Utilstrækkelig journalføring af vægt/belastning samt antal og type øvelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010 på <****>, da hun har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere fysioterapeut <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010 på <****>, da hun har overtrådt autorisations-lovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos fysioterapeut på i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010.

Det er blandt andet anført, at blev sendt til genoptræning på efter operation på for cyste i rygmarven (syringomyeli). Det er ligeledes anført, at fysioterapien på ikke havde orienteret sig om s lidelse, hvilket medførte, at hendes genoptræning blev for hård. Endeligt er det anført, at gjorde fysioterapeuten opmærksom på, at genoptræningen gjorde mere skade end gavn, men at fysioterapeuten ikke mente, at der var nogen grund til at ændre på træningen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 3. november 2010 blev opereret for syringomyeli, og der blev anlagt et dræn i rygmarven.

Den 8. november 2010 blev udskrevet fra til genoptræning på . kunne ved dette tidspunkt gå uden krykker.

Begrundelse for afgørelsen af klagepunkt

Den 15. november 2010 var til undersøgelse hos fysioterapeut . Det blev konstateret, at der umiddelbart efter operationen var bedring af symptomerne med lidt bedre funktion i benene og mere sikker gang. kunne gå rundt inden døre uden støtte, hvor hun inden operationen benyttede stok. Der fandtes let nedsat styrke af muskulaturen over knæ og hofte svarende til grad 4 (hvilket betød at kunne klare let modstand, jfr. grad 5 som er normal styrke, hvor man kan klare kraftig modstand). Der var normal styrke over fodleddet (dorsal- og plantarflex). Udholdenheden var generelt nedsat, og det samme var den stående (statisk) balance. Bevægeligheden (ROM/Range of Movement) over hofteleddet var nedsat bagud, det vil sige, at stod og gik let foroverbøjet efter at have siddet meget i en periode. havde fortsat smerter og tog smertestillende, men klarede at forflytte sig selv og gå på trapper med ét trin af gangen. var motiveret for genoptræning, og hendes mål var at kunne gå længere ture med sin hund. Genoptræningen blev planlagt til at indeholde gangtræning, træning af udholdenhed, styrke i benene og balance to gange ugentlig 12-16 gange.

I perioden fra den 17. november til den 22. december 2010 var til genoptræning hos fysioterapeut , i alt 9 gange.

Den 29. december 2010 var til genoptræning hos en anden fysioterapeut, men kunne ikke gennemføre fysioterapiøvelserne, idet hun siden sidste gang den 22. december 2010 havde fået kraftigt nedsat funktionsevne, opsvulmede (ødematøse) ben og havde meget svært ved at flytte benene. Der blev derfor ikke trænet den dag. blev tilset af læge, som mente, at symptomerne var atypiske.

Det fremgår af brev fra af 5. maj 2012, at hun i træningsforløbet skulle skubbe en større vægt ved benpres, end hun kunne klare, og at fysioterapeut i den forbindelse, ikke kunne undgå at se, at det gik den forkerte vej.

Det fremgår af udtalelse fra fysioterapeut af 2. marts 2012, at træningen i hele forløbet var nøje afstemt med patienten og belastningsmæssigt let, samt at der var god dialog og tæt kontakt.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og fysioterapeut om, hvorvidt det blev kommunikeret i løbet af behandlingsperioden at var for hårdt belastet ved træningen. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen. I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at der i fysioterapeut s undersøgelse og vurdering ud fra journalen den 15. november 2010 mangler en vurdering af, om gangen er præget af styringsbesvær (spastisk), eller der er øget tonus (spænding) som del af en neurologisk undersøgelse. Det vil være forventeligt at forholde sig til dette, da det har været et væsentligt neurologisk symptom i sygdomsforløbet, og det er det eneste symptom, som er beskrevet fra .

Videre er det disciplinærnævnets opfattelse, at fysioterapeut lagde en plan for genoptræningen ud fra sin beskrevne undersøgelse, idet træningen rettede sig mod fund med usikker gangfunktion og nedsat styrke i benene. Styrketræning af benene understøtter gangtræning. Det er dog disciplinærnævnets opfattelse, at planen går ud over, hvad der er angivet i genoptræningsplanen fra , hvor der udelukkende var noteret gangtræning.

Disciplinærnævnet skal i den forbindelse oplyse, at styrketræning af benene giver et øget tryk i bughulen, hvilket kan påvirke ryggen. Syringomyeli er en sjælden sygdom og operationer herfor forskellige, så der er ikke et standardregime, som den fysioterapeutiske træning kan læne sig op af.

Det er disciplinærnævnets opfattelse at fysioterapeut var ansvarlig for selv at rette henvendelse til opererende læge/afdeling vedrørende om styrketræning med belastning var tilladt efter denne rygoperation, inden hun satte denne i gang, hvilket hun ikke gjorde.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at fysioterapeut s behandling af i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010 ikke var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

På ovenstående baggrund finder Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, at fysioterapeut handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010.

Journalføring

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at fysioterapeuters forpligtigelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed omfatter en pligt til at føre ordnede optegnelser.

Det fremgår således også af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9176 af 16. marts 2004 om fysioterapeuters ordnede optegnelser, at pligten til at vise omhu og samvittighedsfuldhed forudsætter ordnede optegnelser af planlagt og udført behandling

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at træningens indhold skal fremgå af journalen.

Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det ikke er noteret i journalen med hvilken vægt/belastning eller antal repetitioner, at styrketræningen var startet, og hvordan styrketræningen blev tålt af . Videre er det ikke noteret i journalen, hvor mange kilo, som blev brugt som belastning i styrketræningen, hvilke forskellige briksøvelser, som blev udført, samt hvilke hjemmeøvelser, der blev instrueret i.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at journalføringen af den behandling, som modtog i perioden fra den 15. november til den 22. december 2010 af fysioterapeut på , var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.