Klage over praktiserende læges manglende opfølgning på abnorme fund

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 3. november 2008 til den 8. marts 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge den 3. november 2008 i hans klinik.

har hertil blandt andet anført, at læge ikke reagerede på, at en P-Basisk fosfatase viste et forhøjet tal, og at først i foråret 2011 fik konstateret prostata-cancer.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

var den 3. november 2008 hos sin praktiserende læge på grund af gener fra en lille hæmoride. Læge foretog en undersøgelse af s endetarmsåbning (rektaleksploration) og fandt, at blærehalskirtlen (prostata) virkede for stor (prominerende) og af fast konsistens. havde oplyst, at hans urinstråle var slap men havde ikke oplyst om vandladningsproblemer. Der er i sagen ikke oplysninger om, hvorvidt var arveligt disponeret for kræft i blærehalskirtlen. Læge lagde en udrednings- og behandlingsplan med foretagelse af blodprøvetagning inklusiv PSA, og med henvisning til speciallæge i urologi.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at PSA er Prostata Specifikt Antigen, og at målingen heraf er en markør for kræft i blærehalskirtlen. Nævnet kan endvidere oplyse, at prostatakræft fremtræder i forskellige former, samt at måling af PSA kun bør måles ved mistænkeligt fund ved endetarmsundersøgelse, klare vandladningssymptomer og/eller en familiehistorie med prostatakræft.

Der blev af uvisse årsager alene foretaget en enkelt af de ordinerede blodprøver, hvilket var en prøve for alkaliske fosfataser, og der blev således ikke foretaget PSA-måling eller øvrige blodprøveundersøgelser.

Det fremgår ikke af journalen eller af laboratorieskemaet, om svaret på prøven for alkaliske fosfataser er set og vurderet, eller om der er givet svar til . Det fremgår endvidere ikke af journalen, om der er reageret og fulgt op på de manglende øvrige blodprøver.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at stigning af alkaliske fosfataser kan indikere en lever- eller knoglelidelse grundet metastaser.

Det fremgår af laboratorieskemaet, at værdien af de alkaliske fosfataser den 3. november 2008 var 117 U/L.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det normale maksimum er på 105 U/L.

I foråret 2011 fik konstateret knoglemetastaser fra kræft i prostata ved en røntgenundersøgelse og et stærkt forhøjet PSA tal på 423,7 og alkaliske fosfataser 900.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra praktiserende læge , at hans sædvanlige procedure i sådanne tilfælde er at tage blodprøver inklusiv PK, PNA, HgB, ALAT, LDH og alkaliske fosfataser. I s tilfælde forelå der alene svar på analysen af alkaliske fosfataser. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at når der tages blodprøver eller andre undersøgelser, som involverer et senere svar, anmoder læge normalt patienten om at kontakte klinikken for et telefonisk svar. Læge kan ikke huske, om han afgav svaret telefonisk til , men har i sin udtalelse anført, at det ser ud til, at ikke har fået svar på sin blodprøve vedrørende alkaliske fosfataser, som var let forhøjet til 117, og at læge ikke selv umiddelbart har reageret på dette tal. Læge har ikke været gjort opmærksom på, at de øvrige blodprøver ikke var taget. Ved svarafgivelse til en patient vil denne normalt blive anmodet om en ny blodprøve ved manglende analyser. Det fremgår yderligere af læge s udtalelse til sagen, at proceduren på klinikken på det pågældende tidspunkt var, at blodprøvesvar gennemsås af en laborant, og at værdier, som faldt uden for refereceintervallet, blev printet ud og lagt til patientens læge.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at praktiserende læge havde det primære ansvar for at opdage, at ikke fik taget anden prøve end alkalisk fosfatase den 3. november 2008. Det er endvidere disciplinærnævnets vurdering, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at læge ikke sikrede en opfølgning på mistanken om kræft i blærehalskirtlen og de ordinerede undersøgelser, herunder at han ikke opdagede, at der manglede foretagelse af væsentlige ordinerede prøver.

Disciplinærnævnet har ved sin vurdering lagt vægt på, at ikke havde tegn på lidelse i urinvejene, udover slap vandladning indimellem, og at læge ved sin undersøgelse af den 3. november 2008 fandt mistænkelige forandringer ved sin føleundersøgelse, der gav anledning til blodprøveundersøgelser og plan om henvisning af til urologisk specialafdeling.

Det er endelig disciplinærnævnets opfattelse, at læge ikke kunne forvente, at selv var klar over vigtigheden af en opfølgning, idet var kommet i anden anledning, og idet ikke havde særlige symptomer på en urologisk lidelse.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 3. november 2008 til den 8. marts 2011 i sin klinik.