Kritik af journalføring samt manglende henvisning til øjenlæge

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere optiker 1 for hans behandling af <****> den 27. november 2008 i 1, da han har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere optiker 2 for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 25. februar 2008 i 2, da optikeren har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optiker 3 for hans behandling af <****> den 22. og 28. november 2006 i 3, da han ikke har overtrådt optikerlovens § 10. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere optiker 4 for hendes behandling af <****> den 25. juni 2007 i 4, da optikeren ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog korrekt behandling hos 3, den 22. og 28. november 2006.

2. At ikke modtog korrekt behandling hos 4, den 25. juni 2007.

3. At ikke modtog korrekt behandling hos  2, den 2. januar 2007 og 25. februar 2008.

4. At ikke modtog korrekt behandling hos  1, den 12. januar 2009 og i juli 2009.

har til alle klagepunkter anført, at optikerne burde have opdaget, at hun havde keglehornhinde (keratoconus), hvilket blev diagnosticeret på Sygehus i juni 2011. 

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Ved konsultation den 22. november 2006 blev , der havde været kunde hos optiker 3 siden 2004, undersøgt af optiker 3 på grund af allergigener fra linsevæske. Der blev aftalt kontrol nogle dage senere. 

Ved kontrol den 28. november 2006 noterede optiker 3 blandt andet, at i de forudgående to år mest havde brugt briller frem for kontaktlinser på grund af allergi. På grund af allergien ville hun ophøre med at bruge linser, i hvert fald et års tid.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at keglehornhinde er en sjælden sygdom, som medfører forandringer i øjets hornhinde. Patienten registrerer ingen ubehag, men gradvis synsmæssig forværring. Sygdommen er vanskelig at diagnosticere. Først når flere symptomer som for eksempel hornhindeirregularitet, central udtynding og synsmæssige komplikationer registreres, er det muligt at stille en sikker diagnose, men det kræver specialiseret udstyr, som sjældent findes i optikerklinikker. Optikere har derfor ikke mulighed for at stille diagnosen. Mistanke kan i mange tilfælde alene forekomme ved, at der ses markante ændringer i bygningsfejl med hensyn til størrelse og retning, samt at synsevnen ikke kan korrigeres til at blive helt normal. Keglehornhinde behandles typisk med briller eller kontaktlinser i den tidlige fase, mens hårde speciallinser kan foretrækkes senere i forløbet. De fleste patienter klarer sig med denne behandling, men i sjældne tilfælde kan operation komme på tale.  

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at optiker 3 foretog relevant behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at han målte normal synsstyrke på ´s højre øje, men reduceret funktion på venstre øje. Reduktionen på venstre øje var ikke så stor i forhold til tidligere målinger, at der er grundlag for at fastslå, at det var en fejl, at han ikke mistænkte keglehornhinde.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker 3 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i 3, i november 2006.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Den 25. juni 2007 konsulterede Profil Optik 4 med henblik på at få fremstillet nye solbriller.

Optiker 4 har i en udtalelse til sagen oplyst, at eftersom ønskede solbrillerne i samme styrke som de briller, hun havde, blev der ikke foretaget synsprøve.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at optikeren ikke havde anledning til at mistænke keglehornhinde. 

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker 4 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i  4, i juni 2007.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 2. januar 2007 fik foretaget en synsprøve af optiker 2, 2 med henblik på fremstilling af en afstandsbrille.

Den 25. februar 2008 foretog optiker 2 en ny undersøgelse med henblik på fremstilling af skærmbriller. 

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at optiker 2 foretog relevant behandling.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at diagnosticering af keglehornhinde ikke hører under en optikers autorisation, og for så vidt var det ikke en fejl, at optikeren ikke mistænkte keglehornhinde.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. januar 2007 og den 25. februar 2008 i  2.

Derimod har disciplinærnævnet bemærket, at det ikke klart fremgår af journalen, hvilke synsmæssige problemer fremførte ved synsundersøgelsen den 25. februar 2008.

Det fremgår af autorisationslovens § 21, at en optiker har pligt til af føre journal, og det fremgår af § 8 i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006, at pligten blandt andet omfatter journalføring af årsagen til patientkontakten.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen den 25. februar 2008.

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

Disciplinærnævnet bemærker, at der er klaget over behandling i januar og juli 2009, men ifølge journalmaterialet fandt der alene behandling sted den 27. november 2008.

Den 27. november 2008 foretog optiker 1 synsprøve, fordi havde fået stjålet en brille. Optiker 1 noterede, at hun havde en anelse slør ved syn på lang afstand, men derudover fandtes normale forhold, herunder ingen problemer med synsomstilling, læsning var ok, ingen nær- eller lysproblemer og ingen hovedpine. På den baggrund foreslog optikeren en prøvebrille, som accepterede.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at optiker 1 ikke foretog relevant behandling.

Disciplinærnævnet har ikke fundet grundlag for at fastslå, at det var en fejl, at optikeren ikke mistænkte keglehornhinde. Derimod har nævnet har lagt vægt på, at optikeren ikke journalførte synsevnen ved de målte brillestyrker, men alene anførte, at den samlede synsevne var normal. Efter nævnets vurdering er det en fejl, at synsstyrke på venstre øje ikke er journalført. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ved afprøvning af prøvebrille, hvor begge øjne ser samtidigt, er det risikabelt at antyde, at begge øjne er lige godt fungerende. Det kræver en ekstra observationsevne af patienten at afdække, at det ene øje ikke fungerer lige så godt, som det andet øje. Det er optikerens opgave at sikre sig, at dette er tilfældet og at foretage journalføring herom.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at optiker 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. november 2008 i  1.