Klage over manglende opfølgning på suspekt prøvesvar

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> fra den 4. februar til den 16. maj 2013 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> den 22. januar 2013 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af lægerne A og B, , fra den 16. januar til den 16. maj 2013.

Det er hertil blandt andet anført, at den 16. januar 2013 fik foretaget en smear- og chlamydiatest af læge A, og at hun blev henvist til gynækolog. Da s mor talte med læge B ugen efter, fik hun udtrykkeligt at vide, at prøverne var helt i orden. Den 16. maj 2013, hvor var til en ny konsultation, fandt lægen ud af, at svaret på smeartesten viste abnorme celleforandringer med dysplasi. Lægerne havde ikke været opmærksomme på svaret i den mellemliggende periode, hvor tre gange var blevet behandlet for blærebetændelse. Det blev senere konstateret, at har livmoderhalskræft med spredning til bækken og lymfer, stadie IIIB.   

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 16. januar 2013 var til undersøgelse hos praktiserende læge A, idet hun havde haft pletblødning og menstruationslignende blødning gennem de sidste tre måneder. Lægen udførte en gynækologisk undersøgelse og tog smear og chlamydiatest. skulle ringe for svar, ved negativ test skulle hun henvises til gynækolog, og der blev ordineret et middel mod blødning.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at den aftalte procedure angående svar samt plan for den videre behandling i tilfælde af negativ test var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Den 22. januar 2013 talte læge B med s mor. Af journalen vedrørende telefonsamtalen fremgår: ”Smearkontrol. Chlamydiatest negativ. Ammer fortsat. Henvist til gyn.vurdering.”

Det fremgår af udtalelse til sagen fra lægerne, at s mor fik oplyst, at det foreliggende resultat var i orden, men at under alle omstændigheder skulle henvises til gynækolog og selv skulle kontakte en gynækolog med henblik på dette. Elektronisk henvisning blev lagt på nettet samme dag. Journalnotatet vedrørende telefonkonsultationen er ikke sufficient på grund af travlhed ved telefonen. I notatet står ”Smear-kontrol (afventes)…”. Moderen opfattede det som om, at det foreliggende resultat var svaret på begge prøver, inklusiv smearsvar, men overhørte tilsyneladende behovet for gynækologisk speciallægeundersøgelse, idet smeartesten ikke er en diagnostisk test, men en screeningsprocedure, der skal følges op. Dette var også aftalt ved første henvendelse i konsultationen den 16. januar 2013.

Ifølge s journal er svaret på smeartesten dog først tilgået journalen den 23. januar 2013, hvorfor disciplinærnævnet har lagt til grund, at læge B ikke havde kendskab til svaret, da han talte med s mor den 22. januar 2013. Nævnet skal dog bemærke, at det ikke fremgår af journalnotatet fra telefonsamtalen, at svaret på smeartesten afventedes, denne tilføjelse fremgår alene af lægernes udtalelse til sagen.

Det fremgår af svaret på smeartesten, at det viste abnorme celler, der kunne stamme fra moderat dysplasi/CIN2 eller sværere forandringer. Planocellulært karcinom kunne ikke udelukkes, ligesom det ikke kunne udelukkes, at der var dysplasi i cylinderepitel. Gynækologisk speciallægeundersøgelse med kolposkopi (inspektion af skeden og den synlige del af livmoderhalsen) blev tilrådet.

Det fremgår af partshøringssvar fra lægerne A og B, at indikationen for at henvise til gynækolog var ’s blødningsuregelmæssighed, og at celleprøven ikke er diagnostisk.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at læge B sendte en henvisning til gynækolog på et tidspunkt, hvor svaret på smeartesten endnu ikke forelå. Selvom svaret ikke forelå, var det efter nævnets opfattelse ikke under normen for almindelig anerkendt faglig standard at foretage denne henvisning, idet der var tale om en led i udredningen af årsagen til ’s blødningsuregelmæssigheder.

Den 4. februar 2013 så læge A smearsvaret, som viste forstadier til livmoderhalskræft (svær dysplasi). Lægen noterede, at var henvist til gynækolog, inden svaret forelå. Han forsøgte at ringe til mange gange og lagde besked for at sikre, at hun havde fået tid hos en gynækolog.

Det fremgår af partshøringssvar fra , at hun aldrig har modtaget de påståede telefonbeskeder.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og læge A om, hvorvidt der blev lagt telefonbesked til angående smearsvaret. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved ikke at forsøge at kontakte telefonisk den 4. februar 2013.

Den 10. maj 2013 fremgår det, at var blevet sat i behandling for blærebetændelse af en vagtlæge. Men da behandlingen med Lucosil ikke virkede, blev der i stedet ordineret Selexid.

Den 15. maj 2013 kom akut hos læge A, fordi hun forsat havde blærebetændelse. Der blev taget prøver, som blev sendt til dyrkning, samt ordineret Nitrofurantoin 1x4.

Den 16. maj 2013 fik en tid i åbenkonsultation, idet hun fortsat havde det skidt. Ved konsultationen blev hun set af læge A, som lavede en underlivsundersøgelse. Samtidig fandt man ud af, at ikke tidligere havde fået besked om svaret på smeartesten. Hun fik en akuttid hos en gynækolog, som sendte hende videre via cancerpakke.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af pkt. 3 i Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9207 af 31. maj 2011 om håndtering af parakliniske undersøgelser, at patienterne så vidt muligt bør opfordres til at involvere sig aktivt i håndteringen af parakliniske undersøgelser. I forbindelse med indhentelse af informeret samtykke til undersøgelse og behandling bør patienterne således opfordres til at efterspørge svarene på de foretagne undersøgelser. Patienterne vil på denne måde fungere som en ekstra sikkerhed for, at der ikke sker svigt i håndteringen af de parakliniske undersøgelser. Det skal understreges, at det altid er de involverede sundhedspersoner, der har ansvaret for håndtering af undersøgelserne.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge A udover forsøget på at kontakte den 4. februar 2013 ikke gjorde yderligere forsøg på at kontakte hende. Lægen burde have forsøgt på anden måde, for eksempel ved at sende brev eller på anden vis kontakte , at formidle svaret om alvorlige celleforandringer, og samtidig burde hun have sikret sig, at der var bestilt tid hos en gynækolog. Nævnet har herved lagt vægt på, at det er lægens ansvar, at en patient modtager besked om alvorlige celleforandringer. Lægen kan godt aftale med patienten, at denne selv ringer for at høre svaret på en celleprøve, men såfremt der findes alvorlige forandringer, der skal følges op på hos en speciallæge, skal lægen sikre sig, at patienten modtager denne besked.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af fra den 4. februar til den 16. maj 2013.