Klage over mangelfuld opfølgning på atypisk prøvesvar
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af den 1. september og den 22. december 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af i perioden fra den 7. september 2010 til den 6. januar 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
131104
Offentliggørelsesdato:
tirsdag den 23. juli 2013
Speciale:
Intern medicin
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hendes behandling af <****> den 1. september og den 22. december 2010 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 7. september 2010 til den 6. januar 2011 i sin klinik, da lægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
Klagen
Der er klaget over følgende:
· At ikke modtog en korrekt behandling hos lægerne , i perioden fra 1. september 2010 til 6. januar 2011.
har blandt andet anført, at hun henvendte sig gentagne gange hos sin egen læge med konstante influenzalignende symptomer i form af hævelse i halsen, udmattelse, vægttab og kløe i kroppen, blå mærker og feber, men at hun altid blev sendt hjem med besked om, at det var en virus. Endvidere er det anført, at senere fik konstateret kræft (leukæmi).
Begrundelse
Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
Læge A
Den 1. september 2010 tilså praktiserende læge A , der var oppustet og havde rumlen i maven samt forstoppelse. havde kun afføring hver 3. dag. Læge A fandt ved sin undersøgelse af maven normale forhold og tilrådede at indtage HUSK. Endvidere klagede over træthed og svimmelhed, hvorfor læge A foranstaltede blodprøvetagning den 8. september 2010.
Blodprøverne den 8. september 2010 viste trombocytter på 73.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at trombocytter normalvis har en værdi på 145-390. Et lavt antal trombocytter kræver nærmere opfølgning og udredning, idet dette kan være tegn på mange sygdomme, herunder kræft.
Den 22. december 2010 henvendte sig til læge A, da hun havde ondt i halsen og en smule feber (subfebrilia). Podning viste, at der ikke var tale om halsbetændelse. fik ikke svar på blodprøverne.
Det fremgår af udtalelse fra læge A, at blev bedt om at komme til en opfølgende kontrol, men at dette ikke fandt sted.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er lægens ansvar, at ordinerede blodprøver gennemses og vurderes.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge A ikke foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af den 1. september og 22. december 2010.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at der ikke blev foretaget en opfølgning på de blodprøver, der blev ordineret den 1. september 2010, og at der heller ikke blev fulgt op på blodprøvesvaret, da på ny henvendte sig i klinikken den 22. december 2010.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge A har handlet under normen for normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. september og 22. december 2010.
Læge B
Den 7. september 2010 kom til kontrol hos praktiserende læge B, idet hendes afføring var hård, og der indimellem var blod ved afføring. Læge B tilrådede at tage laktulose. Endvidere klagede over dobbeltsyn, hovedpine og at hendes hovedbund føltes sovende. havde været ved øjenlæge, der havde fundet normale forhold. Da var følsom overfor støj og var i aktivering, hvor hun havde svært ved at koncentrere sig, valgte læge B at se tiden an, indtil maven kom i orden, og havde været ved en optiker.
Den 22. oktober 2010 kom på ny til kontrol, idet hun havde kløe og halsgener og mistænkte hamsterallergi, idet familien havde haft lånt en hamster. havde været ved øjenlæge, der havde fundet normale forhold. havde endvidere klager over konstant hovedpine, der havde varet i 2 år. Endvidere havde hun ind i mellem sovende fornemmelse i venstre arm og ben, hvorfor læge B foranstaltede henvisning til en MR-scanning af hendes hoved.
Den 6. december 2010 kom igen til kontrol hos læge B, da hun havde eksempletter på arme og ben, samt et element på knæet, der kunne ligne psoriasis. Lytteundersøgelse af hjerte og lunger var normal. Der blev foranlediget henvisning til en hudlæge.
Den 6. januar 2011 foranstaltede læge B akut indlæggelse, da en fax fra hudlægen viste, at havde blodudtrædninger under huden (suggilationer). Endvidere viste en blodprøve, at havde svær mangel på blodplader (trombocytopeni).
Disciplinærnævnet kan oplyse, at trombocytopeni er et udtryk for et lavt antal trombocytter, der betyder, at blodets evne til at størkne mindskes, hvorfor blødningstendensen øges, og der kan opstå blodudtrædninger. Blodudtrædninger kan være et tegn på leukæmi.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge B foretog en tilstrækkelig og relevant behandling af i perioden fra den 7. september 2010 til den 6. januar 2011.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at henvendte sig med forskellige klager, hvorefter læge B foranstaltede videre udredning i form af MR-scanning samt henvisning til hudlæge.
Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge B har handlet i overensstemmelse med normen for normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. september 2010 til den 6. januar 2011.