Kritik for telefonisk ordination af opioider ved lægevagten
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af den 24. september 2012 i Lægevagten, , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af den 7. november 2012 i Lægevagten, , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af den 25. december 2012 i Lægevagten, , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge D for hans behandling af den 29. december 2012 i Lægevagten, , da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge E for hans behandling af den 29. december 2012 i Lægevagten, , da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
140805
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 5. marts 2014
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hendes behandling af <****> den 24. september 2012 i Lægevagten, <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 7. november 2012 i Lægevagten, <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge C for hans behandling af <****> den 25. december 2012 i Lægevagten, <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge D for hans behandling af <****> den 29. december 2012 i Lægevagten, <****>, da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere vagtlæge E for hans behandling af <****> den 29. december 2012 i Lægevagten, <****>, da vagtlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Klagen
Der er klaget over følgende:
1. At ikke modtog en korrekt behandling i lægevagten, , den 29. december 2012.
Det er blandt andet anført, at rettede telefonisk henvendelse til lægevagten på grund af stærke smerter efter et ledskred i skulderen, men at vagtlægen ikke ville ordinere smertestillende medicin til hende, da hun ifølge journalen havde fået udskrevet Dolol den 25. december 2012 på grund af tandsmerter. Det er hertil anført, at ikke kender noget til denne ordination. Det er hertil anført, at efterfølgende ved opslag på sundhed.dk har fundet ud af, at der i lægevagten i den 24. september, den 7. november og den 25. december 2012 uden hendes vidende er ordineret Dolol i hendes navn.
2. At ikke modtog en korrekt behandling i lægevagten, , den 29. december 2012.
Det er blandt andet anført, at rettede henvendelse til lægevagten på grund af stærke smerter efter et ledskred i skulderen, men at vagtlægen i forbindelse med undersøgelsen af hende afviste at ordinere smertestillende medicin til hende. Det er hertil anført, at hun efterfølgende på sundhed.dk har set, at der i alt tre gange tidligere i 2012 uden hendes vidende ved henvendelse til lægevagten i er ordineret Dolol i hendes navn.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
Disciplinærnævnet har på baggrund af klagen fundet grundlag for at tage stilling til ordinationerne af Dolol i s navn, den 24. september, den 7. november og den 25. december 2012, idet disse ordinationer havde betydning for behandlingen af den 29. december 2012.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
rettede den 29. december 2012 telefonisk henvendelse til lægevagten, , idet hun havde smerter fra et ledskred i skulderen. Hun oplyste, at hun havde pådraget sig et ledskred ca. 14 dage tidligere og afventede behandling. Hun ønskede på grund af smerterne at få udskrevet Dolol.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Dolol anses for et afhængighedsskabende lægemiddel. Ved afhængighedsskabende lægemidler forstås de lægemidler, som hos brugeren kan ligge til grund for udviklingen af afhængighedssyndrom, herunder morfin og morfinlignende midler (opoide analgetika). Dolol er klassificeret i gruppen analgetika.
Disciplinærnævnet skal henvise til punkt 2.2.2. i Sundhedsstyrelsens dagældende vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om afhængighedsskabende lægemidler. Det fremgår heraf, at de lægemidler, der er omfattet af vejledningen, som udgangspunkt ikke skal ordineres til andre end lægens sædvanlige patienter.
Det fremgår endvidere, at når omstændighederne nødvendiggør udstedelse af recept til andre end lægens sædvanlige patienter, skal der alene ordineres en sådan mængde af det pågældende lægemiddel, at behandlingen rækker til, at patienten kan kontakte sin egen læge. Ordination skal kun finde sted efter personlig konsultation, og lægen skal sikre sig patientens identitet ved forevisning af sygesikringskort eller eventuel anden legitimation med navn, cpr.nr. og adresse. Det vil endvidere være en mulighed at søge oplysninger om patienten i den Personlige Elektroniske Medicinprofil.
Endelig fremgår det, at lægen skal underrette patientens sædvanlige læge om den givne behandling/ordination, jf. sundhedsloven § 41, stk. 2, nr. 5.
Vagtlæge D , , afviste at ordinere Dolol, idet han henviste til, at den 25. december 2012 via lægevagten i havde fået ordineret 20 stk. Dolol, à 50 mg, på grund af smerter i munden efter operation for visdomstænder. Han henviste endvidere til, at hun kunne gå på skadestuen.
oplyste, at hun ikke havde kendskab til den tidligere ordination.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at vagtlæge D afviste at ordinere Dolol ved telefonkonsultationen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på Sundhedsstyrelsens vejledning om afhængighedsskabende lægemidler samt vagtinstruksen for , hvorefter ordination af Dolol kun må finde sted efter personlig konsultation.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge D handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. december 2012.
Samme dag ringede til lægevagten i og oplyste, at hun havde stærke smerter efter et ledskred i skulderen. Hun havde taget Panodil og Ipren, som ikke tog smerterne. Hun blev henvist til undersøgelse i lægevagtskonsultationen, hvor hun samme aften blev undersøgt af vagtlæge E, som vurderede, at hun ikke virkede medtaget af smerter, og at der ikke var behov for at udskrive yderligere medicin til hende. Hun blev henvist til at rette henvendelse til egen læge.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge E iværksatte en relevant undersøgelse af , og på relevant vis undlod at udskrive recept på Dolol, idet ikke virkede så medtaget af smerter.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge E handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 29. december 2012.
har i sin klage oplyst, at hun efterfølgende har tjekket op på sundhed.dk og har konstateret, at lægevagten i i alt tre gange, den 24. september 2012, den 7. november 2012 og den 25. december 2012 på anmodning har udskrevet Dolol til en person, der dels har oplyst at være hendes mor dels har udgivet sig for at være hende selv.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at ifølge vagtinstrukserne for henholdsvis og bør vagtlæger ikke udstede recepter på afhængighedsskabende medicin, idet der henvises til Sundhedsstyrelsens cirkulære.
Af journalen fra fremgår, at vagtlæge A den 24. september 2012 på baggrund af telefonisk henvendelse fra en person, som oplyste, at være s mor, ordinerede 20 stk. Dolol à 50 mg til . Ordinationen var begrundet i, at efter det oplyste havde smerter efter en tandbyld og ikke havde effekt af Ipren og Panodil, men havde haft god effekt af en Dolol, som hun havde fået af sin mor. Vagtlægen noterede, at der var tale om en ekstraordinær ordination, som ikke måtte gentages.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge A, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at udskrive Dolol til , idet der ikke forelå oplysninger, som nødvendiggjorde ordination af Dolol uden personlig konsultation.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge A, lægevagten , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. september 2012.
Den 7. november 2012 ordinerede vagtlæge B, lægevagten , ved telefonisk konsultation 20 stk. Dolol à 50 mg til en person, som oplyste at være . Ordinationen var begrundet, at efter det oplyste havde anale smerter efter at have fået behandling for kondylomer, og at hun havde taget maksimal dosis af Ibuprofen og Paracetamol.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge B, lægevagten , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at udskrive Dolol til , idet der ikke forelå oplysninger, som nødvendiggjorde ordination af Dolol uden personlig konsultation.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge B, lægevagten , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. november 2012.
Den 25. december 2012 ordinerede vagtlæge C, lægevagten , på baggrund af telefonisk henvendelse fra en person, som oplyste at være s mor, 20 stk. Dolol à 50 mg til . Ordinationen var begrundet i, at var blevet opereret for visdomstænder og havde mange smerter.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge C, lægevagten , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at udskrive Dolol til , idet der ikke forelå oplysninger, som nødvendiggjorde ordination af Dolol uden personlig konsultation.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at vagtlæge C, lægevagten , handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. december 2012.
Offentliggørelse
Disciplinærnævnet (tidligere Patientklagenævnet) har inden for de sidste 5 år tildelt kritik til læge C i sine afgørelser af 30. november 2011 og 13. november 2012.
Denne afgørelse vil derfor i medfør af klage- og erstatningslovens § 17 og § 3, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1445 af 15. december 2010 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klage- og tilsynssager på sundhedsområdet blive offentliggjort på
www.sundhed.dk
og Patientombuddets hjemmesidewww.patientombuddet.dk
med angivelse af titel, navn og autorisationsID for så vidt angår læge C. Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelsen.Disciplinærnævnets og Patientklagenævnets afgørelser af 30. november 2011 og 13. november 2012, der tidligere er offentliggjort, er også omfattet af offentliggørelsesordningen.