Klage over manglende indlæggelse af tidligere karopereret patient (bukse-protese)

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 9. august 2012 i hjemmet, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

140807

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 27. maj 2014

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 9. august 2012 i hjemmet, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge , den 9. august 2012.

har blandt andet anført, at han den 9. august 2012 modtog en overfladisk behandling af vagtlægen, idet han blot fik smertestillende medicin og blev tilrådet at kontakte egen læge dagen efter, selv om han havde voldsomme smerter og manglende puls i højre ben. har videre anført, at vagtlægen først kom et par timer efter telefonsamtalen, og at han blev nødt til at rykke for besøg af vagtlægen. har oplyst, at han dagen efter fik konstateret blodprop i højre ben.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 9. august 2012 kl. 18.48 kontaktede på grund af pludselig opståede smerter i højre ben, og der blev aftalt vagtlægebesøg i hjemmet.

Kl. 19.40 blev set af vagtlæge , der noterede, at tidligere havde fået indsat bukseprotese og nu havde smerter på indersiden af venstre lår. Benet var ikke mat, og kunne gå på benene. Læge fandt puls i låret, men usikker puls i foden. Der var ikke farveforskel, og der var ens temperatur på begge ben. Benene var ikke hævede.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der er uenighed om, hvorvidt der var tale om smerter i venstre eller højre ben. Der er imidlertid enighed om, at der var tale om pludseligt opståede smerter i det ene ben.

 fik en indsprøjtning med smertestillende medicin og blev tilrådet at reagere ved farveforskel (hvis benet blev blegt, blåt eller rødt) og ved temperaturforskel (koldt eller varmt), og han blev opfordret til under alle omstændigheder at søge egen læge dagen efter.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der  i forbindelse med pludseligt opståede smerter uden anden anledning i et ben med bukseprotese, hvor risikoen for akut kredsløbshindring er overhængende, bør foretages akut indlæggelse med henblik på at få afklaret kredsløbsforholdene.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have indlagt akut med henblik på at få afklaret kredsløbsforholdene. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at man ikke ud fra en objektiv undersøgelse alene kan afkræfte mistanke om blodprop i benene, og at var kendt med åreforkalkning i benene og tidligere havde fået indopereret bukseprotese, samt at der ikke var anden oplagt årsag til de pludseligt opståede bensmerter.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 9. august 2012 i hjemmet.

Kommentarer fra vagtlæge af 9. juni 2013, af 24. oktober 2013 og af 22. november 2013 er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.

Der kan ikke klages over afgørelsen til anden administrativ myndighed. Hvis der kommer nye oplysninger, som er af væsentlig betydning for sagen, kan den tages op på ny.