Indgivelse af beroligende middel med magt på akut delir indikation godkendt
Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 om anvendelse af fysisk magt overfor den 3. februar 2013 på Sygehus , Psykiatrien i Region . Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 3. februar 2013 på Sygehus , Psykiatrien i Region . Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Pati¬entklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 4. februar 2013 på Sygehus , Psykiatrien i Region .
Sagsnummer:
134606
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 5. februar 2014
Speciale:
Psykiatri
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Det Psykiatriske Ankenævn ændrer den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 om anvendelse af fysisk magt overfor <****> den 3. februar 2013 på Sygehus <****>, Psykiatrien i Region <****>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truf¬fet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 3. februar 2013 på Sygehus <****>, Psykiatrien i Region <****>. Det Psykiatriske Ankenævn tiltræder den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Pati¬entklagenævn ved Statsforvaltningen den 14. februar 2013 vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til <****> den 4. februar 2013 på Sygehus <****>, Psykiatrien i Region <****>.
Det psykiatriske patientkllagenævns afgørelse
Den 3. februar 2013 blev der truffet beslutning om at anvende fysisk magt overfor .
klagede over beslutningen om anvendelse af fysisk magt den 3. februar 2013 til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen (det tidligere Statsforvaltningen ).
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 14. februar 2013 beslutningen om anvendelse af fysisk magt overfor .
Den 3. februar 2013 fik indgivet beroligende middel med magt i form af injektion Zyprexa 10 mg. Den 4. februar 2013 fik hun tablet Zyprexa 20 mg som beroligende middel med magt.
klagede over beslutningen om indgivelse af beroligende middel med magt til Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.
Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen godkendte ved afgørelse af 14. februar 2013 beslutningerne om indgivelse af beroligende middel med magt til .
Det psykiatriske ankenævns begrundelse
Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Fysisk magt
Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af § 17, stk. 1, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at en person, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, kan fastholdes og om fornødent med magt føres til et andet opholdssted på sygehuset, såfremt betingelserne i § 14, stk. 2, vedrørende tvangsfiksering er opfyldt. Det er ved formuleringen af betingelserne i § 14, stk. 2, forudsat, at krænkelser af mindre grov eller umiddelbar karakter ville kunne afværges ved anvendelse af mindre indgribende midler end tvangsfiksering. Spørgsmålet om, hvilket middel der skal anvendes i det enkelte tilfælde, skal afgøres under iagttagelse af mindste middels princip, jf. lovens § 4.
Ankenævnet kan videre oplyse, at fysisk magtanvendelse efter lov om anvendelse af tvang i psykiatrien § 17, stk. 1, jf. § 14, stk. 2, kun må anvendes i det omfang, det er nødvendigt for at afværge, at en patient udsætter sig selv eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred, forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller øver hærværk af ikke ubetydeligt omfang.
Ankenævnet finder, at betingelserne for at fastholde ikke var opfyldt, idet der af sagen ikke fremgår oplysning om, at der var nærliggende fare for, at hun selv ville lide skade på legeme eller helbred, at hun forfulgte eller på anden lignende måde groft forulempede medpatienter eller øvede hærværk af ikke ubetydeligt omfang. Nævnet har herved lagt vægt på, at der var tale om en situation, hvor hun ikke ønskede at forlade samtalerummet, samt at baggrunden for at ville flytte hende var, at man ønskede at give hende beroligende middel med magt.
Ankenævnet ændrer på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen, således at ankenævnet ikke kan godkende den beslutning om anvendelse af fysisk magt, der blev truffet den 3. februar 2013.
Beroligende middel med magt den 3. februar 2013
Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 3. februar 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen havde oplyst, at hun ikke havde sovet i to døgn, at hun talte uafbrudt og perseverende omkring nogle kvinder og en tidligere kæreste, hendes tankegang var usamlet og hun var svært motorisk urolig. Der var derfor risiko for, at hun kunne udvikle en delirøs tilstand, hvis ikke hun faldt til ro, ligesom det var nødvendigt at indgive beroligende middel for at få hende til at falde til ro.
Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at samtale ikke var muligt, da var perseverende i sin tale og ikke tillod afbrydelser, at hun var tilbudt medicin til frivillig indtagelse, samt at hun opholdt sig i et samtalerum, hvorfor der ikke derudover var mulighed for at begrænse hendes aktiviteter.
Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at sædvanlig dosis Zyprexa ved injektion er 5-10 mg i.m.
Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.
Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen vedrørende indgivelse af beroligende middel med magt til den 3. februar 2013.
Beroligende middel med magt den 4. februar 2013
Ankenævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Ankenævnet finder, at betingelserne for at indgive beroligende middel med magt den 4. februar 2013 var opfyldt, idet det var nødvendigt at bringe til ro med henblik på bedring af hendes tilstand. Nævnet har lagt vægt på, at ifølge journalen var opkørt, forpint og havde motorisk uro.
Ankenævnet finder endvidere, at indgivelse af beroligende middel med magt opfyldte kravet om mindst indgribende foranstaltning. Nævnet har lagt vægt på, at det ikke var muligt at opnå en dialog med , da hun var konstant talende, at man forinden havde tilbudt hende beroligende middel til frivillig indtagelse, samt at hun tog imod tabletbehandlingen under forudsætning af, at det blev registreret som tvang.
Ankenævnet kan oplyse, at det fremgår af medicinoversigten på pro.medicin.dk, at sædvanlig dosis Zyprexa i tabletform er 5-10 mg én gang dagligt. Vedligeholdelsesdosis er sædvanligvis 5-20 mg dagligt. Det kan dog, i særlige tilfælde, være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis op til højst 40 mg i døgnet.
Ankenævnet finder endvidere, at indgivelsen af beroligende middel med magt opfyldte kravet om anvendelse af afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at Zyprexa er et almindeligt anvendt og velafprøvet lægemiddel, ligesom den besluttede dosering er almindelig.
Ankenævnet tiltræder på denne baggrund den afgørelse, der er truffet af Det Psykiatriske Patientklagenævn ved Statsforvaltningen.
Afgørelsen er truffet af et enigt ankenævn.