Manglende information til patient om, at vævsprøve var uegnet til diagnostik

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i øre-næse-halssygdomme <****> for hendes behandling af <****> den 25. april 2013 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i øre-næse-halssygdomme i perioden fra den 9. til den 25. april 2013.

har anført, at han blev fejldiagnosticeret, idet speciallægen oplyste ham om, at han ikke havde kræft i tungen, selv om det af biopsisvaret fremgik, at der var for lidt materiale til diagnostisk vurdering. Han har videre anført, at han ikke fik oplyst, at biopsien var mangelfuld. Han har endvidere anført, at fejldiagnosticeringen har medført senere behandling samt kvalitativt dårligere og mere vidtgående behandling, end det ellers ville have været tilfældet. Det er oplyst, at efterfølgende er opereret for kræft i tungen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. april 2013 konsulterede , der var 40 år, speciallæge i øre-næse-halssygdomme for første gang. Henvendelsen skyldtes en nyopstået hævelse under højre side af tungen. Speciallægen kunne presse noget hvidt ud af hævelsen, og hun mistænkte, at det drejede sig om en tillukket spytkirtel under tungen. Speciallægen vurderede, at hævelsen ikke gav grund til mistanke om alvorlig sygdom og noterede ”På ingen måder suspekt”. Da der blev prikket hul på hævelsen med en nål, kom der spyt ud, hvilket bekræftede mistanken om en tillukket spytkirtel. Der var ingen hævede kirtler på halsen. Der blev aftalt kontrol efter en uge.

Den 17. april 2013 blev igen set af speciallæge , der nu beskrev hævelsen som 1 cm stor mod ½ cm ugen før. Der kom lidt sejt sekret ud, hvilket igen blev tolket som tegn på en indelukket spytkirtel. Der blev ikke beskrevet en sårdannelse, men kun en hævelse. Der blev taget en vævsprøve (biopsi), og da hævelsen irriterede , blev der den følgende dag sendt en henvisning til kirurgisk fjernelse. Henvisningen blev foretaget som en almindelig elektiv henvisning.

Svaret på vævsprøven forelå den 22. april 2013. Det fremgik af beskrivelsen, at der var for lidt materiale til diagnostisk vurdering, og at der ikke var materiale fra spytkirtel. Det fremgik endvidere, at der ved mikroskopi ikke var fundet noget ondartet.

Den 25. april 2014 kom til kontrol og formentlig svar på vævsprøven. Svaret til blev dog ikke beskrevet i journalen. Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at blev informeret om, at der ikke var noget ondartet eller mistænkeligt ved vævsprøven. Imidlertid fremgår det af svaret på vævsprøven, at der var for lidt materiale til diagnostisk vurdering. Det blev ifølge de foreliggende oplysninger ikke informeret om. Ved den efterfølgende fjernelse af svulsten viste det sig, at der forelå ondartede forhold, som medførte yderligere kirurgisk behandling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en ondartet svulst fortil på tungen hos en 40 årig mand er meget sjældent forekommende. En ondartet svulst vil oftest vise sig ved et sår, som ikke vil hele op. Andre og godartede tilstande som eksempelvis en tillukket spytkirtel er væsentligt hyppigere forekommende. Ved et vævsprøvesvar, som angiver ikke-diagnostisk materiale, bør der foretages ny vævsprøve eller henvises til vævsprøve/fjernelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge relevant tolkede hævelsen som en tillukket spytkirtel, og at hun relevant ikke fandt grundlag for at mistænke kræft. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at begrundelsen for speciallægens vurderingen tydeligt er beskrevet i journalen. Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der fra første konsultation blev reageret relevant med nåleaspiration og efterfølgende med kontrol og vævsprøvetagning samt umiddelbar henvisning til fjernelse af hævelsen, inden svaret på vævsprøven forelå.

Det er imidlertid også disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge burde have informeret om, at vævsprøven var uegnet til diagnostik, selvom den ikke viste noget dysplastisk (celleforandringer) eller ondartet i den mikroskopiske beskrivelse, således at han ikke blev indgivet såkaldt falsk tryghed, men havde muligheden for at reagere,  såfremt der viste sig at være meget lang ventetid på kirurgisk fjernelse.

Den omstændighed, at ifølge oplysningerne i klagen selv handlede hurtigt, og at det derfor må antages, at den manglende information om, at vævsprøven var uegnet til diagnostik, ikke har haft nogen konsekvens for den videre behandling og prognose, kan ikke føre til et andet resultat.

Samlet finder disciplinærnævnet på denne baggrund, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. april 2013 i sin klinik.