Manglende opfølgning på prøvesvar
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans behandling af i perioden fra den 22. februar 2010 til den 14. februar 2012 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
134605
Offentliggørelsesdato:
fredag den 6. december 2013
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 22. februar 2010 til den 14. februar 2012 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Klagen
Der er klaget over følgende:
- At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 22. februar 2010 til den 14. februar 2012.
har blandt andet anført, at han fik målt sin PSA-værdi i februar 2010, men at lægen ikke reagerede på, at værdien var forhøjet før to år senere. har videre anført, at hans prostatacancer kunne være opdaget tidligere, og at han kunne have undgået følger som impotens, psykisk påvirkning, manglende appetit og øvrig påvirkning af hans almene velbefindende.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 22. februar 2010 fik foretaget en blodprøve hos sin læge . Blodprøven blev taget som led i en undersøgelse af symptomer fra mavetarmsystemet, og det fremgik, at selv ønskede, at PSA-værdien blev målt ved samme lejlighed.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at PSA er en forkortelse for prostata specifikt antigen, og at værdien ikke bør overstige 4 ng/ml.
Det kan videre oplyses, at der ved en PSA-værdi på mere end 10, vil være kræft i mindst 50 procent af tilfældene.
Der fremgår af journalen ingen opfølgning på blodprøveresultatet, der viste en PSA-værdi på 20.
I de følgende to år blev set af læge henholdsvis den 19. oktober 2011 og den 6. februar 2012, uden at lægen reagerede på det forhøjede PSA-tal.
Ved konsultationen den 6. februar 2012 blev der taget en ny blodprøve, ligeledes med måling af PSA.
Den 14. februar 2012 var til konsultation ved læge , der noterede, at stort set alle blodprøver var i orden og uden tegn på organpåvirkning, men at der fortsat var et forhøjet PSA-tal sammenholdt med to år tidligere. Værdien var nu 17.
Det var således først på dette tidspunkt, at blev bekendt med prøveresultatet fra februar 2010.
blev herefter henvist til urologisk udredning og blev opereret for prostatacancer den 25. maj 2012.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en læge skal reagere på et blodprøvesvar, hvor PSA-tallet er 20, også selvom patienten ikke har symptomer på prostatakræft, og selvom prostata føles normal ved en klinisk undersøgelse. Patienten bør normalt henvises direkte til en urologisk vurdering henset til den store risiko for prostatakræft. Hvis der ikke henvises direkte til videre undersøgelse, skal der laves ny blodprøvekontrol inden for kort tid.
Disciplinærnævnet finder således, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at der først blev taget en ny blodprøve to år efter, at der er målt en PSA-værdi på 20.
Det er endvidere disciplinærnævnets opfattelse, at en praktiserende læge, der har rekvireret en blodprøve, er ansvarlig for, at patienten bliver informeret om undersøgelsens udfald, og at der bliver iværksat de supplerende undersøgelser eller de behandlingstiltag, der måtte være behov for. Hvis patienten af den ene eller anden grund ikke ringer og får sit prøvesvar, skal lægen have et system, der sikrer, at patienten som minimum bliver informeret om prøvesvar med værdier uden for normalgrænserne eller om prøver, der viser sig ubrugelige.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have reageret på s PSA-tal fra februar 2010 og således have sikret, at blev informeret om resultatet og fik tilbudt relevant opfølgende undersøgelse og behandling.
Disciplinærnævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 22. februar 2010 til den 14. februar 2012.