Klage over medicinering med kopipræparat

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge A for hans behandling af <****> den 2. marts 2009 på <****>, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere læge C for hans behandling af <****> den 6. marts 2009 på <****>, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hans behand-ling af <****> den 6. marts 2009 på <****>, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****> for hendes behandling af <****> den 7. marts 2009 på <****>, Sygehus 1, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 27. februar 2009 blev under­søgt på skadestuen på Sygehus 1, efter at hun to dage forinden under en skiferie i havde pådraget sig brud i højre knæ. Røntgenbillederne fra blev gennemgået, og der blev foretaget CT-scanning af bruddet. Det blev herefter besluttet at foretage ope­ration.

Den 2. marts 2009 blev opereret som planlagt. Ope­rationen forløb ukompliceret, og opererende overlæge A lagde en opfølgende plan, herunder smerte­stillende behandling. Han ordinerede lettere smerte­stillende medicin, samt stærkere smertestillende medicin ved behov. Endvidere blev der ordineret s vanlige medicin mod epilepsi (Lamo­trigin). Denne medicin blev noteret til afslutning den 15. marts 2009.

Den 3. marts 2009 blev den smertestillende behandling suppleret med stær­kere smertestillende medicin af morfikagruppen. Overlæge A stod for tilsynet på senge­af­delingen og fandt, at havde en del smerter.

I dagene fra den 2. til den 5. marts 2009 var s forløb ukompliceret. Den smertestillende behandling blev dispenseret og administreret løbende under indlæggelsen.

Den 6. marts 2009 klokken 3 fik et kram­peanfald, som gentog sig senere på formiddagen kl. 11.00. På baggrund af disse anfald ordinerede læge C et neurologisk tilsyn. Ved det neurologiske tilsyn blev anfaldene tolket som værende med bag­grund i ustabil medicinering i forbindelse med det aktuelle indlæggel­ses­forløb, og det blev foreslået at observere, at fik sin epilepsimedicin endnu et døgn under indlæggelse, og at der blev foretaget en blodprøve til bestemmelse af medicinniveauet i blodet. Den 6. marts 2009 om aftenen kontaktede overlæge B Sygehus 2s neurologiske afdeling på baggrund af dagens forløb, idet de van­ligvis varetog behandlingen af s epilepsisygdom. Overlæge B aftalte herved den videre behandling ved fornyede anfald, samt ordinerede blod­prøve klokken 8 næste morgen, hvorudfra s vanlige medicin kunne administreres.

Den 7. marts 2009 havde sygeplejerske ansvaret for medicineringen af . Hun orienterede sig i journalen, at der først skulle udleveres epilepsimedicin efter blodprøve, hvilket hun informerede om. Sygeplejerske dispenserede (ophældte) afdelingens egen epilepsimedicin til , men blev af hende selv gjort opmærksom på, at hun havde sin egen, vanlig medicin medbragt under indlæggelsen, hvorefter sygeplejerske dispenserede denne i stedet. Hun tjekkede desuden de to medicintypers indholdsstoffer og konkluderede, at de var ens, men fra to forskellige medicinalfirmaer.

Den 7. marts 2009 blev udskrevet til fortsat kontrol af sin epilepsi­syg­dom ved en fremskyndet kontrol på Sygehus 2. 

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling af sygeplejerskerne og lægerne på , Sygehus 1, fra den 2. til den 7. marts 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at efter en operation fik smertestillende medicin, og at denne cocktail af smertestillende medicin og hendes epilepsimedicin medførte, at hun fik tre epileptiske anfald på en dag. Det er videre anført, at hun, ved udlevering af hendes epilepsimedicin dagen efter anfaldene, fik udleveret medicin, som ikke var hendes medicin, men at hun opdagede fejlen, og at hun ikke indtog medicinen.

 

Nævnets afgørelse af klagen

Overlæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 2. marts 2009 på , Sygehus 1.

Læge C har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 6. marts 2009 på , Sygehus 1.

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 6. marts 2009 på , Sygehus 1.

Sygeplejerske har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 7. marts 2009 på , Sygehus 1

 

Begrundelse

Ifølge skadejournalen den 27. februar 2009 kom på skadestuen med et beskadiget knæ, hvor hun blev indlagt med henblik på operation. Hun oplyste ved indlæggelsen, at hun led af epilepsi, og tog medikamentet Lamotrigin 50 mg x 6 dagligt.

Ifølge operationsbeskrivelsen den 2. marts 2009 blev opereret af overlæge A.

Ifølge EPM-registret (elektronisk ordninationsoversigt) ordinerede overlæge A efter operationen smertestillende medicin bestående af Pinex 1gram x 4, Ibumetin 400 mg x 4, Mandolgin 100mg x 4 og Morfin 10 mg efter behov. Det fremgår videre af EPM-registret, at hun samtidig fik medicin for sin epilepsi (Lamotrigin).

Nævnet kan oplyse, at Pinex, Ibumetin, Mandolgin samt Morfin alle er smertestillende medikamenter, som tolereres sammen med samtidig indtagelse af Lamotrigin. Pinex kan øge udskillelsen af Lamotrigin i mindre grad og dermed være med til at nedsætte dens virkning. Dette udgør ikke en kontraindikation for dens anvendelse og betyder, hos en i øvrigt velbehandlet epileptiker, ikke behov for justering af doseringen.

Det er nævnets vurdering, at overlæge A på relevant vis foretog ordination af smertestillende medicin til efter operationen, idet de smertestillende medikamenter relevant blev vurderet ikke at ville have nogen synderlig effekt på samtidig indtagelse af epilepsimedicinen.

Nævnet finder herefter, at overlæge A ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. marts 2009 på , Sygehus 1. 

Ifølge journalen i perioden fra den 3. til den 5. marts 2009 gik det planmæssigt fremad med mobiliseringen efter knæoperationen.

Ifølge journalen den 6. marts 2009 havde haft kramper tre gange i løbet af natten og formiddagen. Læge C vurderede, at hun var præget af de anfald, hun havde haft. Læge C konstaterede, at havde pådraget sig en blodansamling over venstre kindben, hvorfor han ordinerede et tilsyn fra .

Det er nævnets vurdering, at det i s situation var tilstrækkeligt at foretage en gennemgang af hendes medicin med henblik på at afklare, om der kan være interaktion i forbindelse med et krampeanfald. Det er videre nævnets vurdering, at læge C på relevant vis i stedet valgte at tilkalde en neuromedicinsk ekspert, og overlade den videre udredning og eventuelle ændring af medicineringen til denne.

Nævnet finder herefter, at læge C ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2009 på , Sygehus 1.

Ifølge journalen den 6. marts 2009 tilså overlæge B senere på dagen, hvor han konstaterede, at der havde været neuromedicinsk tilsyn, der ikke havde fundet anledning til yderligere behandling eller ændring i behandlingen. Overlæge B kontaktede derefter vagthavende på neuromedicinsk afdeling på Sygehus 2 og modtog råd om, hvorledes skulle behandles ved nyt anfald. Han besluttede, at hun skulle blive til observation til den efterfølgende dag. Overlæge B ordinerede desuden en blodprøve, der skulle vise, om hun havde fået tilstrækkeligt epilepsimedicin (Lamotrigin), idet hun selv havde administreret indtagelsen af dette medikament, og der blandt personalet var tvivl om, hvorvidt der var indtaget en passende mængde.

Ifølge overlæge Bs udtalelse til sagen henvendte han sig til , Sygehus 2, idet sædvanligvis blev tilset i henhold til hendes epileptiske behandling.

Det er nævnets vurdering, at overlæge B på relevant vis rådførte sig ved den afdeling, der havde mest mulig faglig viden om s epilepsisygdom, herunder at han fulgte de givne råd.

Det er videre nævnets vurdering, at overlæge B på dækkende vis ordinerede blodprøve, for at undersøge mængden og virkningen af epilepsimedicinen.

Det er samlet nævnets vurdering, at overlæge B på tilstrækkelig vis undersøgte forholdene omkring s epilepsisygdom ved hendes stamafdeling og herudover på relevant vis ordinerede undersøgelser for at påvise medicinens virkning.

Nævnet finder herefter, at overlæge B ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. marts 2009 på , Sygehus 1.

Ifølge medicinadministrationsjournalen over epilepsimedicinen Lamotrigin blev der dispenseret (hældt op) tablet Lamotrigin 300 mg den 7. marts 2009 klokken 9.01, og dette blev administreret (givet) klokken 10.51.

Ifølge journalen den 7. marts 2009 skulle have taget en blodprøve denne morgen, der skulle påvise mængden af epilepsimedicinen i blodet, hvilken skulle tages inden hun fik sin epilepsimedicin.

Ifølge sygeplejerske s udtalelse til sagen var hun opmærksom på, at blodprøven skulle tages inden medicineringen for epilepsi måtte udføres, hvilket hun forklarede samt hendes kæreste.  Derefter hældte hun s medicin op i to medicinglas, et med den smertestillende medicin og et med epilepsimedicin mærket ”udlevering efter blodprøve”. Da blodprøven var taget, udleverede sygeplejerske epilepsimedicinen, men så, at det ikke var hendes egen, sædvanlige medicin, hvilket hun gjorde opmærksom på. Sygeplejerske udtaler endvidere til sagen, at hun ikke var opmærksom på, at havde medbragt sin egen epilepsimedicin, hvorfor sygeplejerske herefter udleverede s egen medicin. Inden udleveringen sammenlignede sygeplejerske de to typer epilepsimedicin med hinanden og konstaterede, at de var sammensat af de samme indholdsstoffer, men blot fra forskellige firmaer.

Nævnet kan oplyse, at det er almindelig praksis, at patienter under indlæggelse på sygehuse får medicin fra sygehuset.  Det vil ofte ikke være samme mærke/fabrikat, som patientens egen medicin, men samme medicin med samme indholdsstoffer og derfor samme virkning.

Det er nævnets vurdering, at sygeplejerske på relevant vis afventede blodprøven, inden hun udleverede epilepsimedicinen. Det er videre nævnets vurdering, at sygeplejerske ikke udleverede forkert epilepsimedicin, da indholdsstofferne i de to typer epilepsimedicin var ens, og derfor har samme effekt.

Det er samlet nævnets vurdering, at sygeplejerske på relevant vis administrerede medicinudleveringen til .

Nævnet finder herefter, at sygeplejerske ikke har handlet under normen for almindelige anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 7. marts på , Sygehus 1.