videregives til embedslægeinstitutionen, eller alternativt, når konkursen er en realitet, sikre, at den af boet udpegede kurator gøres opmærksom på journalføringsbekendtgørelsens bestemmelser om journalopbevaring.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge som virksomhedsansvarlige læge ved Sygehus , inden konkursen var en realitet, burde have påset, at journalmaterialet og herunder røntgenbillederne vedrørende blev videregivet til embedslægeinstitutionen. Alternativt burde han efter konkursen have sikret, at den af skifteretten udpegede kurator blev gjort opmærksom på journalføringsbekendtgørelsens bestemmelser om journalopbevaring.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge som virksomhedsansvarlig læge ved Sygehus handlede i strid med lov om virksomhedsansvarlige læger § 3 ved ikke at have påset, at patientjournalen vedrørende blev opbevaret i henhold til journalføringsbekendtgørelsens bestemmelser ved sygehusets konkurs.

ooo00ooo

Kommentarer fra speciallæge af 29. oktober 2014 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.