Kritik for fremsendelse af hele journalen som svar på service-klage

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger til Region <****> om <****> den 30. januar 2014, da lægen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2, nr. 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At praktiserende læge under tilsidesættelse af sin tavshedspligt og uden samtykke fra har videregivet oplysninger om hende til Region .

Det er hertil anført, at læge herved har overtrådt sin tavshedspligt, da han har videregivet oplysninger om s private og sundhedsmæssige forhold, som ikke var nødvendige i forhold til klagesagen i Region .

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

sendte den 20. december 2013 en klage over praktiserende læge s opførsel til Patientombuddet. Ifølge klagen havde læge efter at have behandlet hendes underliv udtalt, at hun ”ikke skulle gå mange gange rundt om hans seng”. Videre ifølge klagen udtalte han, da han skulle give svar på prøver, at svarene var negative, og at ”han også er negativ. Skal vi fejre det sammen”.

Patientombuddet videresendte klagen til Region , hvis kompetence klagen henhører under.

Ved brev af 22. januar 2014 anmodede Region læge om en udtalelse til brug for klagesagen.

Den 30. januar 2014 sendte læge den ønskede udtalelse til Region . Han skrev blandet andet følgende:

”Den omtalte episode tager sit udgangspunkt i konsultationen den 25. juni, hvor ønskede en akut konsultation efter hjemkomsten fra , hvor hun har haft udenomsægteskabelig sex og var bange for at være smittet med chlamydia. Der blev foretaget en regelret gynækologisk undersøgelse med udtagelse af relevant og ønsket prøve.

Da dette var 4. gang af lignende episoder, tillod jeg mig efter endt undersøgelse at nævne det uhensigtsmæssige heri. I den forbindelse har jeg udtrykt, at hun både var kvik og smuk, hvorfor behovet for gentagne beskæftigelser måtte skyldes lavt selvværd, hvilket måske var værd at bearbejde, eventuelt via en psykolog.

Jeg plejer normalt ikke at ringe til patienter for at afgive prøvesvar med mindre særligt taler herfor. I denne situation var det magtpåliggende, at jeg ringede inden weekenden, da hun var bange for at videregive en eventuel smitte til sin mand.

I vores praksis er tonen ofte glad og frisk, det gælder overfor børn, voksne og ældre. En sjælden gang medfører dette misforståelser, som vi heldigvis oftest fanger og korrigere allerede inden patienten har forladt praksis. Det er derfor rigtig ærgerligt, at ikke gjorde mig opmærksom på, at hun ved første konsultation ikke mente, at jeg skulle blande mig i hendes privatliv, hvorefter vi formentlig kunne have fortsat den gode læge-patient relation, vi havde forinden.

Jeg er klar over, at jeg alene er ansvarlig for kommunikationen og beklager misforståelsen og hvad den eventuelt skulle have medført sig.

[….]

Ved siden af min udtalelse vil jeg gerne udtrykke min forundring over tidsforløbet. Indklagede episode stammer fra juni 2013, hvorefter vores praksis bruges frem til oktober, hvor lægeskift forekommer, mens klagen først indsendes ultimo 2013.

Jeg er ganske klar over at tidsforløbet intet har med det principielle i klagen at gøre, men det er uheldigt, da begge parter næppe har episoden i klar erindring og da det åbner for andre motiver for at klage end det oprindelige.”

Læge vedlagde en kopi af s journal.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet finder, at ikke havde givet samtykke til, at læge kunne videregive ellers fortrolige oplysninger om hende til Region .

Herved har disciplinærnævnet lagt vægt på, at ganske vist i sin klage – sendt til Patientombuddet – havde givet samtykke til, at Patientombuddet kunne indhente nødvendige oplysninger til brug for sagen. Dette samtykke kan dog efter disciplinærnævnets opfattelse ikke forstås sådan, at hun også havde givet samtykke til, at læge kunne videregive oplysninger om hende til Region , som viste sig at være rette klageinstans.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en læge i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at en læge kan videregive oplysninger om en patient, når videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Det fremgår af pkt. 5.2 i vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., at en sundhedsperson, hvis denne kritiseres offentligt af patienten, berettiget vil kunne forsvare sig offentligt, hvilket kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger. Der kan dog kun videregives oplysninger, som relaterer sig til de rejste kritikpunkter.

Det fremgår af § 127, stk. 1, i Overenskomst om almen praksis indgået den 3. juni 1991 mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Lægers Organisation, som ændret ved aftale den 21. december 2010, at en klage fra en patient fremsættes i den kommune, hvor patienten er bosat, eller direkte over for regionen.

Videre fremgår det af overenskomstens § 128, stk. 2, at regionen indhenter en udtalelse fra den part, der er klaget over. Det fremgår af § 131, stk. 3, at parterne i klagesager er forpligtet til at afgive fuld oplysning om alle sagen vedrørende forhold til den, der har sagen til behandling.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en læge, som er indklaget i en sag, der behandles af regionen, i vid udstrækning har ret til at forsvare sig, herunder videregive ellers fortrolige oplysninger om klageren, forudsat at oplysningerne er egnede til at udgøre et forsvar. Det følger efter disciplinærnævnets opfattelse af ovennævnte § 43, stk. 2, nr. 2, i sundhedsloven.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at oplysningen om, at havde haft udenomsægteskabelig sex og var nervøs for at være blevet smittet med chlamydia, var en oplysning, som var egnet til, at læge kunne forsvare sig over for den klage, som havde indgivet. Det samme gælder oplysningen om, at der havde været fire lignende tilfælde.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at læge ikke ved den 30. januar 2014 at videregive disse oplysninger om til Region har handlet i strid med sundhedsloven.

har sammen med sin klage indsendt en kopi af den journaludskrift, som Region modtog fra læge . Journalen omfatter perioden fra den 18. februar 2008 til den 29. oktober 2013. En del af journalen stammer fra s tidligere praktiserende læge.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at Region i brev af 22. januar 2014 ikke anmodede læge om en kopi af s journal. Uanset dette er det disciplinærnævnets opfattelse, at en læge kan være berettiget til at videregive relevante journaloplysninger til brug for sit forsvar i en klagesag.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge var berettiget til at videregive de notater i journalen, som vedrører s underlivsproblemer, herunder undersøgelser for kønssygdomme, til Region , da notaterne dokumenterer de forhold, som han har nævnt i sin udtalelse til regionen.

Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at læge ved at videresende s journal til Region ikke kun videregav oplysninger om hende, som kunne tjene til hans forsvar.

Disciplinærnævnet finder, at læge ikke burde have sendt en kopi af hele journalen til Region .

Det er efter en gennemgang af journalen således disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningerne i journalen om s graviditet og bækkenløsning i 2008, skønhedsplet med ændret farve i 2008, dårlig ånde i 2009, fødselsdepression, forsøg med lykkepiller og arbejdssituation i 1999 (notat i 2010), lænderygsmerter i 2010, mistanke om knude i den øverste del af maven og kvalme og opkastning i 2013 ikke var egnede til, at læge kunne forsvare sig over for klagen i Region .

Disciplinærnævnet finder, at læge har handlet i strid med sundhedsloven ved den 30. januar 2014 at videregive disse oplysninger om til Region .

Disciplinærnævnet har bemærket, at læge har begrænset notaterne i den journaludskrift, han har sendt til disciplinærnævnet, til kun at omfatte de notater, som vedrører s underlivsproblemer.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 31. juli 2014, er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.