Klage over manglende indhentelse af informeret samtykke til behandling af en 12-årig patient

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 27. juni 2011 på skadestuen, <****>, da reservelægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere reservelæge <****> for hans behandling af <****> den 27. juni 2011 på skadestuen, <****>, da reservelægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge , skadestuen, , den 27. juni 2011.

Klager har blandt andet anført, at reservelæge overså et brud, idet han foretog en utilstrækkelig undersøgelse. Klager har hertil anført, at reservelægen fejlagtigt anførte, at aktivt kunne bevæge armen, selvom hun ikke på noget tidspunkt efter uheldet kunne bruge armen. Klager har endvidere anført, at der heller ikke blev taget røntgenbilleder, ligesom reservelægen alene mærkede og kiggede på s arm udenpå hendes bluse.

2.    At reservelæge ikke indhentede et relevant informeret samtykke ved afslutningen af behandlingen i skadestuen, den 27. juni 2011.

Klager har blandt andet anført, at det fremgår af journalen, at blev informeret om behandlingen, og at hun samtykkede hertil, selvom hun kun var 12 år.  

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 27. juni 2011 henvendte sig i skadestuen, , idet hun et par timer tidligere havde stødt venstre skulder i forbindelse med kørsel i en sæbekassebil på en spejderlejr. blev ledsaget af to frivillige voksne fra spejderlejren. Hun blev tilset af reservelæge .

Ifølge s mor kunne ikke på noget tidspunkt efter uheldet bruge armen aktivt, og reservelæge førte i forbindelse med undersøgelsen hendes arm ud i de i journalen nævnte positioner. s mor har endvidere anført, at der alene blev foretaget en undersøgelse uden på blusen.

Ifølge journalen foretog reservelæge en objektiv undersøgelse, som viste, at der ikke var hævelse eller misfarvning af venstre overarm, men at der var direkte ømhed opadtil på overarmen, men ingen indirekte ømhed. Venstre arm kunne passivt bevæges næsten frit i alle planer, og kunne aktivt løfte venstre arm til vandret position såvel fremad som udad. Der var endvidere normal bagudføring.

Der er således modstridende oplysninger mellem det, der er anført i klagen, og det der er anført i journalen.

Disciplinærnævnet finder imidlertid ikke grundlag for at tilsidesætte det, der er anført i journalen. Journalnotatet er skrevet inden klagesagen og i umiddelbar tæt tidsmæssig tilknytning til behandlingen. Journalen har af disse grunde en høj bevisværdi, og disciplinærnævnet har efter en juridisk vurdering lagt vægt på dette ved afgørelsen af sagen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at de af reservelæge gjorte fund ikke tydede på alvorlig skade, herunder brud på armen. Skadehistorien kombineret med de kliniske fund tydede på følger efter et slag på armen, og der var derfor ikke indikation for at foretage yderligere undersøgelser som eksempelvis røntgenundersøgelse af armen.

På den baggrund finder disciplinærnævnet, at reservelæge ikke handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. juni 2011.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

På baggrund af den objektive undersøgelse ordinerede reservelæge behandling efter RICE-princippet (ro, is, compression og elevation) samt smertestillende behandling. blev samtidig opfordret til at kontakte sin praktiserende læge ved manglende bedring, hvorefter hun blev afsluttet. Det blev afslutningsvis noteret i journalen, at blev informeret og samtykkede.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 17 modsætningsvis, at hvis en patient er under 15 år, så er det forældremyndighedsindehaveren, der skal give samtykke til behandlingen. 

Det fremgår af sagen, at på tidspunktet for behandlingen var 12 år gammel, og at hendes forældre havde fælles forældremyndighed over hende. Heraf følger, at kompetencen til at give samtykke til behandling af tilkom hendes forældre.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 27. juni 2011.