Klage over vagtlæges manglende reaktion på barns mulige indtagelse af brors potent medicin
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af den 25. juli 2010 hos vagtlægerne i , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af den 25. juli 2010 hos vagtlægerne i , da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Sagsnummer:
1292539
Offentliggørelsesdato:
onsdag den 15. maj 2013
Speciale:
Almen medicin, incl. Vagtlæger
Faggruppe:
Læger
Type:
Behandling
Kategori:
Vejledende og principielle afgørelser
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 25. juli 2010 hos vagtlægerne i <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge B for hans behandling af <****> den 25. juli 2010 hos vagtlægerne i <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17.
Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.
KLAGEN
Der er klaget over følgende:
• At ikke modtog en korrekt behandling hos vagtlægerne i den 25. juli 2010.
Klager har hertil blandt andet anført, at s forældre telefonisk kontaktede læge A, da havde fået fat i nogle piller mod ADHD, som var ordineret til deres ældste søn. var blevet hyperaktiv, efter han havde indtaget pillerne. Forældrene oplyste læge A om, at de ikke vidste, om havde slugt en pille, men at de havde taget en pille ud af munden på ham. s forældre har i klagen anført, at læge A sagde, at der ikke var noget farligt i det. Senere blev meget slap, og forældrene kontaktede igen lægevagten og fik kontakt til læge B, der ikke foretog yderligere. sov ikke hele natten, havde store øjne og kastede op. Den 26. juli 2010 kontaktede s forældre egen læge, som indlagde akut på . Klager har anført, at lægerne A og B burde have sagt til s forældre, at de skulle have været taget direkte på skadestuen.
BEGRUNDELSE
Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.
Indledende oplysninger
Den 2-årige indtog den 25. juli 2010 noget af sin storebrors ADHD-medicin. Det var uvist, om havde slugt pillerne. Den 26. juli 2010 blev indlagt akut på af egen læge.
Begrundelse for afgørelsen af klagen
Læge A
Det fremgår af journalen, at havde haft Concerta 54 mg i munden, men at hans far ikke mente, at han havde spist nogen. Det er noteret, at der skulle holdes øje med s almentilstand.
Af udtalelse fra læge fremgår det, at han orienterede faderen om, at han skulle holde øje med sløvhed og kramper, og at der skulle tages kontakt til læge igen, såfremt på nogen måde blev dårlig.
Videre fremgår det af udtalelsen fra læge , at da det var usikkert, hvorvidt havde indtaget noget af medicinen, valgte han at informere om symptomer på forgiftning.
Disciplinærnævnet kan oplyse, at Concerta er et amfetaminlignende lægemiddel, der har vist sig effektiv til behandling af ADHD, der er en lidelse, der medfører motorisk uro og svigtende koncentrationsevne. Præparatet anvendes til behandling af børn over 6 år. Højeste anbefalede dosis er 1,2 mg pr. kg. legemsvægt pr. dag.
Disciplinærnævnet har fået adgang til den optagede lydfil fra Region , hvoraf det fremgår, at det var usikkert, om havde spist en pille, da hans forældre havde fundet en pille i hans mund. Læge A rådgav s far om at holde øje med, om skulle blive dårlig, sløv eller forvirret. Endvidere skulle s forældre holde øje med, om fik kramper eller rystelser. Ved symptomer skulle forældrene tage fornyet kontakt til læge.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at den behandling som modtog af læge A ikke var tilstrækkelig og relevant.
Disciplinærnævnet har herved lagt vagt på, at selvom det var uklart hvor mange tabletter havde indtaget, ville alene én tablet repræsentere en dosis, der hos et seksårigt barn var omkring tre gange anbefalet maksimal dosis.
Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at selvom det var usandsynligt, at havde indtaget en dødelig dosis, kunne risikoen for mindre alvorlige resultater i form af kramper, konfusion og hallucinationer opstå. burde således have været henvist til observation i hospitalsregi.
På den baggrund finder disciplinærnævnet, at den behandling som modtog af læge A den 25. juli 2010, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Læge B
Ved kontakt til læge B den 25. juli 2010 var overgearet. Det blev noteret, at han havde meget energi og var hyperaktiv, som han ikke havde været før. Læge B gav s forældre råd og varsel.
Det fremgår af udtalelse fra læge B, at da der var god kontakt til , vurderede læge B, at det ikke var nødvendigt med henvisning til sygehus. I stedet gav læge B råd og besked om at tage fornyet kontakt til læge ved yderligere symptomer.
Disciplinærnævnet har fået adgang til den optagede lydfil fra vagtlægen i Region , hvoraf det fremgår, at s far angav, at var ”oppe at køre” og var overgearet. Han ville ikke spise og var fuld af energi. havde ikke nogen feber, og forældrene havde god kontakt til ham. Læge B rådgav s far om at se tiden an og lade medicinen ”brænde af”. Læge B angav, at dosis skulle være på 2 g for at være dødelig. Endvidere angav læge B, at der ikke var noget farligt i situationen og rådede s far til at genhenvende sig ved behov.
Det er disciplinærnævnets vurdering, at den behandling som modtog af læge B ikke var tilstrækkelig og relevant.
Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at selvom det var uklart, hvor mange tabletter havde indtaget, ville alene én tablet repræsentere en dosis, der hos et seksårigt barn var omkring tre gange anbefalet maksimal dosis.
Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at selvom det var usandsynligt, at havde indtaget en dødelig dosis, kunne risikoen for mindre alvorlige resultater i form af kramper, konfusion og hallucinationer opstå. burde således særligt ved denne henvendelse have været henvist til observation i hospitalsregi.
På den baggrund finder disciplinærnævnet, at den behandling som, modtog af læge B den 25. juli 2010, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.