Information til ikke samboende forældremyndighedsindehaver til et etårigt barn

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af indhentelsen af informeret samtykke fra <****>s forældre i perioden fra den 16. til den 30. oktober 2009, da overlægen har overtrådt autori-sationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> den 5. marts 2010 på Sygehus 1, da sygeple-jersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****>s forældre i perioden fra den 16. til den 30. oktober 2009, da overlægen ikke har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans information af <****> vedrørende behandlingen af <****> i perioden fra oktober 2009 til juni 2010 på Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt au-torisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere afde-lingssygeplejerske 2 for hendes information af <****> vedrørende behandlingen af <****> i perioden fra oktober 2009 til juni 2010 på Sygehus 1, da afdelingssy-geplejersken ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> i perioden fra november 2009 til marts 2010 på Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra oktober 2009 til marts 2010 på Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At som s far ikke modtog en tilstrækkelig information om på Sygehus 1 i perioden fra oktober 2009 til juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at var indlagt med henblik på behandling af cancer (neuroblastom), men hans far modtog ikke information om hans tilstand med videre. Det er videre anført, at der i forbindelse med orlov/udskrivelse ikke blev taget initiativ til, at kunne opholde sig i hans fars hjem med hjælp fra hjemmesygeplejen, selvom dette var blevet lovet . Endelig er det anført, at blev indlagt to gange i maj 2010 uden, at blev informeret herom.

2. At der ikke blev foretaget tilstrækkelig journalføring af oplysninger om s tilstand på Sygehus 1 i perioden fra november 2009 til marts 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at flere gange observerede blå mærker med videre på s hoved og krop, men det blev blot oplyst, at det var en følge af kemoterapien, og det blev ikke journalført.

3. At ikke modtog korrekt behandling på Sygehus 1 i perioden fra oktober 2009 til marts 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at gentagne gange kom til skade og slog sit hoved, hvorfor han fik behov for blodtransfusion. Det er videre anført, at personalet den 5. marts 2010 glemte at give antibiotika.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 1, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 16, stk. 1 og 3, at en patient endvidere har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at i de tilfælde hvor der er tale om en patient under 15 år, så er det forældremyndighedsindehaveren, der skal informeres og samtykke til behandlingen. Dette følger af sundhedslovens § 14 samt sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv..

Disciplinærnævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af sagen, at s forældre havde fælles forældremyndighed, men ikke boede sammen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, når der er fælles forældremyndighed. Forældre kan dog hver for sig træffe beslutning af mere dagligdags karakter. En forældremyndighedsindehaver kan således efter disciplinærnævnets opfattelse uden accept fra den anden forælder lade barnet undergive almindelige lægelige undersøgelser og behandlinger. Der kan i sådanne situationer ikke stilles krav om indhentelse af samtykke fra den anden forælder. Derimod kræver eksempelvis større kirurgiske indgreb eller behandling med kraftig medicin samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det samme gælder undersøgelser af barnet, der eksempelvis kræver ikke ubetydelige legemsindgreb.

Den 16. oktober 2009 blev overflyttet til  Sygehus 1, idet der var blevet påvist en stor udfyldning i hans venstre brysthule og øverste del af underlivet på  Sygehus 2. blev samme dag overflyttet til med henblik på biopsi af den påviste udfyldning. Hans forældre blev samme dag informeret om planen for de indledende undersøgelser og behandling, som omfattede MR-scanning af bryst- og bughule, udtagning af vævsprøver fra svulsten i bughulen (True-cut-biopsi og finnålsbiopsi) samt anlæggelse af et dræn til udtømning af væskeansamling i brysthulen. Behandlingen bestod endvidere i indgift af binyrebarkhormon (Dexamethason), medicin (Allopurinol) til at hjælpe nyrernes udskillelse af nedbrydningsstoffer i svulsten samt rigelig væskeindgift af hensyn til nyrernes funktion. Forældrene blev samtidig informeret om, at den endelige diagnose afhang af resultatet af undersøgelsen af vævsprøverne, som også ville afgøre, hvilken behandling der skulle gives.

I perioden fra den 17. til den 20. oktober 2009 blev der iværksat behandling med Movicol og givet Klyx på grund af forstoppelse, og der blev endvidere givet vanddrivende medicin (Diural, Furix og kaliumtilskud) på grund af væskeophobning. Samtidig blev det besluttet, at der skulle anlægges en adgang til en af de store vener i brysthulen i form af en såkaldt port.

Den 21. oktober 2009 viste svaret på vævsprøverne fra svulsten i bughulen og urinprøver, at der var tale om en ondartet svulst (neuroblastom), hvorfor behandlingen med binyrebarkhormon blev stoppet. Begge s forældre blev informeret om diagnosen og sygdommens fremskredne stadie, samt at der den følgende dag skullet tages vævsprøver fra knoglemarven for at vurdere sygdommens udbredelse. Behandlingsforløbet blev skitseret, ligesom de almindeligste bivirkninger blev nævnt. Muligheden for operation, strålebehandling og stamcelletransplantation blev ligeledes omtalt.

Den 22. oktober blev porten anlagt, og der blev udtaget vævsprøver fra knoglemarven.

Den 23. oktober 2009 kunne man på baggrund af biopsisvar fastslå, at der var tale om kræftformen neuroblastom stadium 4 med spredning til knoglemarv og lever. s forældre blev af overlæge A informeret om, at neuroblastomet var blevet påvist i knoglemarven, og at der skulle gives behandling med kemoterapi. Bivirkningerne til behandlingen blev omtalt, og det blev nævnt, at der snarligt skulle afholdes et netværksmøde.

I perioden fra den 24. til den 29. oktober 2009 blev den antibiotiske behandling intensiveret, og der blev givet ilttilskud på grund af lavt iltindhold i blodet. Der blev endvidere iværksat lungefysioterapi og behandling med whisper-flow samt givet blodtransfusion.

Den 30. oktober 2009 blev der afholdt et netværksmøde med deltagelse af en socialrådgiver fra hjemstedskommunen, en sygeplejerske, overlæge A samt begge s forældre. Overlæge A gav i den forbindelse på ny en grundig orientering om s sygdom, den fortsatte behandlingsplan, prognosen samt de praktiske og sociale konsekvenser af det langvarige intensive behandlingsforløb. Overlægen orienterede i den forbindelse om forløbet af kemoterapien, ligesom han orienterede om, at skulle opereres på Sygehus 3. s forældre blev endvidere informeret om, at der skulle høstes stamceller fra blodet, og at der efter operationen skulle foretages en transplantation med s egne stamceller. Der blev endvidere orienteret om, at efter transplantationen skulle have strålebehandling efterfulgt af en langvarig vedligeholdelsesbehandling. Endeligt blev forældrene informeret om, at der var tale om et langvarigt intensivt behandlingsforløb, hvor skulle være indlagt i halvdelen af tiden.

Overlæge A har i sin udtalelse til sagen fra den 19. maj 2011 anført, at begge s forældre samtykkede til den af personalet skitserede behandling efter samtalerne den 16., 21. og 23. oktober 2009, men at dette imidlertid ikke blev dokumenteret i journalen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at s forældre begge blev grundigt informeret omkring s sygdom og den lagte behandlingsplan ved samtalerne den 16., 21., 23. og 30. oktober 2009. De blev således grundigt informeret om behandlingen med kemoterapi, operation og stamcelletransplantation, ligesom de blev informeret om risici og bivirkninger hertil.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at der blev indhentet et relevant informeret samtykke fra s forældre.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv., at det indhentede samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter. Det skal altså være klart, hvilken behandling/behandlingsmetode der må foretages, og hvad der er formålet med behandlingen. Samtykket skal også være aktuelt, hvilket betyder, at det skal være givet til en behandling, der skal foretages i den nærmeste fremtid og ikke på et uvist tidspunkt i fremtiden. Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det således beror på en konkret vurdering af alle omstændigheder i den enkelte sag, om den gennemførte behandling kan anses for omfattet af samtykket eller ej.

Det er disciplinærnævnets vurdering på baggrund af en gennemgang af journalen og det skitserede behandlingsforløb, at behandlingsplanen blev relevant beskrevet for s forældre ved samtalerne den 16., 21., 23. og 30. oktober 2009, ligesom de blev relevant informeret om justeringer og ændringer i planerne.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at der ikke blev foretaget væsentlige ændringer i behandlingsplanen, som s forældre ikke var informeret om eller havde samtykket til.

Det er på den baggrund disciplinærnævnets vurdering, at de gennemførte behandlinger må anses for værende omfattet af det samtykke, som begge s forældre gav i forbindelse med opstart af behandlingen i oktober 2009.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra s forældre i perioden fra den 16. til den 30. oktober 2009.

Disciplinærnævnet skal imidlertid bemærke, at indhentelsen af det informerede samtykke ikke blev dokumentet i journalen.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved journalføringen af indhentelsen af det informerede samtykke fra s forældre i perioden fra den 16. til den 30. oktober 2009.

Ifølge s far modtog han imidlertid ikke i det efterfølgende behandlingsforløb tilstrækkelig information om s tilstand, selvom han og s mor havde fælles forældremyndighed.

Ifølge overlæge A og afdelingssygeplejerske 2s udtalelse til sagen fra den 25. juni 2010 kom begge forældre på skift i afdelingen i denne periode, hvorfor der ikke skønnedes at være problemer med hensyn til informationen om s behandling til begge parter.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en sundhedspersons pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i medfør af autorisationslovens § 17 tillige indebærer en forpligtelse til at informere forældremyndighedsindehaverne til et barn, der er under 15 år, om barnets helbredstilstand. I de tilfælde hvor forældrene har fælles forældremyndighed, da har begge forældre således ret til at modtage information.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det forhold, at et mindreårigt barns forældre, der har fælles forældremyndighed over barnet, ikke bor sammen og ikke kommunikerer indbyrdes om barnets forhold, ikke kan føre til, at der kan stilles større krav til sundhedspersoners information til barnets forældre, end hvad der ellers ville følge af autorisationslovens regler.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at det er tilstrækkeligt, at information vedrørende et indlagt barns helbredstilstand bliver givet til den forælder, der er til stede ved behandlingen og undersøgelsen, når der er tale om almindelige lægelige undersøgelser, der følger det planlagte behandlingsforløb. Dog således at den anden forælder informeres herom, når vedkommende er til stede på afdelingen, eller såfremt vedkommende anmoder herom på anden vis.

Disciplinærnævnet skal bemærke, at der undervejs i behandlingsforløbet regelmæssigt er dokumenteret samtaler mellem og overlæge A, hvor s situation og behandling blev gennemgået. fik endvidere flere gange udleveret kopi af s journal, som blandt andet indeholdt flere opsummeringer af sygdomsforløbet i lægmandstermer.

Disciplinærnævnet skal endvidere bemærke, at begge s forældre på skift var til stede på afdelingen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at den tilstedeværende forælder til enhver tid blev relevant informeret og opdateret om forholdene for og hans behandling og pleje, ligesom begge forældre blev informeret i de situationer, hvor der var behov herfor.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at den information, som overlæge A gav vedrørende s sygdomsforløb og behandling var tilstrækkelig og i overensstemmelse med gældende retningslinier.

Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at der blev fulgt relevant op i de situationer, hvor gav udtryk for, at han følte sig dårligt informeret.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det er normal rutine, at en forælder involveres i plejen, når vedkommende er til stede ved barnets indlæggelse.

Disciplinærnævnet skal hertil bemærke, at det fremgår af et notat fra den 19. marts 2010, at afslog et tilbud om samtale med afdelingssygeplejerske 2 vedrørende den fremtidige plan for . Den 21. april 2010 mødte imidlertid til samtale, hvor han blev informeret om forskellige undersøgelsesresultater og om den fremadrettede plan for .

Det er disciplinærnævnets vurdering, at således blev relevant informeret og inddraget i plejen af .

har i sin klage endvidere anført, at blev indlagt to gange i maj 2010, uden at han blev informeret herom.

Overlæge A og afdelingssygeplejerske 2 har i deres udtalelse til sagen anført, at ikke var indlagt i maj 2010, men kun blev behandlet ved 3 ambulante endagsbesøg.

Disciplinærnævnet skal i den forbindelse bemærke, at der var tale om rutinemæssige kontroller, som fulgte det planlagte forløb.

Disciplinærnævnet skal endvidere bemærke, at der i journalen foreligger 3 korte notater fra de ambulante besøg, hvoraf et er udfærdiget af overlæge A.

Disciplinærnævnet skal endelig bemærke, at på anmodning på ny fik udleveret kopi af journalen den 21. juni 2010.

Disciplinærnævnet kan i den forbindelse oplyse, at ambulante notater hos patienter i et stabilt forløb almindeligvis er kortfattede. For børn, som ledsages af en forælder, vil det ambulante besøg i reglen også omfatte en kort mundtlig orientering om den aktuelle situation og videre plan.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af vedrørende behandlingen af i perioden fra oktober 2009 til juni 2010.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at afdelingssygeplejerske 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin information af vedrørende behandlingen af i perioden fra oktober 2009 til juni 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Ifølge s far observerede han flere gange blå mærker med videre på s hoved og krop, men det blev blot oplyst, at det var en følge af kemoterapien, og det blev ikke journalført.

havde et lavt blodpladetal, hvilket skyldtes bivirkninger til kemoterapien.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at denne bivirkning ses hos næsten alle patienter, som behandles med aggressiv kemoterapi. Det lave blodpladetal medfører, at der ofte opstår hudblødninger, specielt hos mindre børn som er fysisk aktive.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at det sædvanligvis ikke vil være relevant at journalføre tilstedeværelse af blødninger, medmindre de giver anledning til komplikationer eller behandling.

Disciplinærnævnet skal i den forbindelse bemærke, at faldt og pådrog sig en bule i baghovedet den 21. marts 2010, og han fik derfor en intravenøs infusion af blodplader. Dette konstaterede overlæge A den 22. marts 2010, og han bemærkede i den forbindelse, at s blodpladetal forud for infusionen var 21.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at et blodpladetal på 21 almindeligvis anses for et acceptabelt niveau.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge A relevant journalførte forholdene omkring s hudblødninger, når de gav anledning til komplikationer og behandling.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af i perioden fra november 2009 til marts 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Disciplinærnævnet skal bemærke, at overlæge A fungerede som kontaktlæge for under hans indlæggelse.

Det er således disciplinærnævnets vurdering, at han var overordnet ansvarlig for behandlingen af .

Det er på baggrund af en gennemgang af sagens materiale disciplinærnævnets vurdering, at behandlingen af foregik efter en nationalt accepteret protokol. Overlæge A tilså ham endvidere regelmæssigt i hele behandlingsforløbet, og han gennemgik de foreliggende undersøgelsesresultater og lagde klare planer for den videre behandling.

Ifølge s far blev der ikke i forbindelse med orlov/udskrivelse taget initiativ til, at kunne opholde sig i hans hjem med hjælp fra hjemmesygeplejen.

Ifølge overlæge As udtalelse til sagen, blev tilbudt oplæring i at behandle med sondeernæring, således at i perioder kunne opholde sig hos ham. Imidlertid tog ikke imod tilbuddet om at modtage denne oplæring.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og overlæge A om, hvorvidt der blev forsøgt iværksat tiltag til, at kunne blive passet af sin far. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, hvorvidt der blev forsøgt iværksat sundhedsfaglige tiltag til, at kunne passe i hjemmet.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund samlet, at overlæge A ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra oktober 2009 til marts 2010.

har endvidere klaget over, at plejepersonalet glemte at give antibiotika den 5. marts 2010.

Det fremgår af journalen samt sygeplejerske 1s udtalelse til sagen, at hun glemte at give hans morgendosis af antibiotika.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at intravenøs antibiotika oftest gives med 8 timers interval, hvilket vil sige, at fik sin medicindosis med 8 timers forsinkelse.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 1 forsømte at udføre den ordinerede behandling og dermed ikke handlede fagligt relevant, idet hun glemte at give den ordinerede medicindosis.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at sygeplejerske 1 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. marts 2010.