Klage over manglende reaktion på neurologiske symptomer hos patient med tidligere blodprop

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere vagtlæge A for hans behandling af <****> den 8. juni 2010 i lægevagten i <****>, da vagtlægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> i perioden fra den 14. juni til den 22. juli 2010 på neurologisk afdeling, Sygehus 1, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslo-vens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere sygehuslæ-ge C for hans behandling af <****> i perioden fra den 14. juni til den 29. juli 2010 på neurologisk afdeling, Sygehus 1, da sygehuslægen ikke har overtrådt autorisati-onslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling af vagtlægen, , den 8. juni 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at var hos vagtlægen, som konstaterede forhøjet blodtryk, men at efter at have gennemført en række tests blev sendt hjem igen med besked om at henvende sig til egen læge ved forværring.

2.      At ikke blev informeret tilstrækkeligt på Sygehus 1 i perioden fra den 13. juni til august 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at først efter ca. fem ugers indlæggelse fik at vide, hvorfor han var indlagt, herunder at han havde haft en blodprop.

3.      At ikke modtog en korrekt behandling på Sygehus 1 i perioden fra den 13. juni til august 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at s praktiserende læge ikke kunne se, hvilken medicin Sygehus 1 havde ordineret, og at lægen derfor ikke kunne fortsætte ordinationen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

havde i 2003 haft en blodprop i hjernen (apopleksi) og havde efterfølgende halvsidig kraftnedsættelse, men var fuldt mobil.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 8. juni 2010 henvendte , der da var 43 år, sig til lægevagten i på grund af problemer med synet, idet han havde svært ved at læse tekster tydeligt. Den visiterende vagtlæge noterede, at s gang var blevet dårligere, og at han måtte støtte sig til hustruen, når han gik. Det blev ligeledes noteret, at havde "lidt plumret tale".

blev herefter visiteret til konsultation i lægevagten, og han blev samme dag kl. 18.39 set af vagtlæge A, der fandt, at s blodtryk var højt (170/104), men ikke derudover fandt noget nyt ved sin undersøgelse. s gangmønster eller udtale blev ikke beskrevet.

Af vagtlæge As udtalelse til sagen fremgår, at kom til konsultationen uden støtte, og at der "ikke var tegn på talebesvær eller ordmobilisation under konsultationen".

Vagtlæge A konkluderede, at s synsgener kunne skyldes det høje blodtryk, og tilrådede, at kontaktede sin egen læge den følgende morgen med henblik på justering af medicin.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ved oplysninger, som kan give mistanke om blodprop i centralnervesystemet, herunder opståen af uklart syn eller dobbeltsyn, påvirket tale eller nedsat kraft, bør henvises til neurologisk afklaring uden forsinkelse, idet der er mulighed for behandling med medicin, som kan opløse blodpropper (trombolyse). Dette kan kun ske inden for de første tre-fire timer, hvorfor enhver forsinkelse skal undgås.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at vagtlæge A burde have henvist til akut afklaring på en neurologisk afdeling eller et trombolyseafsnit. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at s symptomer var vage og måske svingende, og at der var tale om en yngre person, der allerede en gang tidligere havde haft en blodprop i hjernen.

Disciplinærnævnet finder herefter, at vagtlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. juni 2010 i lægevagten i .

Begrundelse for afgørelsen af 2. og 3. klagepunkt

Den 9. juni 2010 blev akut indlagt på neurologisk afdeling, Sygehus 2, der er en specialafdeling for akut behandling af patienter med blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi). Der blev i forbindelse med indlæggelsen på neurologisk afdeling foretaget en CT-skanning af s hjerne.

Den 14. juni 2010 blev det i forbindelse med stuegang noteret, at var informeret om, at CT-skanningen havde vist tegn på forandringer svarende til blodpropper i venstre side af hjernen. blev med henblik på fortsat rehabilitering overført til neurologisk afdeling, Sygehus 1, der er et rehabiliteringsafsnit for apopleksipatienter.

I forbindelse med indlæggelsen på neurologisk afdeling foretog sygehuslæge C den 15. juni 2010 en gennemgang af .

Det fremgår af sygehuslæge Cs udtalelse til sagen, at han ikke ville have nægtet at besvare spørgsmål, der måtte opstå under rehabiliteringsforløbet.

Den 2. juli 2010 var , der var ledsaget af sin ægtefælle, til samtale med overlæge B. Mødet havde karakter af et planlægningsmøde.

Af overlæge Bs udtalelse til sagen fremgår, at og hans familie i hele forløbet siden 2003 aldrig havde været i tvivl om diagnosen.  Af udtalelsen fremgår videre, at eventuelle spørgsmål om CT-skaninngen og om de gjorte fund ville have medført, at CT-billederne var blevet fremvist og fundene forklaret.

Disciplinærnævnet har på denne baggrund lagt til grund, at de spørgsmål, måtte have stillet i forbindelse med rehabiliteringsforløbet, er blevet relevant besvaret.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at en patientsamtale typisk vil tage udgangspunkt i patientens aktuelle problemer og ikke nødvendigvis behøver at indbefatte en sammenfatning af det hidtidige forløb.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at den information, der blev givet til under hans ophold på neurologisk afdeling, ikke kan kritiseres. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at allerede på neurologisk afdeling var informeret om CT-fundene og på de involverede afdelingers karakter af specialafdelinger for apopleksi.

Den 23. juli 2010 blev udskrevet af sygehuslæge C. Af sygehuslæge Cs udtalelse til sagen fremgår, at det i journalen er dokumenteret, at s egen læge den 23. juli 2010 modtog en telefax med en liste over den medicin, som var i behandling med ved udskrivelsen.

Den 29. juli 2010 fremsendte sygehuslæge C lægebrev (epikrise) til s egen læge, hvoraf det ligeledes fremgik, hvilken medicin var i efterbehandling med.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at en læge har pligt til at skrive en epikrise ved udskrivelse af en patient. En læge har derimod ikke pligt til at sikre, at epikrisen kommer frem til egen læge, idet manglende fremkomst kan bero på forhold uden for de involverede sundhedspersoners kontrol, eksempelvis fejl i postgangen.

Det er på denne baggrund disciplinærnævnets vurdering, at der på relevant vis blev udfærdiget epikrise til egen læge ved udskrivelsen af fra neurologisk afdeling.

Disciplinærnævnet finder herefter, at overlæge B og sygehuslæge C handlede i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af i perioden fra den 14. juni til den 29. juli 2010 på neurologisk afdeling, Sygehus 1.