Kritik af ordineret ERCP på forkert indikation

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hans behandling af <****> den 24. september 2007 i afdeling <****>, Sygehus <****>, da overlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på afdeling , Sygehus , den 24. september 2007.

Det er hertil blandt andet anført, at af overlæge blev henvist til en ERCP-undersøgelse, men at dette var en fejl, idet anfører, at ERCP-undersøgelser normalt ikke udføres for at stille en diagnose, men af behandlingsmæssige grunde.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 27. april 2007 blev indlagt på afdeling , Sygehus , med smerter i øvre del af maven. Han havde haft noget lignende før, men havde ikke været hospitaliseret. Ved den udvendige føleundersøgelse af maven blev der konstateret ømhed, men ikke afværgereaktion. Betændelsesprøven CRP var marginalt forhøjet, ligesom leverenzymer, bugspytkirtelenzym (amylase) samt bilirubin (”gulsotprøve” der er nedbrydningsprodukt fra røde blodlegemer, som udskilles fra leveren). På baggrund af disse prøver kunne årsagen til ´s smerter ikke afklares, og der blev derfor bestilt en ultralydsskanning. Denne skanning viste normale galdegange, men mulige betændelsesforandringer i bugspytkirtlen.

Den 30. april 2007 var smertefri og uden feber, men hans blodprøver var fortsat let forhøjede. På denne baggrund blev der bestilt en MRCP-undersøgelse, som er en undersøgelse hvor galdegange, galdeblære og bugspytkirtlens gangsystem kan fremstilles ved hjælp af magnetisme. Undersøgelse er smertefri.

Den 3. maj 2007 blev udskrevet til ambulant svar på MRCP-undersøgelsen, der blev beskrevet den 4. maj 2007.

Begrundelse for afgørelsen klagen

Den 24. september 2007 kom til svar på dels MRCP-skanningen og dels blodprøver hos overlæge i afdeling . MRCP-undersøgelsen viste, at der var normale galdeveje, men lokaliserede betændelsesforandringer i forreste del af bugspytkirtlen (caput pancreatis), der var ingen sten eller anden sygdom i galdevejene. Blodprøverne viste, at der var en mulig forandring i bilirubinomsætningen. Den tidligere ultralydsundersøgelse havde ikke vist sten i galdeblæren. var uden smerter. Overlæge vurderede, at der for at kunne stilles en nærmere diagnose skulle foretages en ERCP-undersøgelse, der også ville give anledning til at se galdevejene efter og udelukke, om der var sten der. Problemstillingen blev diskuteret frem og tilbage med , og der blev bestilt tid til ERCP-undersøgelse i .

Det er disciplinærnævnets vurdering, at MRCP-undersøgelsen viste normale forhold hos .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en ERCP-undersøgelse udføres som en kikkertundersøgelse gennem mavesækken. Via kikkert kan man føre et tyndt rør ind i galdegangen og gangsystemet i bugspytkirtlen og sprøjte røntgenkontrast ind i disse. På en gennemlysningsskærm kan røntgenbilleder tages af de nævnte gangsystemer. Sten og svulster kan identificeres. Man anser MRCP-undersøgelse og ERCP-undersøgelse for at have den samme diagnostiske præcision. MRCP-undersøgelse er ikke forbundet med risici, hvorimod ERCP-undersøgelsens procedure kan provokere betændelsestilstande (bugspytkirtelbetændelse) og er forbundet med risiko for død (mortalitet). Det er normal faglig standard at reservere ERCP-undersøgelser til terapeutiske procedurer (stenfangst, biopsier, indlæggelse af rør med mere). Ved MRCP-undersøgelser kan terapeutiske procedurer ikke udføres.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge ikke burde have ordineret en ERCP-undersøgelse af den 24. september 2007.

Ved denne vurdering har disciplinærnævnet lagt vægt på, at allerede havde fået foretaget en normal MRCP-undersøgelse, og at man ved en ERCP-undersøgelse ikke kunne forvente at få yderligere information om symptomer, end dem der allerede forelå. Videre har disciplinærnævnet lagt vægt på, at ved en ERCP-undersøgelse blev udsat for en alvorlig risiko, som ikke kunne opvejes af muligheden for at få yderligere afklaring på ´s symptomer.

Disciplinærnævnet finder, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. september 2007 i afdeling , Sygehus .