Uoverensstemmelse mellem samtykke til kommune og samtykke til læge

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger til Jobcenter <****> om <****> den 2. juni 2010, da lægen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> har videregivet oplysninger til Jobcenter <****> om <****> den 20. oktober 2010, da lægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 1 og stk. 2, nr. 1. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 24. marts 2009 til den 10. november 2010, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At praktiserende læge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om sammen med sin erklæring om sygedagpenge af 2. juni 2010 til Jobcenter .

har anført, at lægen i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen videregav hele hendes journal til jobcenteret, til trods for en specifik aftale om, at der kun skulle medsendes et lægebrev og ikke den fulde journal.

2.       At praktiserende læge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive helbredsoplysninger om sammen med sin erklæring om sygedagpenge af 20. oktober 2010 til Jobcenter .

har anført, at lægen i forbindelse med erklæringen videregav en kopi af en epikrise til jobcenteret uden s samtykke.

3.       At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 24. marts 2009 til den 10. november 2010.

har blandt andet anført, at lægen ikke var lydhør over for hendes gener og at lægen ikke formåede at fremkomme med en relevant diagnose. Det er hertil anført, at lægen igennem en længere periode mente, at led af en psykisk sygdom, men at hun efter et lægeskifte blev diagnosticeret med en fysisk sygdom. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i erklæringen og journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 2. juni 2010 var til undersøgelse hos læge med henblik på udfærdigelse af en statusattest på anmodning fra Jobcenter til brug for en afklaring af hendes arbejdsevne og prognose.

Det fremgår af statusattesten af 2. juni 2010, at læge vedlagde lægeakter fra fra den 28. april 2010, på baggrund af Jobcenter s ønske om at modtage oplysninger om s sygdomsforløb.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det påhviler den myndighed, der anmoder om hel-bredsoplysninger i henhold til retssikkerhedslovens § 11 a, forinden anmodningen at indhente borgerens samtykke hertil.

Det fremgår af anmodningen om statusattest af 7. maj 2010, at oplysningerne blev indhentet med samtykke.

Imidlertid er det på baggrund af journalnotatet af 12. maj 2010 disciplinærnævnets opfattelse, at s samtykke blev trukket tilbage, for så vidt angår journalakterne fra Sygehus .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 2, under visse betingelser kan videregives oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer uden patientens samtykke.

Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 1, i samme lov, at videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke kan ske, når det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. 

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 4, i dagældende bekendtgørelse nr. 709 af 3. juli 2009 om retssikkerhed og administration på det sociale område, at lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) gælder, når kommunalbestyrelsen behandler og afgør sager efter lov om sygedagpenge, hvilket er tilfældet i denne sag.

Af § 11 a, stk. 1, i dagældende retssikkerhedslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1203 af 10. december 2009, fremgår det, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar m.fl., giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Af § 11 b i samme lov fremgår det videre, at hvis borgeren ikke medvirker til sagens oplysning eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag.

En læge har derfor som udgangspunkt pligt til at give de oplysninger om en patient, som et Jobcenter anmoder om, i det omfang patienten har givet sit samtykke hertil.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets opfattelse, at der i tilfælde af manglende eller begrænset samtykke ikke består en pligt for en sundhedsperson til at give fortrolige oplysninger videre til tredjemand i sager vedrørende ansøgning om sygedagpenge.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at ingen af de øvrige betingelser for videregivelse af oplysninger efter sundhedslovens § 43, stk. 2, er opfyldt.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke burde have videregivet de ovennævnte journalakter fra Sygehus til Jobcenter . 

Disciplinærnævnet finder derfor, at læge handlede i strid med sundhedsloven i forbindelse med videregivelsen af oplysninger om sammen med statusattesten af 2. juni 2010 til Jobcenter .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 20. oktober 2010 var til undersøgelse hos læge med henblik på udfærdigelse af en statusattest på anmodning fra Jobcenter til brug for en afklaring af hendes arbejdsevne og prognose.

Det fremgår af statusattesten, at læge udfærdigede attesten af 20. oktober 2010 på baggrund af sin undersøgelse af . Endvidere havde læge to ambulantepikriser fra en neurologisk afdeling til rådighed ved udfærdigelsen af erklæringen.

Det er i klagen anført, at lægen i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringen medsendte dokumenter til jobcenteret, som ikke var relevante i forhold til sigtet med erklæringen.

Læge medsendte et udskrivningsbrev af 7. oktober 2010 fra en neurologisk undersøgelse. Det fremgår af den tidligere statusattest af 2. juni 2010, at lægen ville henvise til denne undersøgelse. Læge vedlagde også et udskrivningsbrev af 21. oktober 2010.

Under henvisning til førnævnte §§ 40 og 43 i sundhedsloven, er det disciplinærnævnets opfattelse, at havde givet samtykke til videregivelse af de til kommunen medsendte akter.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at på tidspunktet for indsendelse af de nævnte oplysninger ikke havde trukket sit samtykke tilbage.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at medsende de pågældende journalakter, herunder udskrivningsbrevet fra den omtalte undersøgelse. Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at undersøgelsen blev nævnt i den tidligere udfærdigede statusattest, og at resultatet heraf må anses at være af væsentlig betydning for kommunens behandling af sagen om sygedagpenge. Det ville derfor efter nævnets vurdering være mangelfuldt, såfremt resultatet af den neurologiske undersøgelse ikke var blevet medsendt sammen med erklæringen af 20. oktober 2010.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at et samtykke til indhentelse af en statusattest også indebærer et samtykke til, at den attestudstedende læge kan vedlægge relevant journalmateriale, medmindre patienten har frabedt sig dette.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at læge ikke videregav oplysninger, der ikke var samtykket til at videregive, og som ikke måtte anses for væsentlige for Kommunes sagsbehandling, hvorfor hun var berettiget til at videregive journaloplysningerne om .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge ikke overtrådte sin tavshedspligt i forbindelse med videregivelse af oplysninger om i forbindelse med udfærdigelse af statusattest af 20. oktober 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

I perioden fra den 24. marts 2009 til november 2010 henvendte sig ad flere omgange til sin praktiserende læge vedrørende træthed, symptomer på stress og depression samt problemer fra underlivet.

Det fremgår af journalen, at i foråret 2009 var sygemeldt på grund af mistanke om depression. 

Den 24. marts 2009 ordinerede læge det antidepressive præparat Cipramil, som dog ikke startede på, da hun i stedet ønskede behandling af psykoterapeut.

Det fremgår af journalen, at læge i september 2009 undersøgte for blærebetændelse og iværksatte behandling herfor. I samme måned blev undersøgt på grund af trykken i underlivet. Læge fandt tegn på muskelknude i livmoderen og udfyldning svarende til venstre æggeleder/æggestok. Lægen henviste herefter til en gynækologisk speciallæge og herfra til undersøgelse og operation i gynækologisk regi.

Den 27. oktober 2010 ordinerede læge , at s kendte blodmangel gennem 3 år skulle følges tæt under jernbehandling indtil blodprocent og jerntallet havde været stabile i 3 måneder, hvorefter tallene skulle følges hver 3. måned. Læge ordinerede ligeledes, at såfremt blodprocenten faldt, skulle der ske henvisning til sygehus.

Det fremgår af journalen, at der i februar 2010 var flere konsultationer over få dage angående fysiske og psykiske symptomer hos . Læge vurderede, at der var behov for yderligere psykoterapeutisk behandling, da forudgående 10 års behandling hos s egen psykoterapeut ikke havde haft den ønskede effekt.

Det fremgår af journalen, at efterfølgende blev set på en psykiatrisk hospitalsafdeling i april 2010, der ikke mente, at de havde yderligere behandlingstilbud, men anbefalede, at blev henvist til en liaison-psykiatrisk klinik på et andet hospital. Det blev samtidig vurderet, at der kunne være tale om en somatiseringstendens omend det blev vurderet, at ikke opfyldte alle kriterier herfor.

Det fremgår af journalen, at læge så i konsultationen den 5. maj 2010 til gennemgang af notat fra en psykiatrisk afdeling. Ved denne konsultation klagede over træthed, udmattelsesfølelse, smerter fra hals og ører, fornemmelse af hævede lymfeknuder, ømt tandkød, koncentrationsbesvær og påvirket korttidshukommelse.

Ved to fysiske undersøgelser af den 12. og 19. maj 2010 fandt læge ikke klare tegn på fysisk sygdom.

Det fremgår af journalen, at læge den 4. juni 2010 henviste til neurologisk afdeling på mistanke om muskelsvind. Denne undersøgelse blev foretaget på en neurologisk afdeling den 5. juli 2010, hvor der ikke blev fundet tegn på muskelsvind.

I august 2010 henviste læge til gynækolog på grund af underlivssmerter og blødning. fik anlagt spiral med henblik på at mindske blødningerne og dermed reducere tendensen til jernmangel/blodmangel.

Ved en konsultation den 20. oktober 2010 vurderede læge , at der fortsat var grund til henvisning til et liaison-afsnit.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en liaison-psykiatrisk klinik varetager behandling af legemligt uforklarlige og funktionelle tilstande ud fra liaisonpsykiatriske principper, der omhandler samspillet mellem krop og sind.

Det kan videre oplyses, at kronisk træthedssyndrom tilhører gruppen af funktionelle lidelser, der er karakteriseret ved, at patienterne har mangeartede fysiske  symptomer, men ingen eller kun sparsomme og uspecifikke, kliniske og parakliniske fund.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ud fra de psykiske symptomer, de manglende fysiske fund, og på baggrund af opfattelsen fra hospitalsregi var relevant at mistænke en somatiseringstilstand. Det er hertil nævnets vurdering, at det var relevant at henvise til udredning på et liaisonpsykiatrisk hospitalsafsnit.

Det er samlet disciplinærnævnets vurdering, at læge iværksatte relevante og tilstrækkelige behandlings- og udredningstiltag til afklaring af s mangeartede symptomer.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 24. marts 2009 til den 10. november 2010.