Klage over manglende akut indlæggelse af patient med hjertesymptomer
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge for hans behandling af den 23. februar 2012, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
131108
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 23. juli 2013
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge <****> for hans behandling af <****> den 23. februar 2012, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling hos Lægevagten i den 23. februar 2012.
Klager har anført, at vagtlægen i forbindelse med to opkald først sendte en læge ud til klager i anden omgang, idet vagtlægen til at starte med ikke mente, at der var behov for yderligere assistance og anbefalede klager at tage kontakt til egen læge, som åbnede et par timer senere. Dette til trods for, at allerede ved det første telefonopkald beskrev smerter i hals, albue og bryst, samt snurren ud i begge arme.
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Den 23. februar 2012 klokken 6.31 kontaktede Lægevagten i på grund af pludseligt opståede halsbrandsfornemmelser med snurren ud i begge arme. Ligeså var der smerter i bryst og albue. Lægen anbefalede ham at drikke noget mælk og tage Panodil.
Cirka 10 minutter senere ringede igen til Lægevagten, som ved denne kontakt noterede, at havde så mange smerter, at han ikke kunne være nogen steder. Endelig er det noteret, at smerterne lød mere psykogene end kardielle, men lægen foranledigede alligevel et besøg i denne omgang.
Af både klagen og praktiserende læge s udtalelse fremgår, at lægen anbefalede at tage kontakt til egen læge, som skulle åbne halvanden til to timer senere.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at syreopløb i spiserøret (refluks) kan afstedkomme betydelige smerter, men at det sjældent vil medføre udstråling til arme. Smerter i brystet med udstråling til armene bør imidlertid hos en hidtil rask person give mistanke om en alvorlig hjertelidelse, hvorfor dette hurtigst muligt bør afklares ved en akut indlæggelse af patienten.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at vagtlæge på baggrund af de anførte symptomer burde have fået mistanke om en mulig hjertelidelse og iværksat akut indlæggelse af , da han henvendte sig første gang og særligt ved s anden henvendelse, da smerterne var øget.
Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 23. februar 2012.