Klage over manglende undersøgelse af mavesmerter
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge , afdeling 1, for hans behandling af den 16. oktober 2008 på afdeling 2, , da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1292617
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 15. maj 2013
Speciale:
Intern medicin
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge <****>, afdeling 1, for hans behandling af <****> den 16. oktober 2008 på afdeling 2, <****>, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
KLAGEN
Der er klaget over følgende:
• At ikke modtog en korrekt behandling af overlæge , afdeling 1, , den 16. oktober 2008.
Det er hertil blandt andet anført, at overlæge var den sidste læge, som havde chan-cen for at redde .
BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
Ultimo 2007 og i 2008 blev set flere gange af sin egen læge på grund af mavesmer-ter. Lægen henviste hende til .
Ultimo 2007 og i 2008 blev endvidere set flere gange på på grund af mave-smerter.
Den 17. oktober 2008 afgik ved døden. Obduktionen viste gangrænøse tarme med blodprop i arterien, der forsynede tarmene med blod.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
Den 16. oktober 2008 blev indlagt til observation på grund af kraftige mavesmerter og vægttab igennem det seneste år. Lægen anførte i journalen, at igennem det seneste år var blevet udredt med MR-skanning, CT-skanning, gastro- og koloskopi på grund af mavesmerter og vægttab. Der blev fundet normale forhold. Lægen anførte videre i journalen, at Mandolgin 100 mg ikke havde nogen effekt. Lægen foretog herefter en objektiv undersøgelse, der viste, at var cirkulatorisk normal men med påskyndet puls. Lægen ordinerede morfin direkte i en vene efter behov.
Disciplinærnævnet har bemærket, at man ved flere undersøgelser fandt bugvæggen uøm og blød, og man planlagde at lave en udredning for mavesmerter og vægttab, ligesom man anmodede om tilsyn fra afdeling 1 på grund af forhøjede infektionstal.
Senere den 16. oktober 2008 blev tilset af overlæge , afdeling 1, idet han var blevet tilkaldt med henblik på vurdering af mavesmerter (abdominalsmerter). Overlægen foretog et resume af journalen med gennemgang af nylige prøver. Overlægen foretog herefter en ydre maveundersøgelse, der viste, at hendes mave var diffus øm, men uden tegn på bughindeirritation (peritoneal). På denne baggrund konkluderede overlægen, at der ikke var et kirurgisk fokus i maven.
Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at han ikke kunne finde indikation for en operativ åbning af bughulen (laparatomi). Overlægen har videre anført, at han ikke havde mis-tanke om, at havde iskæmi i tarmen.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at der på dette tidspunkt ikke var klare tegn på akut for-værring af karforholdene til tarmen.
Det er disciplinærnævnets opfattelse, at overlæge relevant ikke fandt indikation for operation ved tilsynet. Nævnet har herved lagt vægt på, at flere gange tidligere var udredt for infektionstegn, og at situationen var identisk med tidligere episoder, bortset fra et måske mere accentueret smerteforløb.
På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge fra afdeling 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. oktober 2008 på afdeling 2, .