Udskrivende læge er ansvarlig for, at der er foretaget tilstrækkelige undersøgelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 1 for hans behandling af <****> den 21. og den 22. marts 2012 på afdeling 1, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 2 for hans behandling af <****> den 22. marts 2012 på afdeling 2, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge 3 for hans behandling af <****> den 23. marts 2012 på afdeling 1, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge 4 for hans behandling af <****> den 21. marts 2012 på afdeling 3, Sygehus <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling i perioden fra den 21. til den 23. marts 2012 på Sygehus .

har hertil anført, at han ikke fik foretaget en scanning efter et trafikuheld, og at han blev udskrevet, uden at det blev opdaget, at han havde et brud på halsrygsøjlen.

Begrundelse

Patientombuddet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af klagen

Den 21. marts 2012 blev indbragt med ambulance på afdeling 3, Sygehus . Han var kørt frontalt ind i et vejtræ i sin bil med 40-50 km i timen og var selv kommet ud af bilen. led af Morbus Bechterew, en gigtsygdom i ryggen, og det var således ikke muligt for ambulancefolkene at lægge ham på spineboard på uheldsstedet, hvorfor han blev indbragt på en vakuummadras og med en stiv halskrave, idet han havde smerter i nakken.

blev undersøgt af reservelæge 4, der blandt andet konstaterede udtalt indirekte ømhed svarende til 6. og 7. halshvirvel. Der var ingen knogleømhed i rygsøjlens bryst- og lændedel.

Der var således klinisk mistanke om brud på halshvirvelsøjlen.

Ifølge journalen samt reservelæge 4s udtalelse til sagen konfererede reservelægen telefonisk situationen med overlæge 1, idet det var usædvanligt, at patienter med mistanke om brud på ryggen, ikke lå på spineboard. Det blev aftalt, at skulle forblive på vakuummadrassen og beholde halskraven på til scanning på røntgenafdelingen. Det blev planlagt at foretage en CT-scanning af halshvirvelsøjlen og en røntgenundersøgelse af resten af rygsøjlen.

Det fremgår af udtalelsen, at reservelæge 4 og radiografen ikke kunne få ind i scanneren på grund af hans smerter og den sygdomsbetingede rygdeformitet. Reservelæge 4 tilkaldte derfor overlæge 1, der besluttede, at der i stedet for den planlagte CT-scanning af halshvirvelsøjlen og røntgenundersøgelse af resten af rygsøjlen skulle foretages røntgenundersøgelse af hele rygsøjlen. Røntgenbillederne blev ligeledes vurderet af overlæge 1, der ikke mente, at der var tegn på brud. Halskraven blev derfor fjernet, og blev indlagt til smertebehandling og mobilisering.  

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge 4 udførte en fagligt relevant undersøgelse af og på relevant vis foranstaltede videre billeddiagnostisk undersøgelse på mistanke om brud.

Disciplinærnævnet finder således, at reservelæge 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. marts 2012 på afdeling 3, Sygehus .

Det fremgår af den senere røntgenbeskrivelse, der blev lavet af overlæge 2, afdeling 2, den 22. marts 2012, at der ikke var synlig skeletskade. 

Disciplinærnævnet har til brug for sagen gennemgået røntgenbillederne.

Disciplinærnævnet er af den opfattelse, at der ses forandringer, der er forenelig med Morbus Bechterew. Der er endvidere indtryk af et konturspring opadtil fortil på den 7. halshvirvel med en brudlignende linje gennem hvirvellegemet fortsættende bagud, således at der er tegn på brud.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at vurderingen er vanskeliggjort af formentlig den overprojicerede vakuummadras på samtlige optagelser.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er normal kutyme at udføre CT-scanning ved mistanke om brud i halshvirvelsøjlen. Når der er særlige forhold, der gør, at dette ikke er muligt, er det efter nævnets opfattelse vigtigt at have en røntgenoptagelse af teknisk god kvalitet i to plan med supplerende skråoptagelser.

Disciplinærnævnet er af den opfattelse, at det, såfremt en røntgenundersøgelse ikke er optimal, bør anføres i beskrivelsen, at man radiologisk ikke kan frikende den undersøgte kropsregion for brud. Herved kan muligheden for at udføre CT-scanning revurderes.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge 2 i sin beskrivelse burde have taget højde for det dårlige indblik til knoglerne på grund af overprojektion.

Disciplinærnævnet finder således, at overlæge 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin vurdering af s røntgenbilleder den 22. marts 2012 på afdeling 2, Sygehus .

Den 22. marts 2012 foretog overlæge 1 stuegang og noterede, at fortsat var øm, specielt i nakken, men at røntgenundersøgelsen ikke havde vist tegn på brud. Der blev ordineret mobilisering ved fysioterapeut samt ekg-undersøgelse, idet havde bemærket en form for hjertebanken ved bestemte positioner, når han lå ned.

Den 23. marts 2012 noterede overlæge 3, at var noget forslået, men i øvrigt velbefindende. Der var lavet ekg-undersøgelse, der var normal. Da der ikke var fundet brud i rygsøjlen eller behandlingskrævende skader, og idet mente, at han kunne klare sig hjemme, blev han udskrevet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er velkendt, at patienter med Morbus Bechterew er i betydelig risi­ko for at pådrage sig et brud ved mere beskedne traumer end andre, grundet den særligt udtalte stivhed i hvirvelsøjlen.

Disciplinærnævnet er således af den opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge 1 valgte at fjerne s halskrave den 21. marts 2012 på baggrund af en ufuldendt radiologisk undersøgelse. Det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der indledningsvist, grundet omstændighederne, blev foretaget et røntgenbillede i vakuummadrassen og med halskrave på, men der burde være suppleret med en CT-scanning dagen efter. Det er nævnets opfattelse, at det i en roligere fase og med en passende lejring normalt vil lykkes at få en patient som ind i scanneren.

Disciplinærnævnet finder således, at overlæge 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 21. og den 22. marts 2012 på afdeling 1, Sygehus .

Det er ligeledes disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at overlæge 3 udskrev uden at sikre sig, at der blev gennemført en CT-scanning.

Overlæge 3 har i sit parthøringssvar anført, at han accepterede sin kollega overlæge 1s undersøgelse og behandling af , og at han forstod sygeplejerskens information således, at der var foretaget CT-scanning, idet dette var rutine på afdelingen ved mistanke om brud på halsryggen.

Det er disciplinærnævnet vurdering, at overlæge 3 som den udskrivende læge var  ansvarlig for selv at sikre, at patienten var tilstrækkeligt undersøgt og behandlet.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge 3 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. marts 2012 på afdeling 1, Sygehus .