Kritik af manglende journalføring af ambulancebehandling

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ambulancebehandler for hans behandling af den 1. oktober 2012 på Sygehus . Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ambulancebehandler for hans journalføring af behandlingen af den 1. oktober 2012 på Sygehus .

Sagsnummer:

142901

Offentliggørelsesdato:

mandag den 22. september 2014

Juridisk tema:

Journalføring

Faggruppe:

Ambulancebehandlere

Type:

Journalføring

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans behandling af <****> den 1. oktober 2012 på Sygehus <****>. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere ambulancebehandler <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 1. oktober 2012 på Sygehus <****>.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog korrekt behandling af ambulanceredderne ved hjemtransport fra Sygehus den 1. oktober 2012.

Det er hertil anført, at havde fået en stor rygoperation og skulle hjem med liggende hjemtransport. Det er videre anført, at båren klappede sammen oppe på stuen, mens han lå fastspændt på den, samt at båren stoppede brat op, da ambulanceredderne skulle køre den ind i ambulancen, hvorfor han blev rykket frem på båren. Dette skete to gange. Det er endelig anført, at han hele vejen hjem mærkede en dunken i ryggen, og at smerterne eskalerede dagene efter, og det endte med, at han blev opereret igen. Ved operationen blev der fundet et ødelagt knoglestykke og to løse skruer.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Hændelsen den 1. oktober 2012 er ikke journalført.

Ifølge udtalelser fra blev hjemtransporten af den 1. oktober 2012 foretaget af en ambulanceassistentelev, en redderelev samt ambulanceredder , som havde det øverste sundhedsfaglige ansvar på hjemtransporten fra Sygehus .

Ifølge udtalelser fra de involverede ambulancereddere havde båren ikke låst sig ordentligt fast, da havde lagt sig på den og var blevet spændt fast. Dette medførte, at hovedgærdet på båren faldt et hak ned, hvilket gav et ryk i båren og forvoldte smerte hos . Ambulanceredderne var klar over, at der var tale om en rygopereret patient.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan oplyse, at en hjemtransport ikke nødvendigvis skal journalføres, når der ikke sker behandlingsmæssige tiltag undervejs. Der skal dog ske journalføring, såfremt der sker en utilsigtet hændelse eller en afvigelse under opgaven.

Det er disciplinærnævnets vurdering på baggrund af Region s og ’s egne instrukser, at ambulanceredder burde have journalført hændelsen, hvor det tydeligt fremgik, at man efter situationen havde foretaget en sundhedsfaglig vurdering af s tilstand med henblik på eventuelle skader efter den utilsigtede hændelse.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at ambulanceredder har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 1. oktober 2012.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der i den akutte fase straks skal tages hånd om patientens situation, hvis patienten har været udsat for en hændelse, der har eller kan have konsekvenser for vedkommende. Konsekvensen af hændelsen skal vurderes og dokumenteres, og hvis hændelsen sker på et sygehus bør den vagthavende AMK-læge inddrages.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at det burde have skærpet ambulanceredder ’ opmærksomhed på s tilstand, at hændelsen havde voldt smerte, og at han var nyopereret i ryggen og fik stærk smertestillende medicin.

Det er hertil disciplinærnævnets vurdering, at burde have taget kontakt til afdelingens personale med henblik på at få en lægefaglig vurdering af de eventuelle konsekvenser, hændelsen havde eller kunne have påført , da han efterfølgende skulle køres til eget hjem uden mulighed for sundhedsfagligt opsyn.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at ambulanceredder har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. oktober 2012.