Kritik for ufuldstændig undersøgelse af traumepatient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 4. maj 2009 på <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 1for hendes behandling af <****> den 4. maj 2009 på i <****>s hjem, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere sygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 4. maj 2005 i <****>s hjem, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge A for hans journalføring af behandlingen af <****> den 4. maj 2009 på , <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 21.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling af overlæge A den 4. maj 2009 på .

Det er blandt andet anført, at blev modtaget på  kl. 01.25 efter at være faldet ned af en trappe. Det er videre anført, at ikke blev undersøgt ordentligt og derfor blev sendt hjem, selvom han havde indre blødninger. Det er hertil oplyst, at senere døde som følge af skaderne, han pådrog sig under faldet. 

2.    At ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejerske 2 og sygeplejerske 1 den 4. maj 2009 i hjemmet.

Det er hertil blandt andet anført, at de sygeplejersker, som kom ud til s nødkald efter, at han var kommet hjem fra sygehuset, burde have mistænkt en blødning i hjernen på baggrund af s symptomer, og at de derfor burde have tilkaldt en ambulance tidligere i forløbet. Det er videre anført, at sygeplejerskerne forlod stedet, da klager ankom, og at de ikke ventede til ambulancen kom for at hente , selvom han næsten var bevidstløs. Det er hertil oplyst, at Falck ikke var orienteret om, at havde slået hovedet, og at der gik lang tid, inden de kom.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

Den 4. maj 2009 ringede nødkald til hjemmeplejen, idet han var faldet ned af kældertrappen. havde vredet (luxeret) skulderen af led, havde en stor bule i panden og havde slået højre ben, hvorfor der blev ringet til alarmcentralen, således at blev hentet og kørt på .

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Det fremgår af journalen, at overlæge A fandt, at der var tydelig fejlstilling af skulderen, og fik taget røntgenbilleder.

Overlæge A fandt desuden en lille hudafskrabning på knæet, men ellers ingen skader.

Røntgenbilleder af knæet viste ikke noget unormalt (i.a.).

fik en armslynge (collar cuff), og overlæge A noterede, at skulle komme til kontrol efter to uger.

Det fremgår ikke af journalen, at overlæge A observerede et hovedtraume eller foretog neurologiske undersøgelser af .

Det fremgår af udtalelse fra overlæge A, at han ikke blev oplyst om, at havde slået hovedet, hverken af ambulancefolkene, sygeplejerskerne eller af <**** >selv.

Det fremgår af ambulancejournalen, at var faldet ned af en trappe og havde slået hovedet med en bule i panden til følge.

Det fremgår yderligere af overlæge As udtalelse til sagen, at han, på trods af, at han ikke fik oplyst, at havde slået hovedet, alligevel foretog en neurologisk undersøgelse af og fandt, at han var klar og relevant og orienteret i tid, sted og egne data.

Der er således ikke overensstemmelse imellem overlæge As journalnotat og udtalelsen, og der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at overlæge A ikke foretog en neurologisk undersøgelse af .

Ifølge § 21, stk. 1, i autorisationsloven skal læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere føre patientjournaler over deres virksomhed.

Patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen af patienten.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge A burde have journalført den neurologiske undersøgelse, som han foretog af .

Det fremgår af overlæge As udtalelse til sagen, at han ikke fik oplyst af hverken ambulancefolk, sygeplejersker eller selv, at var i behandling med blodfortyndende medicin.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge A selv burde have sikret sig, hvorvidt var i blodfortyndende behandling eller på anden måde havde øget tilbøjelighed til blødninger. Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge A burde have spurgt , som han fandt klar og relevant, om hans medicinforbrug og sygehistorie i stedet for at afvente oplysninger fra patienten.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 4. maj 2009 på 

Disciplinærnævnet finder yderligere, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved journalføringen af sin behandling af den 4. maj 2009 på , .

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

blev udskrevet til hjemmet, og det fremgår af sygeplejerske 2s udtalelse til sagen, at den taxachauffør, der kørte hjem, ringede nødkald, fordi han ikke fandt det forsvarligt, at var blevet udskrevet til et tomt hjem.

blev tilset af sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2, som noterede i journalen, at der var ringet nødkald kl. 5, og at de derefter tilså . var konfus og rakte ud efter ting, som ikke var der samtidig med, at han havde fået svært ved at gå og samarbejde. havde ligeledes ufrivillig vandladning flere gange.

Det fremgår af journalen, at sygeplejerskerne kontaktede vagtlægen, som også mente at skulle indlægges til observation for hjernerystelse (commotio). Sygeplejerskerne kontaktede ligeledes s søn, som ville komme og holde opsyn hos , indtil Falck ville komme omkring kl. 7.

Det fremgår af klagen, at næsten var bevidstløs, da sygeplejerskerne gik, og at de ikke havde oplyst alarmcentralen om, at havde slået hovedet.  Det fremgår videre af klagen, at klager opfordrede sygeplejerskerne til at ringe efter en ambulance, men at de tøvede med dette og derefter kl. 5.50 ringede efter en ambulance. Endelig fremgår det af klagen, at ambulancen ankom til bopælen kl. 7.10.

Det fremgår af sygeplejerske 1s og sygeplejerske 2s udtalelser til sagen, at de uopfordret henvendte sig til vagtlægen og efter anbefalinger fra denne også til alarmcentralen for at få indlagt . Det fremgår yderligere af udtalelserne, at ikke var bevidstløs, da sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 forlod ham og klager.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra klager, sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 om, hvorvidt var bevidstløs, da sygeplejerskerne forlod hjemmet. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet kan derfor ikke fastslå, at var bevidstløs, da sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 forlod hjemmet.

Der foreligger ikke tvist om, hvorvidt alarmcentralen blev kontaktet, men alene på hvis opfordring dette skete. Disciplinærnævnet afgør derfor sagen på baggrund af de i journalerne anførte tidspunkter og oplysninger. 

Det fremgår af alarmcentralens opgaveudskrift, at ambulancen blev rekvireret af sygeplejerskerne kl. 6.01 til en kørsel 3, og at det blev oplyst, at ikke kunne kommunikere, havde ødelagt skulder og var konfus. Det fremgår således ikke af opgaveudskriften, at sygeplejerskerne oplyste, at havde slået hovedet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en kørsel 3 indebærer, at transporten skal finde sted som en behandlingskrævende liggende sygetransport med en forventet tilladt ventetid på op til en time.

Disciplinærnævnet kan ligeledes oplyse, at det er det sundhedsfaglige personale, som rekvirerer ambulancen, der har ansvaret for, at den rigtige kørselsform rekvireres, idet personalet på vagtcentralen ikke er uddannet sundhedspersonale og derfor ikke har kompetencerne til at vurdere de sundhedsfaglige oplysninger.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 burde have orienteret vagtcentralen om, at havde slået hovedet og på denne baggrund sammenholdt med hans symptomer have rekvireret en kørsel 1 til .

Disciplinærnævnet finder herefter, at sygeplejerske 1 og sygeplejerske 2 handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 5. maj 2009 i s hjem.