Klager over manglende handling efter SST retningslinjer om symptomer på blodprop i hjertet (AKS)

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> den 24. august 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling hos den 24. august 2011.

har blandt andet anført, at han oplevede en sovende fornemmelse i venstre arm og en prikken i brystet omkring hjertet samt svimmelhed kl. 7.00 om morgen den 24. august 2011. Kl. 8.00 ringede han til sin læge , som mente, at der var tale om muskulære smerter. Kl. 10.00 blev undersøgt hos sin egen læge af en lægestuderende. Efter at have konsulteret med en anden læge blev sendt til hospitalet med mistanke om blodprop i hovedet. klager over, at han blev sendt for sent af sted til hospitalet, da læge s ikke handlede tilstrækkelig akut. Af denne årsag gik der to timer til spilde.  

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 24. august 2011 cirka kl. 8.10 ringede til praktiserende læge , da han oplevede stikkende ubehag i venstre side af brystkassen samt snurrende/sovende fornemmelse i venstre arm, som var begyndt en time tidligere. Læge mente, at der var tale om muskulære smerter. Det blev aftalt, at skulle komme til undersøgelse kl. 9.40, som var den først ledige tid.

Ved undersøgelsen, som fandt sted cirka kl. 10.00 fandt en praksisreservelæge anledning til at mistænke en blodprop i hjernen, hvorfor blev indlagt på kl. 11.25.

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at han ved telefonsamtalen ikke blev gjort opmærksom på, at oplevede svimmelhed eller utilpashed. Lægen havde spurgt ham, hvor han befandt sig, hvortil han svarede, at han var på arbejde og sad i en truck.

 

Det fremgår af journalen fra , at havde følgende risikofaktorer for udvikling af blodpropper: sukkersyge, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt en tidligere apopleksi i 2007.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter” af 8. februar 2010, at de typiske symptomer er trykken for brystet med udstråling til venstre arm, men atypiske tilfælde kan frembyde flere forskellige symptomer. Der kan være ubehag, trykken og ukarakteristiske smerter i brystet og ikke altid lokaliseret i venstre side. Endvidere kan lufthunger være et fremtrædende symptom. Ofte er der alene eller sammen med brystsmerterne eller skuldersmerter symptomer som kvalme og opkastning, svedudbrud, konfusion, be­vidst­heds­svæk­kelse og bleghed. Et eller flere af disse symptomer kan være henvendelsesgrund.

Det fremgår endvidere, at erfaringsmæssigt kan symptomer hos kvinder og personer med diabetes være vage og atypiske, og at lægen skal være særlig opmærksom på de patienter, der har risikofaktorer for udvikling af hjerte-karsygdom, det vil sige, har familiær disposition, forhøjet cholesterol, forhøjet blodtryk, rygning eller diabetes. Ligeledes skal lægen være ekstra opmærksomhed på patienter med kendt åreforkalkning.

Endvidere fremgår det af vejledningen, at der igennem de senere år er sket betydelig forbedring af behandlingsresultaterne ved akut blodprop i hjertet. Disse forbedringer er opnået dels ved nye behandlingsmetoder på de hjertemedicinske afdelinger dels ved en forbedret indsats i den præhospitale fase. Diagnosen AKS kan kun verificeres ved en kombination af symptomer, ekg-forandringer og biokemiske iskæmimarkører. Derfor er umiddelbar transport til sygehus med ambulance væsentlig ved mistanke om AKS. Ambulancetransporten bør rekvireres som udrykningskørsel (kørsel 1).

Det er disciplinærnævnet vurdering, at burde have været indlagt akut med ambulancekørsel under mistanke for blodprop i hjertet og ikke være blevet tilbudt en undersøgelse i klinikken, idet led af adskillige tunge risikofaktorer for udvikling af blodpropper og klagede over stikken i brystkassen med sovende fornemmelse i venstre arm.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. august 2011.