Klage over lægens ordination af afhængighedsskabende medicin, hvilket skal følge SST´s vejledning
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 4. april 2011 til den 30. april 2012 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
134609
Offentliggørelsesdato:
mandag den 13. januar 2014
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 4. april 2011 til den 30. april 2012 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra april 2011 til april 2012.
Det er blandt andet anført, at i en lang periode fik udleveret stærk vanedannende medicin (Bromam og Imozop), uden at der forinden havde været en afklarende samtale.
Det er desuden anført, at i april 2012 ved et færdselsuheld fik konstateret for meget medicin i blodet, og at man på afdeling den 30. april 2012 sagde, at var medicinforgiftet.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
Disciplinærnævnet kan oplyse, at udskrivelse af sovemedicin og vanedannende beroligende medicin bør ske med stor forsigtighed på grund af disse stoffers evne til tilvænning og vanedannelse, og at det påhviler lægen kun at udskrive medicin til kort tids forbrug og at drage omsorg for, at patienten hurtigt kommer ud af behandlingen igen. Såfremt lægen ikke selv er i stand til på rimelig vis at få stoppet et igangværende længerevarende forbrug af disse stoffer, kan lægen søge hjælp hos en speciallæge i psykiatri.
Begrundelse af klagen
Den 4. april 2011 var i konsultationen hos praktiserende læge . havde maveproblemer og anvendte 3-4 sovepiller dagligt. Han havde desuden angstreaktion inden et møde med kommunen. Læge indskærpede, at kun måtte tage 1-2 sovepiller dagligt og ordinerede det angststillende middel Bromam 1x2 ved behov.
Den 27. april 2011 var igen i konsultationen. Han sov meget skidt. Læge fandt, at var ved at falde tilbage i psykisk belastningssyndrom, der kunne aflæses fysisk på blodtrykket. skulle fortsætte med Bromam og komme til kontrol efter en uge.
Den 16. maj 2011 fandt læge , at det fortsat var nødvendigt med to sovepiller til natten. skulle trappe langsomt ned i Bromam med 3 mg hver 14. dag. Han skulle fortsætte med 2 sovetabletter og ses igen en måned efter.
Den 27. maj 2011 var akut i konsultationen. Han talte om selvmord. Han havde anvendt 4 stk. sovepiller som beroligende medicin, fordi han ikke havde flere beroligende piller. Der blev udskrevet flere Bromamtabletter.
Den 14. juni 2011 ønskede fortsat Bromam. Han havde overholdt dosering.
Den 15. september 2011 øgede man behandlingen med det antidepressive lægemiddel Mirtazepin og trappede ud af Bromam.
Den 2. januar 2012 blev ordinationen af Bromam øget til 6 mg. Bromam 1x3 ved behov.
Den 23. april 2012 blev der fortaget justering af medicinen. Dosis af Mirtazepin blev øget til 45 mg på grund af dårlig nattesøvn.
Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at igennem hele perioden fra den 4. april 2011 til den 30. april 2012 fik udskrevet vanedannende medicin (beroligende medicin og sovemedicin) langt over de anbefalede doser.
Det beroligende middel Bromam var således den 2. januar 2012 doseret til 18 mg i døgnet.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at den maksimale dosis af beroligende medicin udenfor sygehusregi er 9 mg i døgnet.
Forbruget af sovepiller svingede igennem perioden, men var altid adskillige piller i døgnet.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at normaldosis er én tablet til natten.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at der var grund til medicinsk behandling af s angstproblematik.
Der er dog i journalen ingen oplysninger om, at der på noget tidspunkt i perioden blev planlagt og gennemført en regelret medicinreduktion.
Disciplinærnævnet kan desuden oplyse, at en alment praktiserende læge, såfremt det er for svært at gennemføre medicinreduktion, har mulighed for at henvise til en psykiater.
Det er nævnets vurdering, at det ville have været relevant, at henvise til psykiater.
Det er desuden disciplinærnævnets vurdering, at det var relevant at anvende beroligende medicin og sovemedicin til behandling af i perioden fra den 4. april 2011 til den 30. april 2012, men at medicinen blev anvendt i for høje doser, og at der manglede relevante tiltag for at bringe ud af det faste medicinoverforbrug igen.
På denne baggrund finder disciplinærnæet, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 4. april 2011 til den 30. april 2012.
****>****>