Klage over tilsidesættelse af tavshedspligt ved udtalelse til pressen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere, at sygeplejerske <****> har videregivet oplysninger til Berlingske Tidende om <****> og hans familie i september 2010, da sygeplejersken ikke har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygeplejerske <****>, da det ikke kan lægges til grund, at hun har videregivet oplysninger til Avis <****> om <****> og hans familie i oktober 2010, jf. sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 2.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At tidligere plejehjemsleder sygeplejerske på , omkring den 25. september 2010 uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om og hans familie til Berlingske Tidende.

2.    At tidligere plejehjemsleder sygeplejerske på , omkring den 5. oktober 2010 uden samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om og hans familie til Avis .

s datter har hertil blandt andet anført, at oplysningerne vedrørte beskyldninger og fortrolige oplysninger om og hans familie, samt oplysninger om hans sygdom og dele af hans forløb på .

Begrundelse

Indledende oplysninger

boede på fra maj 2005 til sin død den 24. februar 2009. I forbindelse med plejen af opstod der uenighed mellem s familie og personalet, hvilket resulterede i, at plejehjemmets ledelse indførte besøgsrestriktioner for familien. Folketingets Ombudsmand kritiserede fremgangsmåden i forbindelse med afgørelsen om besøgsrestriktion. Dette skabte efterfølgende en offentlig debat om besøgsrestriktioner generelt på plejehjem, og s familie blev interviewet i flere medier, hvor de fortalte om deres oplevelse af s ophold på , samt viste billeder af på plejehjemmet.

Den 25. september 2010 bragte Berlingske Tidende et brev skrevet af sygeplejerske , der var ansvarlig for, at s familie fik indført besøgsrestriktion på . I brevet kommenterede sygeplejerske på s families påstande og fremkom med sin holdning til brugen af besøgsrestriktioner. 

Den 5. oktober 2010 bragte Avis en kopi af artiklen fra Berlingske Tidende fra den 25. september 2010.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedslovens § 40, at en sygeplejerske skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En sygeplejerske kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Videre kan disciplinærnævnet oplyse, at en sygeplejerske i henhold til § 43, stk. 2, under visse betingelser uden patientens samtykke kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer. Således fremgår det af § 43, stk. 2, nr. 2, at der kan ske videregivelse uden samtykke fra patienten, hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

I forbindelse med vurderingen af sagen har disciplinærnævnet gennemgået de oplysninger, som er fremsat af henholdsvis s familie og sygeplejerske , samt de artikler, der er gengivet i Berlingske Tidende omkring s forløb på .

Ved vurderingen af, om sygeplejerske s videregivelse var lovlig, skal hensynet til og hans families ret til fortrolighed om forløbet på afvejes i forhold til sygeplejerske s ønske om at korrigere oplysninger, der efter hendes opfattelse var urigtige. Dette følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at denne bestemmelse er en såkaldt værdispringsregel, hvor hensynet til videregivelse skal veje væsentligt tungere end hensynet til patienten og dennes families ret til fortrolighed. I denne vurdering indgår med nogen vægt de mulige konsekvenser en videregivelse kan have for befolkningens tillidsforhold til sundhedsvæsenet.

Det fremgår af en artikel i Berlinske Tidende den 11. september 2010 og videoklip på Berlingske Tidendes hjemmeside, at var deprimeret, kunne finde på at slå andre, at han blev afskærmet fra andre beboere, at han sagde nej til medicin og mad, og derfor ofte hverken fik mad eller medicin. Videre fremgår det, at lå i sengen til langt op ad dagen, at han ofte var usoigneret, samt at der var en konflikt mellem s familie og de ansatte på , da de ansatte syntes, at de blev udsat for forulempelse fra familien. Yderligere fremgår det, at s familie var den eneste familie i mange år, som plejehjemmet havde indført besøgsrestriktioner overfor, og at s familie forgæves havde forsøgt at få flyttet til et andet plejehjem.

Berlingske Tidende bragte den 25. september 2010 et redigeret brev fra sygeplejerske , hvoraf det fremgår, at var dement, aggressiv og voldelig, at det var en stor udfordring at få ham ud af sengen og få ham soigneret, samt at han sagde nej til at indtage mad. Videre oplyste sygeplejerske i artiklen, at samarbejdet med s familie ikke fungerede trods adskillige møder, at familien ikke ville acceptere personalets forslag om plejeplaner og ikke ønskede at tage imod tilbud om at få plads på et andet plejehjem, samt at familien havde mange verbale og skriftlige angreb på personalet.

Det fremgår af sygeplejerske s udtalelse til sagen, at den øverste rubrik i Berlingske Tidendes artikel den 25. september 2010, hvoraf efternavnet ”Voller” og oplysninger om, at hun var tidligere plejehjemsleder i kommune, fremgik, ikke var skrevet af hende, men af avisen.

Videre fremgår det af sygeplejerske s udtalelse, at hun skrev brevet til Berlingske Tidende efter, der havde været en længere debat i medierne omkring besøgsrestriktioner for plejehjemsbeboeres familier. Hun mente, at debatten var unuanceret, idet der ikke blev skrevet om følgevirkningerne for plejepersonalet, og fandt at plejepersonalet burde forsvares.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at selv om sygeplejerske ikke i sit brev til Berlingske Tidende nævner eller hans familie ved navn, er det på baggrund af den forudgående debat forventeligt for hende, at avisen kunne identificere personen i hendes anonymiserede eksempel.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske i ovennævnte brev fremsætter særligt personfølsomme oplysninger om s helbredstilstand og hans families forløb på .

Disciplinærnævnet finder på baggrund af klagen, at s familie ikke havde givet sit samtykke til, at sygeplejerske kunne videregive oplysninger om dem og .

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at en sundhedsperson, som kritiseres offentligt, vil være berettiget til at korrigere eller kommentere de oplysninger, som er bragt offentligt frem. Ved vurderingen af, om en sådan videregivelse er lovlig, skal hensynet til patientens ret til fortrolighed om sine helbredsforhold afvejes i forhold til sundhedspersonens ønske om at korrigere oplysninger, som efter dennes opfattelse er urigtige. I vurderingen indgår med nogen vægt de mulige konsekvenser, videregivelsen kan have for befolkningens tillidsforhold til sundhedsvæsenet.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at s familie igennem en periode i forskellige medier havde fortalt om deres opfattelse af s forløb på , både i forhold til besøgsrestriktioner og den daglige pleje, og at der i pressens behandling af sagen blev anlagt en kritisk vinkel overfor blandt andet og dets personale.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at sygeplejerske var berettiget til at udtale sig på vegne af personalet på , idet hun var leder på plejehjemmet i den periode, hvor boede der, og hvor konflikten opstod.

Videre er det disciplinærnævnets opfattelse, at der forelå en situation i september 2010, hvor sygeplejerske var berettiget til i et vist omfang at tilsidesætte sin tavshedspligt for at forsvare sig og mod den kritik, som s familie fremsatte.

Disciplinærnævnet finder således ikke, at sygeplejerske har overtrådt sundhedslovens § 40 jf, § 43, stk. 2, nr. 2, ved sine udtalelser om s og hans familie, idet hun i det konkrete tilfælde kunne tilsidesætte sin tavshedspligt for at kommentere på fremsatte oplysninger, som hun fandt, var urigtige.

Disciplinærnævnet har taget i betragtning, at de oplysninger, som sygeplejerske fremkom med i artiklen den 25. september 2010, på nær oplysningen om at var dement, allerede var kommet frem i offentligheden forinden, særligt i en artikel og et videoklip i Berlingske Tidende den 11. september 2010.

Disciplinærnævnet har endvidere taget i betragtning, at oplysningerne blev fremsat i forbindelse med en større debat, hvor befolkningens tillidsforhold til plejesektoren var sat under pres.

Disciplinærnævnet finder herefter samlet, at sygeplejerske ikkehar handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger til Berlingske Tidende om og hans families forløb på i forbindelse med en artikel trykt i avisen den 25. september 2010.

 

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet finder det ikke tilstrækkeligt godtgjort, at sygeplejerske selv har videregivet oplysninger til grund for Amagerbladets artikel den 5. oktober 2010, da den er afskrift fra artiklen i Berlingske Tidende den 25. september 2010.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at antage, at sygeplejerske har handlet i strid med sundhedslovens regler om videregivelse af oplysninger i forbindelse med Avis s artikel den 5. oktober 2010, som indeholdt oplysninger om og hans familie i forbindelse med s forløb på .