Mangelfuld håndtering af smertebehandling ved fortsatte smerter

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere hjemmesygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 11. oktober 2012 i <****>, da hjemmesygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt pleje af hjemmesygeplejerske , , den 11. oktober 2012.

Klager har blandt andet anført, at var faldet om natten og havde slået armen og hoften. Den tilkaldte hjemmesygeplejerske undersøgte , men tilkaldte ikke lægevagten. Klager har videre anført, at kun fik noget smertestillende, men at dette ikke virkede, hvilket sygeplejersken var informeret om og alligevel ikke foretog sig yderligere. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Kl. 1 om natten tilkaldte på 88 år hjælp, fordi hun var faldet og havde slået hoften og armen. fik 1 g Pamol og 400 mg Ibuprofen, men da hun klagede over smerter, blev hjemmesygeplejerske kontaktet.

Kl. 2 ankom hjemmesygeplejerske , som undersøgte og vurderede, at hun ikke havde brækket hoften.

Kl. 5 kaldte og klagede over smerter i venstre ben.

Ifølge klageren blev senere sammen dag indlagt på hospitalet og opereret for brud på lårbenshalsen.

Det fremgår af udtalelsen fra hjemmesygeplejerske , at hun blev kontaktet cirka kl. 1.30 af personalet på , da   var faldet kl. 1, og i den forbindelse havde slået venstre arm og hofte. Da hjemmesygeplejerske ankom, lå i sin seng. kunne løfte og sænke sit venstre ben, lægge benene fladt, og der blev ikke konstateret længdeforskel på benene. Begge fødder pegede opad, og der sås ikke udadrotation af fødder. Der var ingen misfarvning af hverken ben eller hofte. Hjemmesygeplejerske undersøgte hofteleddene på både højre og venstre side, hvor hun ikke fandt mærkbare forandringer. Undersøgelsen af både armen og benet gav ingen mistanke om andet end generel ømhed efter et fald, og der var ingen indikation for at mistænke et brud, men derimod et hårdt slag på hoften og benet, hvorfor hun vurderede smerteniveauet som værende normalt. Smerterne foretog sig yderligere, da hun efterfølgende lejrede benet med en pude. Ifølge hjemmesygeplejerske havde ikke smerteklager, da hun  afsluttede besøget.

Ifølge hjemmesygeplejerske gav hun ikke yderligere smertelindring, da der var gået mindre end en time siden havde fået 1 g Pamol og 400 mg Ibuprofen, og hun vurderede, at der ikke var behov for stærkere præparater end det allerede givne. Hun bad personalet om at holde øje med natten igennem og kontakte hende ved eventuel forværring.

Ifølge hjemmesygeplejerske blev hun igen kontaktet kl. 5, hvor personalet oplevede smerteklagende. Hun spurgte ind til smerterne og vurderede, at det var for tidligt at gentage smertebehandlingen allerede efter 3½ time, og at medicineringen kunne varetages af dagsygeplejersken, så snart denne var mødt på vagt kl. 7.

Ifølge hjemmesygeplejerske fremgik det på ingen måde af telefonsamtalen med personalet kl. 5, at havde haft smerter i tidsrummet fra kl. 2 til 5. 

Det fremgår af udtalelsen fra ældrechefen, at man gerne ser symptomer an et par timer.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at hjemmesygeplejerske foretog en relevant undersøgelse af ved sit tilsyn kl. 1.30, at undersøgelsen ikke gav indikation for brud, og der således ikke var grundlag for kontakt til lægevagten, ligesom det var relevant ikke at give mere smertestillende, da der ikke var tale om stærke og vedvarende smerter.

Det er dog disciplinærnævnets vurdering, at hjemmesygeplejerske , da hun blev kontaktet igen kl. 5, burde have sørget for, at fik yderligere smertestillende medicin, ligesom hjemmesygeplejerske burde have konfereret den videre behandlingsplan med Lægevagten med eventuel henblik på indlæggelse.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at hjemmesygeplejerske handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin pleje af den 11. oktober 2012 i .