Klage over videregivelse af fortrolig oplysning samt klage over afslutning af psykiatrisk patients forløb uden på noget tidspunkt at være set af en psykiater

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at distriktssy-geplejerske har videregivet oplysninger til s daværende kæreste om i august 2009 uden forudgående indhentelse af hans samtykke, da sygeple-jersken har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge for hendes behandling af i perioden fra september 2009 til den 7. april 2010 på Distriktspsykiatrisk Center, , da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere distriktssy-geplejerske for hendes behandling af i perioden fra august 2009 til den 7. april 2010 på Distriktspsykiatrisk Center, , da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1292518

Offentliggørelsesdato:

tirsdag den 23. juli 2013

Juridisk tema:

Tavshedspligt

Speciale:

Psykiatri

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Type:

Behandling, Indhentelse af informeret samtykke

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at distriktssy-geplejerske <****> har videregivet oplysninger til <****>s daværende kæreste om <****> i august 2009 uden forudgående indhentelse af hans samtykke, da sygeple-jersken har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere overlæge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra september 2009 til den 7. april 2010 på Distriktspsykiatrisk Center, <****>, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere distriktssy-geplejerske <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra august 2009 til den 7. april 2010 på Distriktspsykiatrisk Center, <****>, da sygeplejersken har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At distriktssygeplejerske , Distriktspsykiatrisk Center, , i august/september 2009 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til hans daværende kæreste.

har hertil blandt andet anført, at distriktssygeplejerske videregav fortrolige oplysninger om ham til hans daværende kæreste, hvilket ødelagde forholdet. Hun oplyste således hans daværende kæreste om nogle af de vanskeligheder, havde haft tidligere i sit liv. har anført, at distriktssygeplejerske selv har sagt, at hun har overtrådt sin tavshedspligt.

2.    At ikke modtog en korrekt behandling af distriktssygeplejerske , Distriktspsykiatrisk Center, , i august/september 2009.

har hertil blandt andet anført, at distriktssygeplejerske vurderede, at var uden forælderevne, hvilket hun oplyste hans daværende kæreste om.

3.    At ikke modtog en korrekt behandling Distriktspsykiatrisk Center, , i tiden efter hændelserne i september 2009.

har hertil blandt andet anført, at han ikke havde yderligere kontakt med afdeling efter hændelserne i september 2009 med distriktssygeplejerske , og at der således ikke blev fulgt op på hans situation. Herunder blev der ikke fulgt op på, om han tog den medicin, han havde fået ordineret fra afdelingen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

lider af en udifferentieret skizofreni, og havde i flere år boet på et bosted. Han havde i perioder senest frem til september 2008 været i ambulant behandling på Distriktspsykiatrisk Center, , hvor han var tilknyttet distriktssygeplejerske . Den ambulante behandling blev genoptaget i foråret 2009.

Begrundelse for afgørelsen af 1. og 2. klagepunkt

havde i 2009 distriktssygeplejerske som kontaktperson. I sommeren 2009 var han kæreste med en kvinde, der også havde distriktssygeplejerske som kontaktperson. Distriktssygeplejerske talte i august 2009 med s daværende kæreste, som var blevet gravid og overvejede konsekvenserne i den forbindelse.

Senere i august 2009 gjorde s kæreste forholdet med ham forbi. Ifølge begrundede kvinden bruddet med, at distriktssygeplejerske havde oplyst hende om, at han ikke var egnet som far.

Det fremgår af klagen, at distriktssygeplejerske ikke burde have vurderet, at var uden forældreevne.

Det fremgår af journalnotat den 10. september 2010, at distriktssygeplejerske overfor s daværende kæreste havde problematiseret det, at kæresten var gravid i forhold til, at hun og ville have vanskeligt ved at tage vare på et lille barn. Distriktssygeplejerske oplyste i den forbindelse, at havde brug for megen støtte i hverdagen, og at hun fandt det tvivlsomt, om han kunne magte at være far.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at i august 2009 på grund af en psykisk sindslidelse havde brug for daglig støtte. Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte distriktssygeplejerske s skøn om, at var i en situation, hvor det var tvivlsomt, om han kunne tage være på et barn.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund ikke, at distriktssygeplejerske ved sin vurdering af, at havde en tvivlsom forældreevne i august 2009, handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Det fremgår af klagen, at distriktssygeplejerske ikke burde have oplyst s daværende kæreste om sin vurdering af s forældreevne.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en sygeplejerske skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sygeplejerske kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at distriktssygeplejerske ved sin vurdering af s egnethed som forælder foretog en sundhedsfaglig vurdering, og at denne vurdering er en fortrolig oplysning, der er tavshedsbelagt.

På baggrund af sagens oplysninger er det disciplinærnævnets vurdering, at distriktssygeplejerske ikke talte med om, at hun fandt ham tvivlsom egnet som forælder, og at hun ikke inden samtalen med s daværende kæreste fik s samtykke til at videregive oplysninger om ham.

Disciplinærnævnet kan i den forbindelse oplyse, at en sygeplejerske i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at videregivelsen kan ske uden samtykke, når dette er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at bestemmelsen er en såkaldt værdispringsregel, hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse, klart skal overstige patientens ret til fortrolighed.

Det fremgår af distriktssygeplejerske s udtalelse, at hun talte med s daværende kæreste, som havde brug for vejledning i forbindelse med, at hun skulle beslutte, hvorvidt hun ville gennemføre en graviditet.

Det fremgår af udtalelse fra den ledende overlæge for Distriktspsykiatrisk Center, , at både og hans kæreste i august 2009 led af alvorlig kronisk sindslidelse og funktionsnedsættelse med behov for placering på et socialpsykiatrisk bosted med personale i døgndækning.

Det er disciplinærnævnet opfattelse, at der i den konkrete situation i august 2009 var et væsentligt hensyn at tage til s daværende kæreste, da hun var gravid og i en meget udsat situation på grund af psykisk sygdom.

Videre er det disciplinærnævnet opfattelse, at det var nødvendigt for en tilstrækkelig rådgivning af s daværende kæreste, at der også blev talt om faderens ressourcer i forhold til at tage vare på et barn.

Nævnet finder på det grundlag, at s daværende kærestes interesse i at kende distriktssygeplejerske s faglige vurdering af s forældreevne oversteg hensynet til s ret til fortrolighed.

På det grundlag finder disciplinærnævnet, at distriktssygeplejerske efter værdispringsreglen i § 43, stk. 2, nr. 2, kunne oplyse s daværende kæreste om sin vurdering af s egnethed som forælder.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det af pkt. 5.2 i Sundhedsstyrelsens vejledning af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. fremgår, at det forudsættes, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde, forinden en videregivelse finder sted, forsøger at indhente patientens samtykke.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at distriktssygeplejerske havde mulighed for at tale med , før hun videregav sin opfattelse af hans forælderevne til hans daværende kæreste, og at hun burde have forsøgt at indhente hans samtykke til videregivelsen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at distriktssygeplejerske har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til s kæreste om s forældreevne i august 2009.

Det fremgår yderligere af klagen, at distriktssygeplejerske fortalte s daværende kæreste om fortrolige oplysninger om s fortid.

Disciplinærnævnet finder på baggrund af journalen og udtalelserne i sagen ikke grundlag for at fastslå, at distriktssygeplejerske videregav fortrolige oplysninger om s fortid til hans kæreste.



Disciplinærnævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

Den 1. oktober 2009 havde en tid til samtale i Distriktspsykiatrisk Center, med distriktssygeplejerske . mødte imidlertid ikke op, hvorfor distriktssygeplejersken sendte et brev til ham med en ny tid den 6. november 2009.

Overlæge , Distriktspsykiatrisk Center, , blev den 5. oktober 2009 kontaktet af personalet på s bosted angående s tilstand. Efter at have været stabil gennem lang tid, stort set uden antipsykotisk medicin, var gennem de seneste uger blevet tiltagende dårlig. Personalet meddelte derfor overlægen, at de ikke længere kunne tage ansvaret for . Han var forpint og truende, spiste og drak meget lidt, og hans lejlighed var et kaos af uorden af madrester, medicin mv. Personalet var bange for, at ville øve skade på sig selv eller andre. Den umiddelbare årsag til den forringede tilstand var angiveligt et brudt kæresteforhold. Overlæge kontaktede herefter s egen læge, der ville tilse ham med henblik på eventuel indlæggelse. havde udtalt, at hvis han blev indlagt på afdeling , ville han slå nogen ihjel, idet han mente, at afdelingen spillede en rolle for det brudte kæresteforhold.

Overlæge har i sin udtalelse til sagen anført, at s egen læge tilså ham med henblik på vurdering af eventuel tvangsindlæggelse på behandlingsindikation. Dette vurderede egen læge ikke at være tilfældet. fik herefter en akut tid til lægesamtale i ambulatoriet den 8. oktober 2009.

Den 8. oktober 2009 kontaktede personalet fra s bosted Distriktspsykiatrisk Center, , og oplyste, at han havde det bedre den dag, hvorfor han ikke havde et behov for at komme.

Distriktssygeplejerske kontaktede telefonisk s bosted den 20. oktober 2009, hvor hun fik oplyst, at personalet på bostedet så småt var begyndt at have kontakt til . Han var begyndt at fortælle lidt mere om, hvordan han havde det, og han var opmærksom på, at han fik dækket sit grundlæggende behov for mad og drikke. I en periode havde han stort set ikke spist noget. Derudover støttede personalet i at passe den medicinske behandling. Distriktssygeplejerske informerede herefter personalet om, at havde en ny tid til samtale fredag den 6. november 2009.

mødte ikke op til sin samtale den 6. november 2009 i Distriktspsykiatrisk Center, , hvorfor distriktssygeplejerske sendte et brev til ham med en ny tid den 19. november 2009. Hans bosted blev orienteret om, at han fik denne tid. Bostedet oplyste i den forbindelse, at gradvist var mere ude i fællesskabet, og at han passede den medicinske behandling for indeværende.

Distriktssygeplejerske kontaktede telefonisk s bosted den 3. december 2009, idet han ikke var mødt op til sin samtale i Distriktspsykiatrisk Center, . Hun fik oplyst, at var begyndt at få det bedre psykisk, at han ikke isolerede sig på stuen, og at personalet gradvist kunne lave aftaler med ham. Herefter blev det aftalt, at fik en ny tid til samtale den 29. januar 2010.

Den 17. marts 2010 noterede distriktssygeplejerske , at gennem de seneste tre uger sammen med sin kontaktperson havde overvejet, om han fortsat ønskede tilknytning til ambulatoriet, Distriktspsykiatrisk Center, . Han havde herefter besluttet, at han gerne ville have muligheden for at komme i ambulatoriet. Distriktssygeplejersken sendte herefter et nyt brev til med en ny tid til samtale den 7. april 2010.

Den 7. april 2010 meldte afbud til den aftalte tid. s kontaktperson på bostedet oplyste, at han gradvist gennem de seneste måneder var begyndt at bryde den isolation, han havde været i. Han var så småt begyndt at have kontakt til fællesskabet og var begyndt at færdes ude. blev tilbudt medicin, men personalets indtryk var, at han ikke ønskede at tage denne.

Herefter noterede distriktssygeplejerske , at sidst var set i ambulatoriet i Distriktspsykiatrisk Center, , i september 2009, og at der på en teamkonference var blevet besluttet, at hans forløb i ambulatoriet skulle afsluttes. var i behandling med Seroquel, tabletter 25 mg, 1 stk. efter behov og Fontex, opløs. Tablet 20 mg, 3+0+0+0 stk. Endelig noterede distriktssygeplejerske , at kunne genhenvises til distriktspsykiatrisk ambulatorium, og at en anden mulighed var at henvise ham til en praktiserende psykiater. Herefter blev afsluttet i Distriktspsykiatrisk Center, .

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at distriktssygeplejerske relevant i perioden fra september 2009 til 7. april 2010 gav nye tider, når han meldte afbud, samt at hun reagerede relevant på de henvendelser, hun fik fra s bosted.

Distriktssygeplejerske har i sin udtalelse til sagen anført, at beslutningen om at afslutte s forløb i ambulatoriet blev truffet i samarbejde med s behandlingsansvarlige læge.

Disciplinærnævnet har fået oplyst, at s behandlingsansvarlige læge i den indklagede periode var overlæge .

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, den ansvarlige for at afslutte behandlingen af var overlæge s.

Disciplinærnævnet finder således, at distriktssygeplejerske ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra september 2009 til 7. april 2010.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at i perioden fra september 2009 til april 2010 fik i alt seks tider til ambulant samtale i ambulatoriet i , men ikke mødte op, og at hans tilstand i perioden var noget vekslende, hvor han på et tidspunkt i oktober var så forpint, at egen læge blev bedt om at tage stilling til en eventuel tvangsindlæggelse. Dette blev dog ikke fundet indiceret.

Videre er det disciplinærnævnets vurdering, at i perioden fra september 2009 til hans behandling blev afsluttet i april 2010 ikke på noget tidspunkt blev vurderet af en speciallæge i psykiatri.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at selv om selv valgte ikke at møde op til de planlagte ambulante kontroller, var afdelingen ansvarlig for behandlingen af ham, og at der på anden måde end at give ham nye tider, burde have været tilstræbt, at blev vurderet af en speciallæge, også selvom han boede i et bofællesskab med personale.

Endvidere er det disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke blev gjort tilstrækkeligt for at få vurderet af en speciallæge i psykiatri før behandlingen af ham blev afsluttet.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at havde en skizofreni-diagnose, at han var i behandling med antidepressiv og antipsykotisk medicin, og han har i perioden havde været beskrevet som dårlig.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at overlæge , som behandlingsansvarlig læge, har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved behandlingen af i perioden fra september 2009 til den 7. april 2010 på Distriktspsykiatrisk Center, .