Manglende behandlingsplan ved udskrivelse

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere afdelingslæge for hendes behandling af den 16. august 2013 på afdeling , Hospital , da afdelingslægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

143902

Offentliggørelsesdato:

fredag den 31. oktober 2014

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere afdelingslæge <****> for hendes behandling af <****> den 16. august 2013 på afdeling <****>, Hospital <****>, da afdelingslægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Hospital , den 15. og den 16. august 2013.

Klager har blandt andet anført, at trods indsigelser blev udskrevet med feber. Det er oplyst, at han senere på udskrivelsesdagen fik 40 grader i feber og blev akut genindlagt.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

, der var 75 år, var ramt af venstresidig lammelse og ekspressiv afasi, som er tab af evne til at udtrykke sig, efter et slagtilfælde to år tidligere. Knap et år tidligere var blevet indlagt med lav puls (3. grads AV-blok), hvilket havde ført til indsættelse af pacemaker. Plejen af blev varetaget i hjemmet af hans ægtefælle.

Den 15. august 2013 blev af egen læge indlagt akut på afdeling , Hospital , på mistanke om akut koronart syndrom (AKS) eller apopleksi.

s faste medicin bestod af tablet Citalopram 20 mg x 1, tablet Pantoprazol 40 mg x 1 samt tablet Marevan efter skema.

På indlæggelsestidpunktet var febril (38 grader C) og havde smerter i maven og venstre side af brystet. Den objektive undersøgelse blev suppleret med standard blodprøver inklusive koronarmarkører i form af TNT og CKMB, der er markører for blodprop i hjertet, hjertekardiogram (EKG), røntgenundersøgelse af hjerte og lunger samt ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).

Der var marginalt forhøjet TNT til 63 og normal CKMB samt marginalt forhøjede infektionsmarkører med leucocytter (hvide blodlegemer) på 10,1 samt CRP på 17,3. EKG og ultralydsundersøgelse af hjertet var normale. Røntgenundersøgelsen af hjerte og lunger var uden tegn på lungebetændelse. Urinundersøgelse ved stix var uden anmærkninger.

Den 16. august 2013 blev gennemgået af afdelingslæge , der på det foreliggende grundlag frafaldt mistanken om blodprop i hjertet, idet TNT holdt sig konstant marginalt forhøjet, mens CKMB fortsat var normal. Der var ingen oplysninger om bloddyrkningssvar.

var dog fortsat febril (38 grader C), og hans infektionstal var stigende med leucocytter (hvide blodlegemer) fra 10 til 19 og CRP fra 17 til 60. Afdelingslæge vurderede, at s tilstand kunne tilskrives en mave-tarminfektion, og han blev herefter udskrevet med plan om opfølgning hos egen læge ugen efter.

Ifølge klager bad hun på s vegne om, at kunne blive overført til medicinsk afdeling i stedet for at blive udskrevet.

Ifølge afdelingslæge var det hendes klare overbevisning, at fremstod i sin habitualtilstand ved udskrivelsen, og at der ikke over for hende blev gjort indsigelser over for udskrivelsen.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager og afdelingslæge om forløbet omkring udskrivelsen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at afdelingslæge fik forståelse af, at der blev gjort indsigelse mod udskrivelsen af .

Det er imidlertid disciplinærnævnets vurdering, at ikke burde være udskrevet uden plan om udredning af eventuelt infektionsfokus, idet de stigende infektionstal efter nævnets opfattelse indikerede en pågående infektion og dermed en potentiel livstruende tilstand for en skrøbelig, delvist lammet patient som .

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at afdelingslæge   handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. august 2013 på afdeling , Hospital .

ooo00ooo

Kommentarer fra afdelingslæge af den 20. og den 26. juli 2014 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.